Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skrøbelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrøbelighed — Skuen. 729
krankleg, *krusken, *kruslen, dåleg (dår
leg), kløk’, kråsen, krasleg ; (Pers), små
leg. Jfr. Svag, Ussel, BrMceldig-, Sy
gelig. S. Tilstand, jfr. SkrMlighed.
S. (daarlig) Ting, vesaldom, m., fausk, m.
Skr^belighed, van-styrke, m., stakarsdom
(-hejt), *maktløjse (Lm.), av-ælde, f. ;
hark, n., skarv, n., vejle, f. (jfr. vejling,
m., o: svag el. sygelig Person), vanske,
m., vesaldom, -skap, m. (jfr. Svaghed),
vesåld(o), f. Gl. n. vesold.
Skremt (Forstillelse), læst, m., læte, f.;
(Ironi), *spe, n., *spit-ord. Paa S.,
*på læst, *på liksom, *på læssom, o : for
et syns skyld. Jfr. ©lin.
Skrymte, *late som, latast, *læst, *bære
f&re(y), spille (*spele, >sp. ba’s«, »mej
ster«), skape seg, gjære seg (fin, blid,
vond, hellig).
Blvømttxi, se SkrMt.
Strgne, skrone, f. (skrjone), skrynje, f.,
*drambdrysje, f., I.M. Jfr. Overdrivelse,
Historie, Skryderi.
Skrsne, at, li^l-(g))e (y, -de), skrynje
( skrunde). Dv. Qs^ar-SNZN, f., o:
upaalidel. Sagn. Mk. og h©rje-bok, f.,
-vise, f., o: SkrMe-.
Skrpnemager, *skrone-makar, hør(g)jar,
hørje-mejster,
Sknb, skump, m. Jfr. Pus.
Skubbe (gnide), *skubbe, nugge(ar), nyg
gje (’nkz’, o), fure(ar), kjetle (ki>), ar,
gnu (-dde; gl. n. gmia), gnure, ar (sk.
af Lave); (puffe), "skumpe, *skumple,
skuve (ar og -skauv). S. fig (som as
KIF), skubbe seg, skake seg (-skok),
kjetle seg (ki-). S. frem, ake (—ok)2
åke(o), oke, u (ugge). S. sig frem i
fibbe«bc Still., arse seg fram. (Av
übrukel. *ars, o : ras’, gump, Vllgdel).
Skubbende, *nuggen. S. Bevoegelse,
kjetl (ki-), n.
Skubkarre, trille, f., t.-båre, f.
©fußttittØ, kjetling (ki-), 1., gnur, m., gnu
ring, f., nug’, n. Jfr. Skubbe.
Skud, ( det, som skyder ov, iscer af Trceer"),
tejn, m., renning, m., rone(u), m. (ung
r.) ; å’l, m., bråd’(o), m., ejen, f. (»ejgind«,
sv. * ejen, ajel). Jfr. Spire. (S. med
Skudvaaben, at siyde), skud, skå’t(o), n.;
(Ladning til et Skud), skå’t, n. ; (saa
langt, som et Skud gaar), skåt-mål, n.
Jfr. ©Jubbibbe. JRøø^mfl: af S., jfr.
Pust. Gaa sit S., gl sin vej. Skud et
gik af, "skatet smal’. I Skudet (bære),
i *framskåt(o), n., i vinden, Sikker Mvd
S., *skåt-fri(o), skåt-fast(?). Jfr. bombe
fast, ildfast. For S. Pasfende Still.
og Asstand, *skåt-lag.
Skudaar, laup-ar (gl. n. klaupar; eng leap
year), skåt(o)-år.
Skuddag, *laupars-møs’ (»laupar3messa«).
Skndde (t. schutten, schiltteln), *riste, *sikke,
*skake, *skumpe. Sv. skudda, Skuddet
s,,sammenrystet"), sikka’, skumpa’. Mk.
bibelens studdet og overstadig 2Raabe"
(Maal).
Skuddermudder ( et meningsløst Ord".
Molb.). Gaa iS. ( øbetceggeB ganfle"),
*gå te’ spilles, *gå i kav’e(t), *gå til
botnar. Jfr. (i) Vafl-(en).
Stude, skute, f., skjøjte, f. S., libCtt,
tendring, m. jfr. Saab, stor.
Skudfri, skåt-fri(o). Jfr. Skud.
Skudmaal ( hvorefter man styder"), skåt
mål(o), n. , mal, n. , blink, m. Jfr.
Skudvidde.
Skndpenge, skåt(o)-pengar.
Studsaar, skåt(o)-sår.
Sludsmaal, lov, n. («ball hæv ejt godt
l.«), 3kats(o).mal, n. ( Synes ofttaget
af Dansk"). S., godt, lov, n., lovord,
n. Se og Nygte, Attest, Vidnesbyrd.
Skudte fig (samme Ord som Sludde?),
*skjote på hærda’ne, *aksle seg.
Sludvidde ( Afstand, hvori et Skud lan
ramme"), skåt-mål(o), n., hald, n. (hald,
n.) (sy. hall), skå’t(o), n., børse-skåt(y).
Slue (befiue), i * skåde(o), ar. Gl. n.
.skoda. Bv. skada. I Zel6re dansk skade,
skode. Siden ær d utFat og u inkom
men for aa el. o som i bue for boge (0 :
daa^e, lue f. loge, kanske under infly
telse av t. schauen. Hærtil hører skadar
(o), o: Ve- el. Tilstuer. Andre 2vle6
ninger se Skuen. Molbech synes at ta’
skue for en dansk forra av det t. schauen
og mene, at ordet ikke har noget Bain»
menQZenZs med det skode el. zkaade, som
før og i bibelen av 1550 intar omtr.
samme plas i dansk som skue senere.
Men om u i skue støtter sig til t. schauen,
hvor ær så u i lue (gl. n. logi), bue
(gl. n. bogi) kommen fra?
Skue, et, syn, f., omsyn, f. Til S., *til
5K5’. For Skue-, som i Skuemynt,
SkuesVil, har svensken skade- : skade»
mynt o. s. v. Molb. kaller Skue Ctt
%^b)l^eb" og stiller det sammen med det
t. die Schau. Blad-, Dyr-, Hoerfkue,
bladsyn 0. s. v. Mk. fe-sjå (Dølen) ;
altså vel blad-sjå, hær-sj., bok-sj. Berre,
lcegge, slette til S., syne (-te), s. fram.
Staa til S. (som Brudefolk, Faddere 0.
s. V.), *stande brejdt (jfr. 3V. stå på
breda stenen).
©fuefrebå, se Horizont.
Skuelysten, *sjå-fu’s.
Skuen, jfr. sjåing, f., sjåna’, m., skåding
(o), f., 3k2dlia’, m., Bkadnin^, f., 3kkd
(o), n., glo’s, m., glosing, f., gtøsing, £,
sti’r, m., stiring, f., skygning, f. *Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
