Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slangelinie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slangelinie — Slåa.
736
Slangelinie, krok-rand, f.
Slangemoder (Hun-Slange), onne, f. (yrme,
yrmle).
Slangeunge, orm-unge, m.
Slant (t. schlank), *slak’, tyn’, smal, *spin
ken; *fi’n, *gran’ ; (ran! af Vcext), *gran
vaksen, gran-våksen (H. D.), snævleg.
Jfr. ©mceffer og Rank.
©Iflto (jfr. t. schlapp), sla’k (slak»; gl. n.
sla’kr; sy. sla’k), le’n(i’), "’lin’: (flau,
om Mad, £51), *3l«e, glNle^. Jfr. Lind.
Noget f., *lin’-voren. Slapt hoenge
ttet), *lape, *lave. Slåp’ (til slæppe —
slåp’ ?) i *ær arm; efterladen, uvirksom".
Sv. slapp henføres til «slippa» og ær =
«ej tillrackligt spand el. faste. Jfr. Sluk
øret.
Slappe (lpsne), slakke(ar) (slake), slækkje
(-te), lene(i’), *linke, *vikke (o: vidke),
reme (-de) : «r. ejt band«; vejkje (-te).
Slappes, *sla’kne («v. sla’kna), slagne
(Molb., forcrldet"), slakast, sakke, ar
(H. D.; holl. zakken), d: blive treet,
bige; (stappes ved Udstrcekkelse), tagne, o
(sy. tagna; gl. n. togna); (blive flau,
doven), glæast, *dovne. Jfr. Flau, Doven.
Slaphed (mindre stramt Sted), slakke, m.
Slappelse, 3laK’iiii!ss, f.; LlNkHinL. f., o:
%f§nittg; tyngsel, m., kvejs, f., tunge,
m., ku’r, m. ; (faafom efter stcerk Opbrusn.
el. Bevceg.), hi’r, m. VZeitil hiren, o:
flab, fløb, mat.
Slaraffenland, jfr. Eden, det jordiske
Paradis, himmerike på jorden, lyksalig
hets-een, alvelandet (Alfel.), Ut-rest? (i
våre æventyr), de saliges ©er? Jfr.
Utopien.
©loffe (Plafle, føle i Vade el. Dynd), vaspe,
ar (dv. vasp, m., En, som Vader, o:
siafier, Mer meget), klaske (sy. slaska;
dv. slask, m., 2: Spler), søjle (-te),
"°s^(<l)e, *subbe, "°va6e. Mk. og *slafse
Cprabile, vøxe i Noget"), *slufse ( pladfie,
føre")/ tøjse (-te).
Slåtte (smcelke, hcrnge lø%), slarke(ar),
"°3lsen^e (f. e. om sko, som ær for store
til foten), lækte(ar); jfr. *likre, *lukre,
*lakre. Se Slcenge (lM), Rokkes, «Det
slæng som ejn avbråten(o) bikkje-fot«.
Jfr. Dingle.
Slåtte (en), swmbe, 1., 2 : sti^deslM el.
plump og larmende Kvinde";
(ski-). Btole-, lan^e-slZeinde.
Slave (dMt til Fcestningsarbeide), slave,
m. ( nyere Ord"); (En, forn siider og
slceber meget), *slave ; træ’l, m., arbejds-t.
Arbeider); (Livegen), træl. I.m. S.
af Bogen, bok-træl ; dok-last. Jfr. Bog,
Bogslave. VZeltil *slaveli, slave-stan6,
n., trældom, m.
Slavist, trZelsle^ (^lr. Trcel): (s. af Sind),
Slåa, slå — slo, slæget, e), *banke, bærje
(— barde — bart); ( om Hjerte, Puls,
Klokken, Torden"), slå; (sagte), pikke(ar),
klikke, ar (som et ur). Mk. «^sla eM
tanke frå sege. *Bla nan6i av nokon.
Båra slo in i båten. Røjken slær ned.
Elden slo i. Kulden slær seg. Slå seg
frå verdi. Slå seg ned der. S. seg laus,
rang, tvær, vond, galen. S. frå seg, o:
vcerge fig. S. iog gråte. Mk, også
*bærje flokar (*bare 1., *slå k.), 2 : slaa
med Hcrnderne bag om Skuldrene for at
faa Fingrene varme". S. seg, 2: saare
sig. Det flog mig, det dest m. (?).
Nattergal, Srolfel ffaar, læ’t. S. sig
(blive fugtig), slå seg, *råne, råast, *trutne;
(til SFen), *give s. til sjoen. S. fig
igjennew, berge seg (ar); (godt), *b. s.
godt, *HZelpe s. godt; (med Mpie),
*skrape, *rive av, *harke, *grave, *baske,
*bale, *næsje(ar), *hangle. «Det riv
2V», 2 : man flåar sig igjennem. Han græv
med det same, o: han flåar fig igj.
’nu forn fø*. S. sig indad (om Sygd.),
*slå in, mots. *s. ut, *brjote ut. S. sig
gal, *Bla s. galen, o(6e) seg, o(6)ast,
spele galen, skape seg g. (i likhet med:
*s. bas, mejster). S. sig lø§ (om $0,
Hest), slite seg. S. sig til Ro, sætje
seg til (el. l^le, y); være seg (-te), læggje
seg til (føre), *give seg føre, kurre seg,
kvare seg, tryggje s., tryggjast; stø seg
(på et sted). »*Hadde dej bærre vært
seg herc S. af (paa Prisen), *slå av.
S. af Tankerne, slå frå seg. S. oit
fængje. S. efter, *sneje etter, *snærte
etter. S. efter i en Bog, *kaste op
ib. S. dygtig fra fig, jfr. «rydje romet
sit». S. hen i Sett og Vind, slå slut
øjra til. S. igjennem (om Vcedste),
laupe igjenom. S. ind (indtrceffe, fotn
man havde ventet), hæppe etter (ar).
S. (Papir, Saanb) «m, *slå om, *ha’
om, sveipe om (-te). Jfr. Vikle, Om
vikle. Seiret flåar om, *skifter om (på),
vender seg, snur om; *bryt av. S. Up
(sige op. Forlovelse), ræke op (e, — ra’k)
(dv. opræ’k, n.), *slå op-atter, læggje
op-a. ; (op. Kasse), bryte op. S. op Brpd
(gjøre Srøb af Deig), *bake. S. op en
Strømpe (begynde paa), læggje op.
S. Dinene op, *vakne, vakre seg. S.
paa (antyde), klunke på (1.1N.). Jfr.
Alludere, Antyde, Insinuere. S. til
(forståa, strcrkke til), "slk til, *klække
(— klak’) (klætte), telte (y, -ar), tylle
(-te) til, tøle (-te): »Det telter, teler så
til», o: bet gaar faa nogenlunde an.
Jfr. Forståa. S. til (antage Tilbud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
