Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slåa Slet 737
vove), *smikke til; *312 til, d: 1. nwd
tåge et vist Tilbud, 2. forftaa, 3. inb
trceffe. S. til En, *slå til, *larke t.
*klæmme t., *klinke t., *daske (til?)
*loke t., *drive t., *smerje t., *slætte t
(-e), læggje, *1. til. »Han tore læggje
deg under ejra*. Ejn skulde lagt hånom
(o) i snuten. Jfr. ©tnæffe. S. til No
get, saa det Bceoer, dyvje (-duvde)
S. til paa det Uvisse, *slumpe til
S. til Siden, sneje (-de). S. «b (a
Kar), *slå ut. S. Leir, *slå læger. ©
bagud (om Hest), spænne (-te), ause (-te)
S. feil, "°inis’falle, i2Fre(o), glæppe
(-glap), klikke(ar), ljuge, Yu^a3t (»ejt
lNNrke, som ikkje lyg»). Jfr. Feil, Mis
lykkes. S. feil (gibe efter for et airtf,
bugne), svege(i’), ar, svegne(i’), svegte(i’).
©. itlt, *slåav. S. føttber, *slå sundt.
Mark, hvor man fiaar, slåtte, f.:
j>FjæF-, hejme-s.* (slåt’, m.), slætte, n.
Maade at f. paa, slåt’, m. Let at f.
(om Grcrs), *laus-bejt, råven(o). Som
f. ftOtt paa, *stor-fælt ; *som altid vil
være "°op i d^6i. Slaaes, slåst, bær
jast: også nappast, rykkjast. Dv. nappe
tak, n.
Slåa, en (liben Bom til at lukke med),
slå, f. S., fom lan flydes frem og
ttfdage, drag-spo’n, m., drev-spon(i),
ræ’k(e)-spon. Gl. n. slå. Jfr. Xbærflaa.
Slaaen, 1. (Frugten paa Slaaentorn),
slåpe-bær, n. (sv. slån, slån-bar) ; 2.
(Sanfning), slåt’, m. Gl. n, slåttr.
Slaaentorn s^unus spinosa),\ slåpe, f.
<3iaafatl, slåtte-man. Gl. n. slåttumadr.
Hans Lon, slåtte-ldn, f.
Slaatten, se Hpstetten.
Sleben (poleret), jfr. fin (fin-h»vlet ?), *ty’,
*ærog (-ig); (stu), *hå’l, *sl»g, *fu’l.
Jfr. Artig, HMg, Beleven.
©lebf! (falj?), *slejsk, slejkjen; *søt (på
spe), søttalende, *set-mælt.
Sledfle, slejkje (-te), *slejske. Jfr. Smigre.
<BUtptt§, jærnvejs-tømmer (-timmer), svil
ler. H,ftendl. I * 3vil’, f. Fl. svillar.
Slegfred, frille, f. jfr. Konkubine.
Slegfred-Barn, -SM, frille-ba(r)n, -son.
Slem (=mere, -mest), *vond (*værre, *værst,
*veslast), il’, *arg, argleg, *mejn («det
var’t så in. lsre os»), lå’k; *styg’, *bå’g,
*atal, *rata’, *raten, ratleg, *ram (»r.
t^Qv»), kale^ (-li^), vanskeleg, trollot,
forsæt, e (*det var re^nt f.«), *sieM
l,,nyere Drb"); (übehagel. el. modbydel.),
*il’, ilsleg, *lej, lejsleg, *lå’k (»]. lagna’c,
»1. ord», o: stet Rygte); (vanstelig),
vond, *van<l (»vo. el. va. å læse»),
vanskeleg; (fortrcrdelig, uheldig), sr^e
leg(e), krækseleg (av *krækse, o : Vrang,
kroget Gren), *slejm, *lej, ungleg (jfr.
angleg, o: bitter), *il’ (Lm.), låk (B.
B.); (farlig), *vanskeleg, lej , *vond ;
(fortrcrdelig, ligesom forlejet), trolsleg;
(som volder Besvcrr), *amper, ampesam
(f. e. barn) ; (led, ondflabsfuld), trollot ;
(om ©ttll., Dmftænbig^.), *fu’l (^hin fule
Drot«, Fr. Bg.) ; (daarlig), *tjonen;
(stjoelmst), *BtvF. S. at komme tilrette
Med, rang (»ejt rangt vers«). Det er
si., naar Folk er ufornuftige, »det er
vondt, naar Vettet vanter*. Asbj. Forh
oldet (av *slejm) til det t. fdjritttm er
dunkelt". Nogets., vondsleg, *argvoren,
styggjeleg, *stygvoren. Slemt, skjet
le^e(i): »Han vil tykkje s- på det», o:
synes ilde om det. (SBanfleligt, altfor
fbcert), *ør-vænt (-v’ent, -vint, -vinna).
Meget stemt, 3krspleFe. S. (begjcerlig)
efter Noget, hengiven til, *sli, *iel,
*lå’k, *styg, *fæ’l. »Sli etter skillin
gen* (i1) ; »lej til å ljuge* ; »låk, fæl til
å drikke* el. «etter dryk* ; »styg, låk o.
s. v. til å banne*. Jfr. Sv«r, Henfal
den til. S. blive, *låkne. Han blev
dem en f. 3Kobftonber, *han var’t låk
med dejm. Den Slemme (Fanden),
*den låke, *den stygge, *styggemannen.
Jfr. Fanden. S., listig Karl, låking,
m. S. Streg, se Skaltestreg. Den f.
Ting el. Perf., *styggen, stygga, S.
Ting, en el. anden, eit-kvart ilt.
©lem^eb, argskap, m, låkskap, m., («of
tere*) låkhejt.
©lenbriott (t. @d?renbrtan, ©djrenberjan ;
i T. altid Person, ikke Gjerning el.
Tilst., som nemlig heder Schlendergang),
vane, gammel vane, vane-hævd (H. D.),
tankelojse, f. Jfr. og vane-færdighet,
finger-færdighet; skæv(e)-gang.
Slentre (n. s. flenbern), *drive, ræke (e,
-rak), *rangle, *ratle, *rakle, *rutle
(rusle, — også H. D.) , også slænge
(-slang, o), stulle(ar), o: stentre afsted
(gaa langsomt). v°ertil slæng, m,, slæn
ssin^, f., driving, f,, ræking(e), 1., ratling,
Jfr. Spadsere.
Slet, 1. (som nordisk Ord), slet(ee), *fla’t,
*jamn. S. Flor (ikke kruset), slet’ skyg’,
n.(?) S., f. E. Floiel, jfr, u-*krulla’,
u-*kråta(o), u-*blo’mot, u-*rosot- S.
©Urø (uden Stikning, Udsyning), *slet.
Jfr. »*ret’ og slet’*. S. paa Ryggen,
*slet’-baka’. S. blive, sletne(ee), jam
nast. S. (ganske), *3let: «^z. inkje«.
2. o (efter t. fchlecht), (daarlig, mislig),
*lå’k, *kle n, skarve, *tjonen, *tjont,
*ring, *illevoren, *ulik, ulikleg, ugjæve
leg, vond (»v. g^Xrnin^ar, vanar, tankar*),
fanteleg, fante- (»*f.-læte«, n., = »f.-lag,
n.); (ringe), *skrata’; (uduelig), *rata,
*raten, ratleg, *tjonen. Også * u-;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
