Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slethed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slethed — Slim.
738
u-smak, m., uråd, f., uvane, in., udåm,
m., uskik, in., uføre, n. Jfr. *il’, ilde
(Fr. H.). (S. keter ikke dårleg i *).
Slet, modf. godt, jfr. *^oH og "°il’^
*god — vond, vand (»god — vand a
læse*, om læsestykke). Jfr. *vel — ille.
»Ej skarve kjærre«, Ejn skarve gamp.
Ejn klen styremåte, o : Bestyrelse ; ej låk
styring. Ustyr, n. Gjære nåkot ulikt.
©et laakeste Tidsrum" (O. Arves.).
De lyse og laake Tider" (O. Arves.).
Den ilde Medfart, han . . ." En ilde
Aabenbarelse" CO. Arves.). »Pius VI
døde af ilde Medfart» (o : -færd). Fr.
H. S. Bestyrelse, ustyr, n. S. (el.
skadelig) Eiendom, u-e^n, f., u-e^e. f.
S. Handl., u-værk, n., ugjærd, f., ugjær
ning, f., *vond g. Jfr. Übaab. S.
(daarlig) Karl (el. Pers.), skarv, m.,
rating, m., *rate-man. ©. M.ster, uty,
n., stygge-ty, n. Jfr. Pak, Slyngel.
Selflab af s. Personer, ii-røte, n. S.
Slcrgt, il-røte, n.
Slethed, låkskap, m. («oftere») låkhejt;
vondskap, m.
Slethyvl, slet-høvel(y), m.
Slette en Sag, "forlike; farane, slette.
Jfr. *slette «ver, y, o: besmykke". ©
Ud, *turke ut, *må ut, *slette ut,
strjuke ut.
Slette, en, slette(ee), f.; ( gold, stovbe
tjonet"), *mo (østg.). Fuldt af S.,
*slet-lændt.
Sletpxe, bile, t., jfr. Bil(e).
Sleu, slejv, f.
Slibe (hvcesse), slipe(ar), kvætje (-kvæt,
-kvatte, -kvat’), stauke (-strauk), skarpe
(Asbj.); jfr. *bryne, *kvæsse. ©. «den
Band, tur’-slipe. Mk.ro-slipe, ro-slipad.
Mk. og stråk(o), n., o : tzvassesten, Bryne;
kvåte(o), f., o: den stebne Mg; est slip,
ej kvætje, o: sllll tneget, som man kan
slåa med en slibt Le, inben den maa
hvcesses op".
Sliber, slipar, kvætjar.
Slibesten, *slipe-stejn, jfr. *kvat-s. (kvas
-8.). Mk. (Slibevand -. Grus, Mudder i
S."): *kvat-vatn, kvåte(o), f.(?), slipe
grut, n., -sand, m., = kva’t-aur, m.,
-går(o), n.
Slibestikke (at holde el. styre det’med, som
slides), *kvat-bejn, *kvat-bjørn.
Slibning, sliping, f., kvåte(o), f., kvætjing,
f., kva’t, n. Mk. og bryning, f. og kvæs
sing, f.
Slibrig (n. s. slibberig ; t. fdjHibfrig), *slejp
(J. Lic), *3iNtten; (om Jorden), *sva(d),
sva(d)en ( helst i Neutr.: svadt, berg
svadt, jords.»); (om haarde Ting), hå’l.
»D’er hålt og sva’e». Jfr. ©lat. ©
blive, *slejpne(ar) ; jfr. slejpast, o: be
lagges med Slim". Blod og f. Bunt»
i Våndet, slie-botn, m. S. Stok et.
Trcestamme, slejp, m. Især om en rad
av stokker til underlag i en ksrevH ’.
*slejpar = *lunnar. Mk. slejpe(ar), o :
fjøre paa fleipar.
Slibrighed, slejpe, f.
©Hb (at slides), sli’t(i’), n., gnag, n., gnag
ster, m., brukting, f.; (Forslidelse), tjåk,
n., tjåning, f. ; (M<)ie), plar, n., plås’, n.,
gnag, n., slit, n., slite, f., plunder, n. S. 08
Slaeb (ibeligt), pænting, f. (e), pæl, n.,
stri’t(i’), n., trav, n., streting(i), f., tra
ving, f. Jfr. Arbeide, Anstrengelse, Stra
bab§, Sefbær, møit. Med S. (MM)
forbunden, plai-sarn, plundersam. Som
medfører meget S., slitsam.
Slide (oftsiide), slite (-slejt), *3. ut, lamre
(ar), pænte(ar), brukte(ar) ; (rive), *slite
(dv. *sliting, o : Riven). S. i, tikse(ar) ;
(gnatte), jfr. Gnide, gotfltbe. © Paa,
(afgnide), må (-dde), tjå (-dde), tjåke(ar)
(3V. * tjåka); (trakke, strcrkke), tåge(o)
på (tege, tåga), tåtte(ar). Jfr. Gnide,
Skrubbe, Svcekke. S. ved idelig Be
rstrelse, knøjve (-de). Slides, brankast,
gjærast, tjåne(ar), tjåast. »Det brankast
alt, som brukt er«. »Det gjærest alt,
som brukt verd». Passende til at slide,
slitande. S. og silkbe, slite (— slejt),
*bale, *plundre, gnage (— gnog), *gnagse,
*pjage, plåsse(ar?), pæle, ar? (jfr. sy.
»pala), sene(i), ar (»han sena’ og rodde»),
strete(i), ar (strejte; gl. n. strita, 3V.
streta), rute(ar), trave(ar), tråke(ar), trægle
(e, -ar), Som f. og f., gnagsam. En,
forn f. og f., travar. Jfr. Arbeider.
Sliden (Slid), sle’t(i), n. «Det gjek med
slit». »Med rev(i) og sle’t*. (Riven i),
tiksing, f. Jfr. Gramsen, Slid.
Slig, *sli’k, så-voren(o), sådan. *Dan, o:
beskaffen, stikket, vv. *6ane. o: banne.
Slik (Übetybeligr,eb), slik’, m. Jfr. ©ran(b),
Smule.
Slik ( noget at flikke paa", for Sufæet),
slejk, in.
Slikke, slikke(ar), slejkje (-te). S. hin
anden (om Dyr), slejkjast.
Slikken, 1. slejkjing, f.; 2. (Adj.: flikken,
Fl. stilne; flikvorn), *slejkjen. Mk. og
*kræsen, *mat-gran’ og *inat-van6, o:
krcesen paa Mad".
Slikker, *slejkjar.
Slikkeri, god-bete, m., loste-mat, m., fyse
in., skjesse-m., krås, l. (n.?). Jfr. Lcek
kerbisten.
SlitMUNd, kråsar? (til *kråse, 2: leve
lcrkkert"), mat-krok? Jfr. Lcekkermund.
Slim, sli’m, n., sli, n. (sly), glye, f.,
klejmer, n. (Lm.) ; (vedhamgende), sleipe,
f., slep(i), n. ; (paa Trce i Vand), ulke, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
