Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slæben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slæben Slæng.
742
S. gaa, sloke(ar), slome(ar). Gaa i side,
stcebende Kloeder, slamse(ar). Sy. slamsa,
o: sluske. Jfr. Sloenge. Dragt H?,
fsm stlebes, 3lo(6)e, f. Jfr. sio^e, f.,
o-. LMgren at drage Hy paa".
Slceben, sl»(d)ing, f., sloding, f.
Slleber, *slæpar, *gravar, *stre’t-hest.
©Icefieffo, se Hem(me)sso.
Slcebetoug, jfr. drag-rejp, n., o: Reb at
trcekke med, drag-tåg(o), n. Ffllge, gaa
Med Paa S., være vare-våt’, m. Eg.
Vcere Reserve-Vante. Jfr. *fare så som
eM vare-våt.
Slcrbevei (hvor man siceber el. drager
noget frem), slo(d), f., slæpe, f, slo(d)
-væ’g(e), m.
Slcrde, slede, m.; (kort, til TMmerWrsel),
dråg(o), f., vage, f., støtting(y), m.;
(liden), kjælke, m.; (smal, at age paa),
*letting-s.; (med Rygstpd), *ro’t-slede;
(uden lernbeslag under Mederne), tre
skoning, m.; (^mmer=), se Kort S.
Der kum en Mand med en S. i Veien,
jfr. *det kom bjern i barne-lejk, o: der
kom en übehagelig Afbrydelse". Mk.
slede-brugde, f., o : opstaaende Kant paa
Enden af en S.; s.-føre, n. ; -grind, f.,
Rammer omkring Sceåfet paa S.; -mej’,
m. (jfr. Mede); -tre, n., o: Nagler og
©tøtter i en S.; -verke(y), n., Trer til
en S.
Slcedeaag (Tvcertrce mellem Mederne),
flaute, f., f.-stok, m., hørning(y), m.
Slcedebesiag (-Skoning), andre, f., drag,
n., skoning, f., spång(o), f., andring, f.
Sloedekarm, mej’-tråm(o), m.
Slcedenagle ( en af be smaa Stolper, som
soettes i Mederne for at bcere Slcrde
bunden"), *stab-band (stavb.), stab
bænde, n. (stal’-band) ; knåt’, m., fjetre,
f. Til ordet Slcedenagle" passer ellers
bedre *stabband om de to og to nagler,
som går fra *remmerne(i), o : sledens 3llNgf
>j(Elle", ned til og i mejerne, og som
klemmer knåtterne mellem sig. Somme
steds kalt fjetre, f.
Sllkdenaver, Bt2ddZen<lin^ (Bt2V’d.), o:
Bor, som passer for ©Icebenagler".
Slcederyg, rång(o), f. (fl. rænger), brugd,
f., kar’, m., ro’t, f. Mk. og styre, n.,
grind, f.
Slcrdefpor, slede-far, n., låm, f.; også
mejd’, f., slede-m. Jfr. Spor.
Sllegt — Art, slag — uuder-slag? over
— under-s. ?
Slcrgt (jfr. Familie), æt’, f. (ægt ; gl. n.
ætt, også ått), slægt, f., hus (som i
konge-h.), slag, n.: folke-slag (f. e. ejt
små-kyndtfolkes.), folke-f©re, n.,æt-rev(i’),
n. (gl. n. ættrif). Også kjøn (»kyn«),
n., grøde, n.; (om Dyr), bøle, n. Jfr.
Yngel, Kuld. (©lægtninger), *skyld(n)in
gar, *skyld-folk, *æt-folk; (©eneration),
setled (Nold.); (Slags), slag, n. Gl. n.
slekt. Dog synes Ordet at vcere frem
medt". S., ond, ukjo, n. (utjo). I S.
med, *skyld (»e)n el. til ejn«). Gl. n.
skyl<sr. Sv. skyld. Vor S., *vårt folk
el. folket vårt. S. efter S., *man etter
man. Slcrgtens Formindfielfe, set
spille? (Spille, n., 2: Forydelse). Af
god S., æt-god (Molb.). Af jjøi S.,
æt-stor Mold.), høj-byrdig. Jfr. Fornem.
Kommen af en vis S., ættad frå, or;
»Dej er ættade or same bygdi». Han
ligner sin S., *han likjest sinom. IS.
optage (adoptere), Nt-leMe (-de). Gl. n.
ætt-lejåa. Jfr. Adoptere. ttblebe sin S.
fra, ættast frå, *være ætta’ frå. Noget,
en S. abffiUer sig fra en anden ved,
ætta(r)-mærke, n. Minde el. Tradition
i en S., ætta(r)-minne, n. Skam, 3Ere
for en S., ætta(r)-skam, f., -pryde, f.
Slcegte paa (ligne), brå på (-dde), brægde
på(ar, - de), slægtast på, artast på, likjast.
«Han drar på far sin«. «Han artast på
folket Bit«, 2 : paa sine Slcegtninger.
Sllrgtfstlge, æt’-led. Molb.
Sloegtgren, æt’-gren?
Sloegtlinie el. -Rcekke, æt’-læg’, n. (gl.n.
ættleggr); *grejn, f.
Sllegtning, ætman (Molb.), ætting, m.
(Lm.), skyld(n)ing, m. (gl. n. skyldingi),
kynning, m., kunne, m.; (kvindelig), frænke,
f.; (i ©ibelinie), frænde, m. ; (fjcernere),
sivjung (sævjing). Gl. n. sifjungr, o:
Paarprende; Svoger. «Det er skjel
(skil) på frændar og framande folk*.
Slcegtninger, *folk (Hns), si<7ici.f. (J.
Lic), varna(d), in., til-varande, av *vare
(f. varde), o: vedkomme, staa i For
hold til, vcere beslcegtet med" ; (ncermeste),
e^^e-follc, n., o: Ens Egne. S. i fjerde
Led, trilN2enninss3-dzrn(o). Uden S.,
frænde-iaus. Have mange fattige S.,
jfr. »ha’ ej lang rove til å drage«.
Gjceftebud, hvortil lun S. indbydes,
frænde-gilde. Molb.
Slcrgtregister, ætte-tal. Molb.
Slcegtsbegreb — Artsbegreb, jfr. over —
under-»begrep«. o^Begreb, »omgrep«.
Likeså Genus og ©pecies.
Slcegtskab, skyldskap, m., frZeud3lcap, m.,
skylde, f. ; (fjcernere), sivje-skylde, f.
(jfr. Svogerfiab og Besvogre); (übetyde
ligt), små-skyide, f. Avl i for nært S.
(f. Ex. af KM), skyldskapsavl. Asbj.
Slcegtsmcerke, *æt’-mærke (»ættar-m.«).
©tæng (Kast), slæng, m., kast, n. (Mge,
Selstab ; med Ringeagt), hærke, n., høkle,
n., hurv, f., hårg(o), f., *hærke-h. ; ty, n.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
