Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
Slænge — Smal.
fante-, skarve-, stygge-ty. Jfr. Pak,
Ppbel.
Slcrnge (kaste), slætte, e (»s. med handk;
«han slætte det frå sege) ; nZempe,ar («han
tok og hæmpa’ dej ut«), hive (ar og
-hejv), slængje (-de), hævje — hov, ho
vet), fløjgje (-de), ræke (e, -ra’k), sende
(e). «Han ra’k pengarne på bordet».
Mk. «slængje koften», l> : *gi vondt (av
seg); slængje-namn , n. , o: Pgenavn ;
slZen^e-orH, n., o: *fant-ord. (Henkaste
stjpdeslpft el. paa Slump), sejle (-te).
I)v. saling, o : stjpdesl. føenflcmgen. S.
sig ned, silende seg ned, kaste s. ned.
Slcenge Tiden hen (gaa ledig, bære
uflittig), drive (— drejv), *rangle, slænge
(slang, o), ræke (e -ra’k), *danke, *drive
dank (sy. slå dank); slarke(ar). Dy.
*slark, doven Pers. S. hid og btb, s.
lgs, jfr. *dille, *dangle, *dingle, slænge
(slang, o), slætte — slat), *slamre ;
(Ijænge og flænge, om Klcrder), slamse,
ar. (Jfr. Slcebe). Jfr. og Slåtte, Dingle.
S. med Kroppen, *linke, *lakre, *likre,
kinke(ar), *kinkse; kaste på seg (ikke
= kaste på’ seg), hive (ar og -de).
Slcenges hid vg did, rækast(e).
©langen, slænging, f.
Slcentre, rangle(ar). Jfr. Drive (omkring),
Slcenge.
©læt (§#:), *slat’, m., slåtte, f., slætte, n.J;
(Klokke-), slag, n., ki.-siZette, n. Mk. dags
slætte, n., o: ejn kars slåt’ (foren dag),
åttedags-slætte. I* ær slætte også slåtte
mark, f., slåtte, f., iscer i gjjcelbene" :
*fjæl-slætte, skog-s., hejm-s.
Slletmand, slåtte-man (fl. sl.-folk); *sl.-
kar.
Sloie («stusset, uorbentl. Sbinbfoll"), sløre,
f. Jfr. Slusi.
Slpise, en, lykkje, f., *drag-l. Jfr. Lpkke.
©løife, lægge ned, 1. av, slutte med, stanse,
avsige (lag, møte).
Slpisning, nedlæggelse, ned-lag, n.
Slstikjole, lang-kjole, in., kjole. »Norsk«,
efter Molb.
Slpr, slø(d)e, f.(»?«), skyg’, n. Jfr. Flor.
©Ipre, 1. skyggje, mørkje, *skyle (jfr.
Slpr og Tilhylle). 2. (seile rummere,
knibe Vinden), ta(ke) høgd.
©løfe (pdsie, ø. med), sumle(ar), susle(u),
søjle (-te), øjde (-de), sløse (-te; sy.
sløsa), *mejske, møllske(y), måke (ut?).
«Susle bort». »Han søjlte de’ frå seg«.
Jfr. Forße.
©Ijsfert, øjdsle, f. (øjtle, «tie, oltle). Jfr.
pdselhed.
Slpv, se ©le», slejv, f.
Slpv (til at bide : Kniv, stump), *3ho (slo,
sI)V, siv, L^«: gl. n. sljor), *u-kvas’,
skjæmd, dauv-bejt, il’-bejt; (forsagt, lige-
gyldig), tykkjelaus (dv. tykkjeløjse, f.),
hu’g-stålen(o) ; (dpsig, noget Mvdl^s),
ukvien (ukviau, -og, jfr. kviog, frist);
(fortumlet, tankespredt), øvjarsam(y) ;
ldum), *ukv^en: (dMg, ikke oplagt),
*doven, *moken, lomren(u). S. af Ud
mattelfe, låken(o), *sig’. Mk. segen(i),
segad(i), o: troet, mat. S. vcere (for
tumlet), •©vje(y), ar, *såme. Jfr. Spftø,
Fortumlet. S. Person, dovning, m.,
såming, m. (s. [tungnem] Pers.), "°6auv
hovud. Jfr. DMg, Mat.
Slgve (afstumpe), ukvXsBe (-te), må (-66e),
*skjæmme. »Du mår ut kniven*. Sl>l
ves (blive mat), BhoaBt (swa3t, sluast:
gl. n. si^6f2Bt); (sagtne), sione(ar)i mo’kne.
moknast (av), o : falde hen i en DM el.
Dvale; *dovne av; *nyvast. S. of Al
der, *attrast.
Slsvelse, dovning, f.
©røugjøre, se SlFve.
Slgvhed (Mathed), hugløjse, hyggjeløjse;
dauvskap, *dovenskap ; saue-lag, n. E»,
tilfleldig (Dpsighed), sjel-dau(d)e, m.:
«gå i s.«.
Slflvstoet, *sljo-skod’, slet-skod’(i).
Smag, sma’k, m. ; (uegentl., efter t. Ge
schmack), smak(?), skjøn (skyn)(?), gåning,
m. (»<le’ var ikkje etter min g.«, o: ef
ter mit ©mb); ( 2tnftrøg af noget"),
tejst (tæst), m.; (Behag), gjetna(d), in.,
gjete, n., o: Sind. Ester Ens Behag,
*til gjetna(d)s, *til gjetes, *tillags. S.
og Behag, liking, f. Skarp, bitter
Smag, brisk, m. Slet S., u-då’m, 111.,
u-dæme, n. (jfr. *udæmd, ildesmagende).
Med frist S., *rejnsmæka(d): *rejnsma
kande, *snjæl’-smaka(d). %\\fot ©* i,
*falle på, like, synes om. Jfr. SØrtbe.
Stt6e sin rette © , ina3ne(o) (mugne),
*såne, lægne(e), *kasne, *ulne. Dovne,
Jfr. og Eftersmag.
Smage (have ©mag), smake, ar; (f. paa),
*smake, *munse (av mun’), Nsget at
f. paa, smak, IN. Mk. og smake-bete
(i), m., -sup, m. Nysgjerrig efter at
s., *smake-kjær. Vceid at s., smakande.
— Smagende, smakande. © ilbe,
*ful.
Smagelig, *smakleg.
Smaglps (stau, usaltet), smak-iaus, *dåm
laus (dv. dåmløjse, f.), *valg (dv. v.
smak, 2: flau ©.), *kjærv (tjærv; sy.
karf). Jfr. Vansaltet; Flau.
Smaglpshed, smakløjse, f.
Smakte, jfr. jagt 0ægO. f-
Smal, *smal (d: ikke bred), mjå (mjåg,
mjo), smeger(i’); *kle’n ; *svin’, tun’
slægen(e); (om cylinderformige Ting, som
Traad, dijSv, Stcrnger), *gran’; (trang,
indkneben), "’klypen, klypot. Jfr. Snikt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
