Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Smalben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smalben — Smaalig.
744
ker, Spinkel. © og hgi, meget, bassen.
S. t Enden, *skaten. Den smalere
Ende, *gran’ -enden, *klen-e. Bli sma
lere, *grannast, *svængjast (over magen),
*mjåne, *klinkast (klen), smalkast, smalne,
smågne(o) ; (f. blive mod Enden), *kvæsse
(-te), *skate; jfr. spete(i). Smalere
gjøre, svængje (over magen), *smalke(ar),
*mjåkke. Smal Gang, se Smug. ©mai
Kost, klen kost? S. Punkt, kne»p(i),
n., strøjpe, n. Jfr. Plls. S. Sag, let
sak. S. Stykke, mjåkke, m., mjå-lejte, n.
Den smalere Del af Laaret, *mjå-læret.
Smaleste Del of et Klcrdningsstykte,
kne’p(i), n. Noget smal, *mjåleg.
Smalben, *mjå-læg’, *smal-1., *gran-l.;
snar, n., snar-læg.
©motgang (i By), småg(o), n., krå’p(o),
n., smætte, n. (småt1 , o, n., smatte, o, f.),
stræte, n., gjejl, m., vejte, f. Jfr. Gyde.
Smalhalset (Flaske), trång(o)-halsa’.
Smalhans, (*han) smale-hans (eller *smal
hans).
Smalhed, *klenlejk; *gran’lejk, svæng, m.,
mjåkke, m., *mjålejk.
Smallceg, jfr. Smalben.
Smalne(s), smalkast, *smalne, ismågne(o).
Smalnet, insinallia(6).
Smalningen ovenfor Hofterne, mjå-ryg,
IN., mjå-liv, n.
Smalrygget, kvas-ryggja(d).
Smalvoxen, mjå-vaksen.
SMllste, slabbe(ar), slafse(ar), smatte(ar),
svalke(ar), *naske, *slurpe. «Hundene
slafsede blodet i sig«. Jfr. Slubre;
Smcrkke.
Smaus (t Schmaus), jfr. åte, f., eting,
f., oveting, f., kråsing, f. Se og Lekker
bisken, Fraadseri.
Smaufe (t. schmausen), kråse(ar), kræse
(-te); Lnope(ar), o: snaste, cede lcekre
Ting".
Smaa, *småo (git. tit liden). I entallet
sættes »små« til samlingsnavn : s.-sild,
s.-korn. Dærtil smærre, smæst. Små
forved uts.-ord ær = lidet, sagte: små
læ, -springe. Også i nogle sammensætn.
som: små-fe, n., -folk, n., -gut, -hej, n.
S., noget, *småvoren. I det ©
( stylkevis"), Bma-vZesseB (»ve^eB). 131.
småvegis ; *i veslingom (d : i Smaat).
Det er smaat med ham, *han er ikkje
h«gføt>. Mere smaa blive (falde i
mindre Mcengde), linsne. Til noget
©maat (el. Simpelt) nedlade sig, *små
minke seg. 2JiaafÉe for småmænke, e;
jfr. småmænne, ec. Jfr. og smånad, o :
SRebfoettelfe, Skam. I f. Dele brudt,
stnå-bråten(o). Af f. Dele fammensat,
*små-gjord. Is. Partier delt, *små
byt\ S. Kager (Kringler, Tvebalker
og desl.), jsmå-brau’. ©røaat (Adv.),
*småt’, *små- : små-drive, o : fyge fmaat;
L–Ii^e(o), o: hugge fmaat (sagte);
s.-hue, omtr. == s.-rope, o : raabe smaat ;
s.-skrike; s.-ljuge; s.-læ(gje); s.-rykkje,
o: nappe smaat; 3.-l«(6e), o: tale saa s.
(leselig) — *s.-snakke; s.-skåren, s.
skunde (seg), s.-springe.
Smaablommet, *små-rosa’.
Smaabrgd ( fint og smaat Hvedebrpd"),
se under ©maa.
Smaabplger, *små-båror.
Smaaborn, små-bårn(o), *s.-folk, s.-lyd,
m., 3.-inZ3n^6, f. (for s.-umængd). Mk.
*små-svejn, s.-taus, s.-jænte.
Smaadele (f. Portioner), veslingar, m. pl.
Smaadreng, *små-gut. S., urolig, gute
gnasse, m., g.-stri’k, m., g.-hyn. (Strik,
0: lang, oplfiben Dreng". H)sn, m.,
eg. Bjprneunge (hun).
Smaadyr i Vand, vas’-kræ’k(e), n., vas’
kal’, m., spriet’, m., språk’, na. Jfr.
Larver.
©maaftff, se Fisteunge.
Smaafolk (simple F.), smæling, m. Gl. n.
smælingr.
Smaafort (lidet detacheret Fort), små-væm.
H. I). I likhet med ene- og tværværn
(o: Travers).
Smaafugl (Spurv el. af lignende Stør
relse), 3pikk^)e, m., mejs, f., skur, m.
Mk. tite, f., titing, m. Sy. spink, grå-s.
Sv. * spikke, spekke (Spurv). Mk. og
s.-band, o : Kornbaand til Smaafuglene.
Mk. gl. n. titlingr. Jfr. Fugl, liden.
Smaafoe ( Faar og Gjeder"), smale, m.,
smæd’, f., smæe, n., snål, IN., smålåg(o),
n. pl. (ul-s., sau-smale, gjejt-s.); (små)
fenad, m. Sv. * smale, o : Smaafoe.
Mk. smale-bejst, n. = 3.-kl^ter, n. =
smale; 5.-dejte, n., -fal’, o: Krop af Faar
el. Gjeder; -fjos, n. = -flor, m., -kjøt,
-lim(i’), m., -mark, f. = -bejte, -tad, n.
=a talle, m. >Bu å smale», Stor- og
Smaafcr".
Smaagjcrld, små-skuld, f.
Smaahed, smålejk.
Smaahedsaand, jfr. små-sin’, n.
Smaatopper, 3mz.p2ka(r) (o), påke(o), f.
(puku), kveH3e (f.), -l-bole, f. Jfr. Kopper.
SmaakoP-Ar, *småpåke-æ’r, n., påke
mærke, n. Smaakoparret, småpåk-ærot.
Smaalornet, små-ky(r)nt ; ytrende småt.
Jfr. ejter-snø, m., 0 : s. Sne.
Smaalig (knaft, karrig), *51N2 (»han er så
s. av 3ess»), *småleg, *småvoren; *små-
NMt2(6), "°3M252M, Btakalsless ; nau(d)ar
fængen, nauv (nev, nauver, nauger), nå
n^ten, nøg’, kle’n, granvoren, maur,
praten. Jfr. ©nieragtig, Lumpen. ©
Støtagttgljeb, *pruting. S. Perf., *nav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
