Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Smædeskrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748 Smædeskrift — Snak.
Smcrdestrift, skam-skrift, nid-s. Jfr. og
Spottevise.
Smcegte (t. schmachten), *kjene(ar), *«r
-mægte (ør-, år-), (ar), *orne(ar), orkjenast,
monast. Jfr. Vansmcrgte.
Smcek, 1. (Dask), slark, m., slæt’(e), m.,
smik’, m., snært, m., slag, n. S. give,
slarke til, slætte til — slat’), *smikke
til. 2. (Tab, Uheld), smik’, m., smejt,
m., røjte, f. (jfr. røjt, o : forarmet). »Få
eM smik, ejn smeju, »få e) god, gild
røjte, o: b^gttg S.
Smcekfed, *smik-fejt? (jfr. *s.-ful’), *smæl
fejt, smællende f. (om dyr).
Smcekke IKIaP), smikke, f. (bro’k-s.), klaffe,
m., blåkke(o), f. (Klaft, Ventil — i
Bcelg, Pumpe), blæk’, m., blåkke(o),
blåke(o), f.
Smcekke (til En, flåa til, daske), slarke(ar) ;
læggje til, *drive til, *larke, *smikke til,
smørje(y) til, slå til, jfr. Smcek give ;
(larme, som aabne Dpre, Vinduer), slamre,
ar (sv. slamra, 0: larme; sv. * slamra),
*lamre, slæmbe (-de) ; (frembringe Knald),
smælle (-te). »Han smælte med svepa* (i).
»Skjælle og smælle». (©lcenge af og
til, hcenge lpst), 3lallce(2l) : (f. Ex. om
Sko), *kippe. Mk. kippe-skod’ (-skoen)
(o : gaaende i bare Sko uden StrMper),
*høkul-skoom (gange), åkle-skod’. Jfr.
Slåtte, Dingle. S. med Munden,
glæfse (-te), smakke(ar) ; (idet man spiser),
smatte, ar (dv. smatting). Jfr. Smaske.
S. Med Tungen, klikke(ar), smatte. H.
D. ©mæffertbe Lyd, slæmb(e), m. S.
Lyd give, slæmbe (-de), smakke(ar).
Smcrkker (a. f. smicer; jfr. gr. Cfuxpo;),
smeger(i), mots. *diger (jfr. Spcedlemmet,
Spinkel), tyn>, smal, *mjå, *m.-vaksen ;
*gran’, *g.-lagd, -lejt, -vaksen (g.-våksen,o,
B. B.) ; *skir-bona’(u), -lagd, -lejt, snæv
leg (dv. snævlejk), *svin’, *snar-lagd.
Jfr. Slank. Noget f., mjå-voren, mjåleg.
Smceld, smæl’, m., skræl’, m.
Smcelde, zmXlle (—smal3), ZlilZelle (—skral1),
smale, ar (zinala, sv. * smala) ; (faa til
at f.), smælle (-te) ; (klemme til), smælle
(-te): «ZinZel atter luka«, o: slåa Sugen
til. Smceldende Kys, smæl’-kys’, m.
Smcrlden, smal, n. (m.), smælling, f.
Smcrlder (Elater, et Insekt), smællar, m.
Smcerer, Fl., smære, IN. (smæra, f.), kl©-
ver, m.
Smcert ( tynd, fmælfer"), *smal, *mjå,
gran’. Sv. smart, o : smal, »i synnerliet
om lilvet».
©twpflc, 1. (ftr^gc, trcrkke op, af el. paa),
smøj(gj)e (-gde; gl. n. smeygja),
*brigde (-e), *brætte (-e). Smøjg av deg
treja. «Han smøjgde på seg klædi».
S. (vrcenge) af sig, vrænge av seg. 2.
(eng. smoke; t. schmauchen), *røjkje (-te).
Smoge, Smyge, en, se ©mug(e).
Smpr, smør (smær, e, smjør ; gl. n. smjor,
smor). Mk. *smør-ask, m. (-øskje, f.);
s.-auge (o: s.-hål’ i graut, i grøtfat) ;
5.-dete(i), in., 3: fla’(t)brøds-kling, m.,
-klining, m. (o: Fladbrpd med Sm^lr).
Kling brukes iblant også om ovnbrøds
kling, altså for *smør-å-brø(d). Smør
blom (Ranunkel), s.-kanne, f. (o: lidet
Stavkar med Laag), s.-kjælde, f. (= s.
auge), s.-kjuke, f., 3: -klat’, s.-slag, n.,
-stet’, o: SmMbrikke. Af S. plettet,
smørot.
Smgre (paa), smørje(y, — smurde)j smete
(i, — smejt og smitte), kline (-te), base,
ar (»b. på, utøver», y; «Linete utøver*);
(bestikke), smørje; (prygle), smørje (op,
til); (bestryge), rjo(de) (— raud).
Mk. rjo-læfse, f., r.-vippe, f. el. -visp, m.
S. En «m 2Kunben uteb, jfr. SBcfnaffe.
S. fammen ( strive hastig og slet"),
krote(ar). Jfr. Kradse, Rable. S. Hafer,
*røme, ta(ke) flugta, for’e seg, ha’ seg
unda. Mk. få fly’t, få få’k(o). Jfr.
Pakke sig, Flygte.
Smprelfe, smurning(u’), smolt, n., smi(t)sl,
f., SINHI-slsv), f., 3MG^esv) (gl. n. smyrsl).
S. med Tjcrre, pall Fartsier, brå, n.
T}v. brå-bænk, m.; brå-laus, -løjse.
Smprer, se Skribler, Skribax.
Smyreri (daarlig Skrift, Forfatterskap),
kro’t(oo), n.
©ntørbøtre, -fpand, jfr. (smer-)-stråk’(o),
IN., -but’, IN., -hålk(o), m., -strump, IN.,
-stamp, in., -strykkje, n.
Smgrkjcrrne, (smør-)kjerne (lii-). f. (kidne,
kinne), -stråk’(o), m., -bede(i’), n. Jfr.
Kjcerne-.
(Sntør(r)et, smørot.
Smsrvalle (Kjcernemelk), saup, n.
Snabel (t. Schnabel), snavl, m.; snipe, f.;
snu’t, m., tru’t, IN., struIt, m.’, råt’(o),
m., tryne, n., trant, m. Skibs-f., skips
snut? Jfr. Flab, Snude, Tryne.
Snadre (t. schnattern), låte (— le’t), tænne
(-te), *tjadre (kjadre), *tandre, tjote
(— taut), kade(ar); (om Ryper), *karre.
Snadren, jfr. læte, f., kad, n.
Snage, 3na (»66e), 3nutre, u’ Inntre, snutle,
snusle, snøjre), snåle(ar), snope(ar), snoe
(ar), *snåsse, *snuske, *snåfse, snultre,
snødje, y (-de), snake(ar). S. efter,
*skoe (av sko, 3 : graadig). Jfr. Snuse.
S. og fflge idelig, naud-snake, n.-snåle,
n.-snåsse.
Snagen, 1. snåling, f.; 2. (som snager),
*snak, *snaken, *sko (f. e. kat).
Snak ( nl?t Ord, almindelig, efter n. t. og
holl."), rna’s, n., masing, f., prat, n.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
