- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
749

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Snakke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

749
Snakke — Snare.
ras’, n., svaP, n., døming, f. (av *å&me,
$ : snakke vidt og bredt), l»de, f., røding, f. ,
ravl, n., drøs,n. (jfr.^rat). Jfr. Vlllls, Fjas.
(fJortceUmg, fßtygte, upaalibeligt), gjøjse,
f., gj®jsmg> f. , €TsJe> f., skrone, f.,
skrynje, f.; (Sladder, tvivlsomme Hist.),
3krak(o), n. (gl. n. 8kl»k). S. af tttange,
sø’g, n., tå’t(o), n. (av tjote, -taut), tjo
ting, f. Jfr. Mumlen. Megen S. og
Larm, søj(d), m., ver-læte, f. S., hD>i
røftet, NV^-ina^le, n., -mål, n., -ljod, n.,
søgjing, f., rø’l, n., reling, f. ; (langvarig),
tjoting, f., tå’t(o), n., søgjing, f.; (l^s),
garting (av *garte, 0: samtale leselig");
(meget), platin^, f., raddin^, f., ræmsing,
f.; (unMg), kjæft-rev(i), n. (av *rive
kjæften, o: snakke vidtlpftig el. i Utide);
(usedvanlig), ov-lZete, f.; (venlig), god
snak, n. ; (tribtløftig), kjav, n-, radding,
f., vZeilinA, f. (av vælte, -val, jfr. Vcrlde;
Sladre, Snakke). Jfr. og Vaas, Slud
ber. <S.r lSs, fore, gjøjse (-te).
Snakke, *snakke ( efter n. t. og holl.e),
kjave(ar), *mase(ar), *prate, *svalle; rø(d)e
(-dde), *rabbe, *radde, *ravle, *ralle,
*rasse ; skrave (d : prate; gl. n. skrafa) ;
(passiare), sprite, ar (dv. språt, n., o:
Snak, Prat); (pludre, om en Samtale
af Mange), sålle(o), tjote (— taut), segje
(-de), *^arpe; (ramse, fortoelle meget),
*ræmse, rone(u). S. for (ftge at virke
paa), teie(i) med (ar), tZei^e (-talde), av,
frå, til. S. sint (smidste), *liskre. S.
fornemt, *knote (dv. kno’t, n., bonde-k.,
knoting, f.), håske(o) , ar (jfr. gl. n.
Kol3l<r, klog, fin), *danske. S. h?it,
*røle (-te), *ramle (jfr. Skraale). S.
idelig, javle(ar) ; (lcenge), *drøse, *røde,
*svalle, *prate. S. meget, mølske(y) ;
(meget og ufornuftig), rådde (rodde),
hækse (-te). ©.’OtICr sig, *prime, hæ’l(e)
ore(ar). Dært. hæloring(,e), f. Jfr. Vaase.
S. taabelig, *prime, *va’sle, *teve,
*tulle. Sv. prima, av lat. primum, Be
gyndelse. S. vidtlMg, vidt og bredt,
*rale, *radde ; døme (-de). Jfr. Saafe.
S. iEt vcek, vælle (-val). »Ho hadde
ændå ikkje vollet frå seg. S. 0M No
get, man engang vil gjøre, mæle fere
(-te). S. En §!rene fttlbe, ljuge ejn
ful’. Lade Folk f., jfr. have tjukke øjro.
Se og Ligegyldig. Som ikke kan fnatte
rigtig, u-målog. Lidet for at f., få
målog. Utrcrttelig i at f., si-målog.
Snakkende, segjande.
Snakkebroder, snakkar, radde-stav, m.
Snakker, ral’ -kal’, m., søgjar, m. ; (upaa
lidelig), gj^jsar. Jfr. SkrMemager,
Skryder.
Snakkerads, jfr. Snak, vidtlpft.
Snakkesalig, *manz-c»l6iF; *tale.6lux
(-drjug), -rik; *mun’-stærk, -kå’t, -kipen;
(utrcrttelig i at snakke), si-målog, mun’
trejten. S. Perf., *kråke, skravl, m.
©ttttllcf^g, tevsam.
©ttattetøt, snakke-ty, n., mun-ty, snad’,
m. (o : Snude, Flab), kjæft, m.
Snakfom, Bnali3ain, pratsam, målog, snak
kande, kjavsam, mang-målog (jfr. mang
ordig, sv. mång-ordig), søgjande, segjen,
*ræmsog, svallog, tale-rik, språtog, rø
den, l»doF, lVd3ain. S. Perf., snak
kar, m.
Snap-hane, hane (i børse-lås) ; sjø-røver;
røver. Jfr. Kaper, Korsar, RMer.
Snappe, kippe (-te), knipe (-knejp), knippe
(i’), ar, *knipse, grande(ar),*nappe,*hæme,
*hæmse(e), *naske, nøsse(y’), ar, gripe
(— grejp), trive (— trejv), *rafse. »Han
knejp, trejv det frå meg*. Jfr. Rapse.
S. efter, trive etter, kjækse (-te?),
*nafse; (som Fist efter Mllding), snarve,
ar (dv. snarv, n., Snappen) ; jfr. Rapse.
S. efter Beiret, gjejspe, al (jfr. Gabe),
tokne(oo), ar (talkne), *take vinden, take
etter andi(a), hikste etter andi, snykte, ar
(snøkte, snøkte-gråte). Gl. n. snokta;
Lv. snvfta. Mk. og Bnrlkke, snippe,
sippe. S. med Mnnden, glupe (—glaup).
Sv. * glupe, gløp. Hunden glaup det
frå meg». S. efter med Wnnbttt,
glæfse (-te). Dv. glæfs, m., glæfsing,
f. «Han glæfste etter det«.
Snaps (t. ©^nai)§), su’p, m., dram’, slurk,
m., tår, m. Mk. knært, m., 0 : Drik
af Kaffe blandet meb Brcendevin", og
bejs, in.
©ttapfe, *supe, *dramme. Jfr. Snaps;
Pimpe,
Snapser, *supar, skåp-s. (H. Verg.).
Snar, *snar, *snøg’, *brå, *snædden, *snæl’
(e) *snærten, *ra’d (gl. n. lira6l), *snar
voren. Jfr. Rast, Hurtig. Snar til at
fare, *snar-før ; (til at gaa), *snar-gjængd;
(til at spise). *snar-eten. S. at gjore,
*3nar.ssjc>ld. Jfr. Let gjort. Snart,
*Btlak»t, snarlege, *ista(d). Ncesten for
f., "°i snaraste lag. Mk. snarfaren (Vei) ;
s.-hændt (rast med §amb.); s.-kjæm (med
Fremfcerd i); s.-komen (også — tidlig
moben; jfr. snar-ko(r)n, snare-havre) s.
lændt (p : om Jord, der Kornet tidlig mod
ner); *snarlejk; s.-mælt (o : som taler
fort, *snar-talande) ; s.-sint (iilsindet); s.
sløg (s., let at slåa, meie); s.-svæv (d:
som let sovner); s.-tænkt (o: s. til at
betænfe sig). Jfr. Sen, *sejn, som mot
-sRtn. til Snar.
Snare (for Dyr, ifcer til Fuglefangst"),
snare, f. (snare, o), gilder, n., gilde, 1.,
*fælle, 1., ophævje, f.; done, f. (tysk);
snurre, f. Jfr. $ælbe. S. (btaUltift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:40:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free