Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Snelag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snelag — Snit. 751
Skeid". «Snekke er et forceldet, ftrst af
nyere Forfattere optaget Ord", klold.
Snelag, «hvori det er nceften nmueligt
at komme frem", u-dr^te, n.
Sneluft, tyt, kov(oo)-dam, m. (Dam1, n.,
damb, n., o: ©tøt)).
Snelfls, *snø-bær’(e), *s.-laus; *tåen,
t^a(6). S. (-bar) blive, *tåne(ar), t^e
(ar). S. Jord, tå, f., takke, f,
Snemand, *snø-kal>. Jfr. sne-kjærring, f. ;
sne-dyr, n.
Snemasse, stor, sn<?-bre(d)e, m., fån»(o), f.
Snemos, gu’l-måse(o), m.
Sneplet (efterliggende Snemasse, f. Ex. i
en FjcrldklM), æke, f., sn©-æ.
Sneplov, snø-plog, m.
Sneppe, -snipe, f. I myr-snipe, strand-s.
Mk. og spue, o : Spove, et Slags
©neppe", Nurnenius arqvata.
Snerpe, jfr. Sippe, og (at) Snerpe.
Snerpe (noget) fatttlttett,snærpe(-te), snerpe,
7 (-te), n^rpe, y (-te), kvZ?rve (-de). Sner
pes sIIMMeN, snærpe — snarp), skrskke
— skråk, o), snærke (— snark), *skråne,
kværve (— kvarv), tværre — tvår).
Jfr. Svinde ind, Skrumpes. Snerpet
(altfor, unaturlig fin), pærten, (i sv. *
pertentlig), ov-fin ? ov-pæn ? Jfr. 2lffef=
teret, Knibfl ; Krcrfen. Snerpet sammen,
"skorpen, Jfr. Skrumpen.
Snert (Hug), et, snært, m.; (fatirist), spit,
n., s.-or(d), n., hejtings-ord, spe-ord|;
od’. Vel anbragte Odder". J. Moe.
Snerte, *snærte (»s. hesten med svepa»);
(stikle paa), snærte (?), sneje (-de), *næfse.
Jfr. ©nibbe, Stikle, Spotte.
Snerten ( BerMlse"), snærting, f.
Snes, Bne^3, f., tjug, n. (K^UF, k^auF, kjau).
3v. t)o^. Om varer, som tNUeZ; om
trade i en væv (= dazrne) og om alder.
«Han er på fjorde tjuget» (o : over 60
Nar). Snes, halvt, vor(d)e, f. (vole).
Gl. dansk Varde, Vorde.
Snesto ( et Slags brede el. firkantede Trce
saaler til at gaa med i dyb Sne"), tru(g)e,
JF. (tryge, trvve, trjug, trug). Mk. trug
far, n., o: Spor efter Truger; t-f©re,
n. ; t.-ring, o : et S«t af 4T. for en
Hest; t.-snejs, f., o: Stikke, hvormed T.
foestes til Skoene.
Sneskorpe Paa Bandet, snø-krav, n.
Snestred, snø-fån’, f., s.-rap, n., s.-råte(o),
f., s.-skrede(i), f., *skrede, fan’(o), f.
(B. B.). »Der ej skrede er gjængi, er
ej onnor (o : armar) i væntande».
Sneskyer (Sne i Luften), 3N5-2elte, f., s.
himmel, m.
Snefpurv, *sn«-fugl, s.-titing, m.
Snesturm (t. Schneestorm), sn»-fåk(o), n.,
s.-drev(i), n., s.-eling(ee), m., s.-kave, m.
af Slleveir, 3NG-ver, n., 8.-2tte, f. (,Biyave6er
d. atta»). Tid med S., 3n«.dalk(o), NI.
gt Snevinter, 3n«-vetter, IN. takke-
vetter.
Snibbe (hvasse Ord), fant-ord, n., snej(d)e,
f., *skarv-0., *slængje-0., *snub’-0., nej
sing, f., snækje, f., snubbe, f., snub’-ord,
n., snæfse, f., skrape, f., *skrub’, n.
Snibber give (at snibbe), *sneje (-de).
*nejse (-te), *snikke(ar), snubbe, ar (gl.
n. snubba, o : bebreide), snæfse(ar) (sv. *
snafsa, snabba) ; *skrubbe.
Snige («bringe afsted fagte, uformcerkt"),
*smite (— Bine^t og -te), *smætte, e (-e),
*myte (-te), lure (-de), stæle, e (in, bort) ;
jfr. smøjgje (-de). S. sig, *smjuge
— smaug), smætte — smat’, smotte),
3inZette seg, smite seg, *3tille seg (-te),
lure seg (til noget, bort), »Han mytte
seg av«. «Han smitte seg væk», o:
listede sig bort. Suigende «Feber, Mis
mod), *smjugande ; luren? ( listig"). Ett,
som vil tilfnige sig Noget, slejk, IN.
Snigen, *smætting, *luring.
Snigljaitbel, mute-handel? lure-h.? I lik
het med lure-færd, f., mute-bete, in.,
o: Mad, som gives i LMdom", og
mute-gåve, f., Gave, som af visse
Grunde holdes hemmelig el. som ikke alle
stulle vide om?" Jfr. Smug-.
SnigMvrder, Løn-morder? Sy. lonmordare.
Sttigmord, løn-mord. B. B.
Snitsnak (t. Schnickschnack), tev, n. Jfr.
Vaas.
Snild, *klo’k, «klyftig (sv..klyftig), *næm’,
*snæl’, e, *snæl’-vetog, *rådig, *råd-vi’s,
*snar-råd, *s.-tænkt, *sl»g, *slug. I *
ær snil(d) 1. Vakker, tcekkelig, 2. artig,
velvillig, hyggelig, 3. adel, godhjertet.
©tttlbe, se Snildhed.
©tttlb^eb l,,Klogstab. g-in^eb, Rtøat»), se
disse ord. Jfr. Snild.
Snille, se Geni.
Snip (Hjerne, Kant), kant, m., Holne
(herne, y, t.), limp, in., skjækel(e), in.,
*ut-s. (gl. n. skekill), snippe, f. (snip’,
m.), nejp, f., hækel(e), m., ejre, n., is«r
om Kanten af et Fifievad (not-ejre)«;
(Lcep), snepel(i), n. »Øire-s.« (gl. n.
snepill).
Snirkel (-kler; t. SchnSrkel), o: Sneglel
inie", skrue-gang, skru(v)-far, n.,*s.-lag;
sving, m. (o : bueformigt %tæl), kråting
(o), kra’t(o), n., Krern3, n. (i); *kretinss(i),
"krinin^? (til krete, i, krine). Mk. og
*kringle-skur, *krul’-s., *lauv-s.
Snirkle, kråte(o), *krine, *krete, i. Mk.
*rose, *brogde.
©ttit (t. ©d)mtt), skur, m. (o : Skjceren"
og Maaden at stjcere paa"); (Skaar,
Indsnit), sned(i), n., skur, m., skåre(o),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
