Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Snarhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 Snarhed — Snekke.
Kunstgreb), ord-fælle. Dr. Viborg, H.
D. Jfr. 3tønfer, Æne&. IS. indvikle
sig. "-snare seg. Snarer (Fcelder) op
stille, gildre(ar), vele(ar). Jfr. ve’l(ee),
f., Redflaber, saasom til Fifleri". »Sjø
ve’l*.
Snarhed, snar-vending, f.
Snarlig, *slciotleLe, *skjot>. Gl. n. skjett.
Snarraadig, *snar-råd’, -rådog.
Snart — snart, *snart — snart; jfr. *best
som — så. »Best som det Be^, så
stod det*.
Snartour, BNSA-Ven6e, f., 3nar-ven6inF, f.,
B..fNr(6), f., o: kort Reise el. Udflugt".
Snafie (cede begjcerlig), ; (cede lcekre
Tmg), Bnope(ar). Jfr. Mde.
Snaus. 3kit(i’), n., lort, IN. Jfr. Skarn.
S. Pers., 3l<it-iiiNiine, n.
Snause, skitne. M Smudse, S^le til.
Snauset, skiten. Smudsig, S^let,
Skiden.
Sne (t. Schnee), sn», m. (Bnjo in. fl.).
S., fygende, mjøl’, f., drev(i’)-m. ; (tøt),
tur-snø, m.; (t^r, drivende), heje-skav, n. ;
(tør, lps, ikke kram), mjøl’, mjæl’-sne.
Dertil in)Ni’-fan’(o), f., o: Masse af
*mjæl’. Sne som gnag (StMsne),
iming, IN. S. med Isjkorpe uvenpaa,
jøkle-føre, n.; (med stcerk Isstorpe) (som
bcerer"), skare, m., hard-ang, m., op
stø(d)ing, m., lett-ang, m. S.. opfyldt
«f Vand, snø-graut, m. S., føm blir
liggende paa Trcrernes Grene, lav-sn»,
m., raun-sve^, IN. Skoven er da *lav
skog. © som ligger jcevnt overalt,
uden bare Flcekker, ær *rand-hejl. Sneen
t?’r, *3nsen tanar, ts^ar. Jfr. %0. Sneen
selv er *op-tejad, av-t. Sneeus For
fvinden paa enkelte Pletter, rævling(e,
røvling), f. Jfr. *rævle (revle) om Flcrkke
©ne. Se og Strimmel. Sneens Op
tpen om Vaaren, BNft-l^Binss, f., s.-nåm,
n. Gl. n. snjonåm, o : Sneens Bort
tagelse. Sneens blcendende Virkning
paa Synet, snø-giime, f. Med S. fyl
des el. belcegges, snøe(ar). Vægen
snøar ful’. «Det snøar ne(d)re«, o: det
bliver nedsneet. Med S. tilrakke",
snøe. »S. seg ut«, o: blive tilsneet.
Med S. helt belagt (saa ingen Plet er
bar), BNft-taBt, 8.-neil. »Det li^’ 8. like
til sjøen Med S. «flettet el. tilrak
fet", *snøot. For S. fri (Mark), tøja(d),
tåen, tåna(d). Enkelt Partikkel af flll
dende S., snø-floke, m., s.-fille, f.,
-aug3e, f., -rlyB3e, k. Sammenhobning,
tcrt, af S. i Luften, Bns-Kave, m. Styrt»
»t«g (StrM) af drivende S., 8n»-^auv, in.
Tynd, rustfarvet, som ligger tilbage
efter S., 3n»lU3l<, f. Jord at stropaa
Sne, INNI’, m. (e), Nisl6e(7), f., å’t, n.
©trø Jord paa S., mæle(e), mølde(y),
*molde. Tegn til S. i Luften, snø
le’t(i’), m. SBabtting i S., snø-vad, n.
(snjøvaul). Vei i bty& S., snø-braut, f.
Vind, som fremdriver S., snø-vind, m.
Sneblind, *snø-blind.
Snebold, snø-bal’, m.
Snebyge, snø-eling(ee), m., kave, m., kvaft,
m.; (stor), kov-kvaft(oo).
©neb, list, f., knep(i’), fulskap. Jfr.
Sftcenfer.
Snedig, 3iHp (o: glat), Bne6oZ(i), *Iyn3k,
*løjnsk; *krokot, *mejn-klo’k, *ful,
f.-kyndt. S., noget, *små-fu’l. S. An
greß, kro’k-ta’k, n. S. Pers., kro’k, m.,
vre^3t, m., vrin^lar (f til vringlor, f. pl.
og *vringle).
©nebfer, snikkar. Sy. snickare.
Snedkre, *snikre (for snidkre, av snide, o :
ffjære).
Snedrev, snø-drev(i), n., mj»l-drev(i’), n.
(mæl’drift. e). Mk. *driv-mjæl’ og*mjæl’-
sn#.
Snedrive (Snedynge) med tilspidset Ryg
el. Kant, skavl, m. (B. B.).
©nebt)ttgef fån’(o), f. S., fammenf?gen,
snø-skavl(e). Sexe.
Snedcekke, tibet, snø-dok’, f., s.-fålge(o’),
f. Meget tyndt S., snø-fån’, f., -him, n.
©lte(e), snøe (zn^ne, snjøve o. fl.). S.
stcerkt, *late ned.
Snefald, snø-fal’, n. ; (ideligt), snøing, f.;
(ftcerlt, üben Vind), stil’-kave, m. S.
Paa übeleilig Tid, u-ri(d), f.; u-ryk, m.
Jfr. Eftervinter, Uveir. Tid med ftcrrkt
S., snø-ri(d), f.
Sneflokke, snø-fille, k.
Snefog, drift, t. (snø-d.), snø-drev(i), n.,
s.-få’k(o), n., -kave, m. (J. Lic, Sexe);
(stcerkt), renne-drev, n. Gl. n. renni6rif.
© som viser sig paa giætbto^^ette,
*fjæl’-fåk, *hej-drev.
Snefuld (rig paa ©ne), snø-møken(y).
Snefore, haardt, skare, NI., hardang, m.,
lettang, m. Mangel paa S., snøløjse, f.
Snegl, sni(gj)el (snigle, snidel), m., slejp,
m. (sleWe, f., *re^n-Blcip). Gl. n. BniZill.
Snegle-, 3ni(^)le-: s.-gang, -horn.
Sneglands (som blandende), *snø-glime, f.
Sneglehus, 3ni(F)le.nu3, *l<uvun^, m. Jfr.
Spsnegl (Hvirvelsnetke).
Snehob paa et Fjceld, snø-bre(d)e, m.
Snehose, snø-hose, f.
Snehvid, *snø-kvi’t, *mjøl’-k. (gl. n. mjall
hvitr), fan’-k., *fannende k. (gl. n. fann
hvitr). S. Farve, snø-le’t(i’), Ni.
©neitte, se Nype.
©netting, snø-eling(ee), in.
Snekke ( et letseilende Fartpi, et lagtfiib" ;
a. f. snakka), jfr. *snækkje(,,liben©fube").
’ Gl. n. snekkja, et Slags Langstib el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
