Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Soda ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
754 BociH
sote, 2: 1. tilsmudse meb S., 2. feie for
S. ; sotast, o: bli fobet.
Sodll, aske-salt ; ildfast lut-3alt.
Sodalis, *la^-inan, -dro(de)r, Btal-d. Jfr.
©ociu§ og Kammerat.
Svdlllitet, jfr. 3tal-dlo(de)lskazi, la^inan
skap ? bordkammeratskap, mat-lag, n.,
mat-nøjte, n., fostbroderskap.
Sofa (tyrkist?), læ’g-stol(e) — I.in.; »løj
bænk« Mold., oeldre danst), *hejen(d)
dsenk? Gl. n. noe^indi, (dansk) Hynde;
av *heg, o: makelig, belvem". Uvist,
om lej- her mærker dovenskap el. hvile.
Sofabonde, jfr. bænk(j)e-rækkje, f., -stræk
kar, m., o: En, som gjerne ligger i
Bcenken".
Sofahjørne, jfr. bænke-krå, f.
Sofisme(r), vrang-slutning, vringling, listigt
påfund, kne’p, list, vrang-vishet, -visdom,
-vet, -lære, -lærdom, -sætning (H. P
. S.) ;
fange-slutning (Lm.), ord-fælle (Dr. Viborg,
H. D.), skæv-tanke (Dr. Rosenb.) ; snare?
Bnare>Bnali’ , n., ord-klegt (k), Molb.; ord
kløjving, f. Med Sosismer befvcere,
kro’k-take (-tok). Jfr. Fordreielse.
Sofist, -ftiker, (en) vrang-vis (H. D.),
vrang-vis(man) ? hår-kl»ver, ord-kløver,
vrin^ler, *kro k, ræv, vi’BlinA (H. P
. S.),
jfr. vri(d)er, *vrejst. Jfr. Spidsfindig og
Rabulist.
Sofisteri, Sosistik, bruk av vrang-slutninger,
b. av list, av kne’p, vranghet, vrang
visdom, *krokar, vringling, vringlor, f.,
vlidor, f. (fl.), vrænging, listige påfund,
*snare-snak, *ord- el. hår-klejving. Jfr.
Rcrnker, Spidsfindighed, Vringleri.
Soflstift, jfr. vrang, v.-vis, *vringlande,
villedende, *fu’l, *krokot, *flokot, hår
klevende, hår-fin (H. D.) ; jfr. or6-sl^,
o: ,Mgtig i at tale, vanfielig at dis
putere med".
Soffite (eg. opunderfoestet), tavlet loft-dække ;
(i Skuespilhus), luft-dække (Molb.), loft
»kulisse*.
Sofrofyne, måte-håld, ro (i sinnet), (sædelig)
visdom, dyd.
SogN, sokn, f.; præste-gæld. IndtN
lKirle-)Sognet, inna(n) - soknes. Jfr.
*inna(n)-gjældes, o : inden Prcestegjcrldet.
©ogtte (henlMe til et Sogn), *sokne.
Sognebarn (hverandres; af samme Sogn),
sokne-ba(r)n, -folk.
Sognebud ( Prcestens 23efag hos Syg el.
Dyende"), sokne-båd(o), n.
Sognefoged, *læns-man (læs-man, linsman).
Sogneprcrst, *sokne-præst.
Sognestiel, sollne-dvte, n., s.-skjel (ski-), n.
Sohle, Sole, Balt.l«l6e, B..va(t)n (som salt
tilvirkes av) ; salt-lake el. lake. H. P. S.
T. Sole.
Bvi 6i»»ut, 3a-Icalt, fore-Liven.
Soignere, røkte, passe, dra’ omsorg for
omhygge (H. D.) ; se til, slcøtte, skøjte
(-te), fli (-dde), sørge for. Jfr. Pleie.
Soignenx, omhyggelig, omsorgs-ful\
©Otte, aftens-lag, -*gaman, -*hugnad, -moro
(-»tidsfordrivt, -«underholdning»). Jfr.
Tidsfordriv.
Sokke, Sok («fort StrMfte"), *sok’, m.
Sok ær dog i * mangesteds det samme
som Hose" ; (StrMpefod), lejst (læst), m. :
*hose-1., *sokke-l. Jfr. StrMper. Over»
Sokker, *raggar, *la66ai (loddar), «laddar,
*lejstar; luggar. Sv. * ladder, 1a660r.
Sokke (gaa fijcheslß som En, der kun
har StrMper paa), lejste(ar), ladde(ar).
Se ©joffe, som efter utlæggelsen må være
= Sokke.
Sokkel (l. socculus, av soccus, lav Sko),
101-stvkke, 3V^le-fot el. bare fot (H. P.
S.), underlag (under billed-støtte, byg
ning); (under Hus), mur-fot (H. D.,
Molb.); jfr. svil’-mur, m.
Sokket, *sokkot (om dyr, især hæster, som
har likesom «sokker* på feterne). Om
slike hæster siges bakken, *sokka. Jfr.
*sokke-rjupe, o: Rype, som ikke har
fcetbet gjærene paa Lceggene.
Sol, sol, f. Mod Solen, mot soli, (v)rang
sdles (-sæles, -sølt), mots. retsøles (d :
Med S.). Sy. rattsols. Mk. sola(r)-glad
(sol-glåing, -glæe), 2: Solfald, ©—
Nedgang (flllbt Wløxte: *avdag, *avdags
tid, -be’l ; jfr. avdagning) ; sola(r)-kome,
f., ©—s Opgang; sol-auga, n., ©—
Skive; *8.-daka(d), 2: stcrrkt ophedet af
S. ; s.-bakke, m. ; *s.-blind ; *s.-blom,
o: Volverleie, Arnica; "°3.-drZend; s.-bær,
2: Solbcer (Ribes m^«m, sorte Ribs,
også *vin-bær); s.-faren, 0M Vind, som
vender sig efter ©—s Gang"; s.-gang
(sole-gång), o : S—s Gang; solgangs
ve’r, n., o: *solkaren vind; 8.-^ar(d), 2:
Soning omkring S. i disig Luft (også
kalt s.-giksel, m., s.-gylte, n., s.-huv,
m. og ve’r-gar[d]) ; s.-g(j)ejsle, 2 : Sol
straale; s.-gidn, f. (jfr. LuftbMger);
s.-gisl, 2 : Veirsol, Bisol (også kalt s.
gi’l, m., s.-gid’ s.-gig’, s.-møj, f., 8.-NUV,
m., s.-høve, n., s.-ulv,m., s.-ur [= ur]);
s.-hal’, n., 2: Solside, Skraaning mod
Syd; s.-hat, o: bredskygget Hat, Sol
stjcrrm; 8.-Qav(o, -hæv), n., d: Solhverv
(om Vinteren, mots. solkverv, m., nogle
©teber kun om Sommersolhv."); s.-laus,
2: bortvendt fra S.; s.-lina (— lina),
Wkvator : s.-ljos, n. ; s.-lejse, f., 2 : Man
gel paa Solskin; s.-aoe, m. (-røjk,
>niBi; også neBtelsi’^, n., ålrøjk, e-l-røjk,
y, ålmoe, m., must[u’], f., musk, n.,
mist, desm(e), i, f., desmer, ome, in.);
s.-ovring, f. (solen ovrar), o : Svlopgang ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
