Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spids ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spids — Spillerum. 763
(-te), *skate, spete(i), ar. Slitte S. of
Ct øttt, njae nav’). Jfr. «Kitte, Klinte.
Stille Tingen paa S., sætje saki på
knivsodden (Lm.), sætje s. på od og ende
(Lm.), drive s. på odden (Lm.). I ett
S. Übfyamvt, tængje (-de). Jfr. Tange.
Som Ctt S. vise sig, tippe(ar), ødde (-e),
o: spire, styde ud. Jfr. Stikke frem.
Spids (Adj.), kvas’, *kvæst, *spisk; (tyttd
i Enden), *pikot, *pikjen; (om Vimel,
Hjerne), slcarp(»6et s. hjernec); *snejsen;
*nibbot (o : starp i Kanten), Jfr, Skarp.
Se og Spydig. S. Vinkel, klave, f. (o).
Hue med f. %op (Spidshue), *pi’k-huve,
-luve (t. Spitfelljaufce). Se Xofåue. ©.
Nagle el. Tap, snejs, f., spøte(y), f.
Spidsborger (t. Spietzburger), kvær-sidder
( fom sidder rolig hen": H. D.s forslag);
jfr. små-borger (Dagbl., n.), skatte-b.
(jfr. sy. kalkborgare). Jfr. Filister.
Spidsborgerlig, små-, skatte-borgerlig?
Jfr. Bornert, Filistrps.
Spidsborgerlighed, små-, skatte-borgerlig
het? Mk. mat-stræv, mat-sut. Jfr. Ma
terialisme.
Spidsbub(e), fant, m., skinande f. (o:
durkdreven S.), skalk, m., skarv, m.,
skøjer, rad’, m., fille-r. Jfr. Knegt,
Krabat.
Spidse (til), kvæsse (-te; dv. kvæssing,
Tilspidsning), kvætje (— kvatte), *tynske,
typpe (av *top’). S. Dren, rejse ejro.
Spibøfittbtg, vrang-vis, vringlot, vreden,
krokot, *villande (o : forvildende"), vil
ledende, listig, *fu’l ; hår-kl»vende ; *hår
fin (H. D.), *hår-gran’, *hårende gran’.
S. Stalefttfer el. ’Sfåputatov, hår
klaver (H. D.), hår-*klejvar. S. Pers.,
ord-kløver (Molb.), ord-*kløjvar (til *ord
kløjving, f.). Jfr. Sofistist.
Spidsfindighed i Ordenes Brng, ord
kl»gt. Molb. Jfr. Sofiftik.
Spidsmus (Sorex), skjærel(e), m., mus-s.,
mus-skjær(e), *vand-skjær. Jfr. vånd, ni.,
vas-v. (som jo ær et annet dyr?).
Spidsnoeset, *snip-nåsa\
Spidsrod, hud-stråke(o), f., spejs-rot, f.
(efter t. Spiehruthe). Mk. *spei3’, f.,
Ris.
Spidsstoede, kane, styr-slede, m., *kar’-s.,
karm-s.
Spiger, spikar (spik), m. Mk. s.-låd(o),
-(lø), o: Form at flåa Spiger i (jfr.
Nagletog): s.-navar = s.-bor, 2: Spiger
bor. S. «cd bredt Hoved (med *kåpe),
*kåpe-saum, m.
Spigre, spikre(ar).
Spil’, 1. spe’l, n., lejk, m. (jfr. Musit);
2. (Bom, Valse), spe’l, n.: *anker-s.,
*vinde-s. S., fortrcrdeligt, *mejn-spel.
Spild, Spilde, spille, n., *ta’p; (For-
pdelse), Bl<r2e(6)e, f.: *Biio3’B. (S: Skov
jpilde); sejring. Til S., *te spilles, *til
ugagns. Til S. gaa (ved Bellippelse),
skræ(d)ast. Jfr. Forpde.
Spilde (lade falde), spille (-te; gl. n.
spella), *slå ned; (paa sig, — Vcedske),
vade (— voH) ne’ »ve seg (jfr. S^le,
Slafle); (forspilde, tabe), for^de), spille,
*skaure, *s©jre. Spilde sin Lykle, kaste
seg væ’g(e). S. Tiden med unedige
Paafnnd, *mønstre. S—s (gaa bort
til Unytte), søjrast.
Spildelor» (som drysser af Neg, Korn
baand), *runde-korn, av *rynje, styrte ned.
Spilbfottt ( fom let kan spildes"), skær(d)
sam, spiPsam, u-drjug, *ryr, *skryv.
Spile (flad, tynd Splint), spele (spile), f.,
spile, m., flis, f., vånd(o), m. (at dække
brist el. revne med), spildre, f. Spile
(at holde noget udspcendt med), spele
(spile), m. (jfr. Spcendtrce); (at stptte
det Brudte meb), spjælk, m. (dærtil
spjælke, ar, o: stMe med Spiler el.
Splinter) : ( en af Ribbenene i en Grind
el. Rist"), spål(o), m. (spåle, f.), sprætte,
f., iem(i’), m. Gl. n. spolr (fl. spelir).
S., lang, (Brødstykke) at vende glab=
brod med under Bagningen, 8pa(H)e(o),
f. (spade, spudu, spugu), fløjg, m. (flejel,
fl«j).
Spile nd (hcenge f. E. Kloeder i udsftcerret
Stilling), stægle(ar), *glejde, *sprik(j)e
(-te), spile (ut) ar, spærre(ar); tane(ar),
tænje (— tande), sprængje (-de). Jfr.
Spcerre ud. Udspilet, *sprikjen, sprik
jande (f. e. med fingrene), *glejd.
Spilfcegten, fægtningfpå skr«mt ? skrømtet
fægtning. Allen.
Spilfcegter (t. ©^iegelfetater), jfr. Skin-.
Spillage, spille, n.
Spille, spele(e’), ar, lejke(ar og -te). S.
gal, *skupe seg galen. S. (Vifte) Web
Stttgetrtte, ferre(i), ar? S. bort noget
(for at faa bet betalt, afsat, el. af Trang),
sætte n. på kast. S. med En (handle
dristig el. volds, med), *lejke med. «Han
fær 1. med de^in», o: han kommer til
at tugte dem. S. med Fingrene, prille
(ar), lejke med f. Dv. *prillar-horn, o :
tutar-horn; lejkar-horn. Spillende I«
-ftrument, Bpel’VZerll, n., o: Spillevcerk.
©^tUeStret, *tayle-bord. Rude paa et S.,
tavle, f.
Spillemand, *spelman, spelar(e’), *felar,
*leMar. ’Han hæve det som spele
mannen; best borte og værst hejnre*.
Mk. *spelpeng(ar), 3: ©^iHe^enge, S—s
LM.
Spillemaade, speling, f.
Spillen, speling, f. Jfr. Musik.
Spillerum, spelrom, u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
