Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spilop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 Spilop — Spiritus.
Spil-op, pus’, n., prsette, f., fvnte, f.,
sned(i), n., spik’, n., *fraser, *moro, f.,
galskap, m.
SPiltoug (tzestebaas), spil-tåg(o), n. (-tang,
-tau).
©pina, torn, bråd’ ; (dorsi), ryg-rad.
Spind (at spinde), *spinning, spone(u), in.
(sv. spånad); (det Spundne), spone(u),
m. Isl. spuni.
Spinde, spinne — span’). Mk. *sp. på
væft, på væft-lund, o|: sp. til venstre
Side, mod Solen, Mots. *sp. på varp.
Tjenlig til Ot f., spinnande. Spunden
fint, *gran’-spunnen.
Spindel (t. Spindel, o: Bom, som dreies
rundt"), *spæ’l, »spel«, n. 8e og ©b=
derkop.
Spindelvoev, kongel-væv, m. («kongur
vev«), *kingel-væv, vævkone(o’)-væv. Sy.
* kångelvav. Jfr. Edderkop.
Spind en, spinning, f., Bpone(u’), m.
Spinder, spinnar, m. ; —ske), spin
kjærring, spinnar.
©ptubert, jfr. spinnar-hus, -stad el ’-værk.
Jfr. Fabrik.
©pittbeftfie, *mor-sida, kvinfolk-sida ? El
lers om Kvindernes $piab§ i en For
fatnl.". T. die weibliche Seite.
Spinkel (smal), tun’-slægen(e), tør’-olen
(jfr. Trce), *klen, *spinken, sperven(i>) :
sperve-lemad(i - i), sperve-lejt. Jfr. Smcek
ler, Mager, Spedlemmet.
Spinterometer, gnist-måler (ved elektriser
maskiner).
©ptttøå, torne-ful ; vanskelig, mislig, «kil
den», *sår, farlig, *fu’l. Jfr. $ZsltttaaltØ,
Delikat.
Spion, omsæte, f. (jfr. Velurer), nysse
man(d) (H. D. ; jfr. gl. n. nj6snarmadr),
lurer, 3QU3-li2,ile. Jfr. Speider.
Spionere, lure, ly(d)e (lytte), snuse, *ha’
sine runer ute. Se Speide.
Spioneri, -nering, n^in^, f. (1.m.), gis
ling, f., luring, f., njosning, f. Se Spei»
deri.
Spir, f. E. paa Taarn, spir, m.
Spirabel, åndelig (som kan in-åndes).
Spiral, 1. skruv-far, n., skruv-gang,
m., skruv-mor, skrue-linje?, -lag, n.,
snegle-linje, sni(g)le-gang ? (o : snegle
hus-gang); 2. (spiralformig), skru(v)e-dan
net, -formet (Asbj.) ; skru(v)e-, snegle
snoet. H. D. Mk. vindel-trap(pe) (snegle
trappe), -trin, -bugt (alle 4 hos Molb.).
Windeltreppe ær vistnok tysk, men vin
del- har dog støtte i de nordiske ord
vinde = vride, snu, og vende = snu
om. Vi har også *vedvendel, o: Kapri
fol., *solvendel, o : solsikke (Helianthus),
og hugvendel, o: 07-c^i« macuiaia.
Spire, 1. (om Korn, opspirende Troe ; Skud,
speed Stamme), renning, m., (op)-r^n
nin^(v), m,, rone(u), nv-r., m., runne,
m., ejgind, f. (n.) (ejen), ål, m. (også
Friblad), brod’, m. ; tejn, m., tejnung,
m. (tenung: selje-tejn, hasle-t.). «Det
kjæm ofte ejt stort tre av ejn liten tej
nung». (Knop), more(u), f. (muru); (li
ben aSce^t), tite, f. (Seg^nbelfe, det som
f^rft kommer frem, f. @. den førfte Drik
af en Sønbe, fjttfte Ret af et vist For
raad"), spræt’, m. S. til nyt Liv (Yn
gel), ælde(e), n., kvejk, m. Spirer
styde, åle(ar), ål-renne, *gro, nykkje (-te),
spire (-de). 2. Spire (lang og smal
Trceftamme), spire, f., rækstre, f. (rsek
ste, ræje, f.), stang, *stång(o), f., rå, f.,
råte, f., ræle, f., skåte(o), f., slåte, f.,
spåle(o), f., o : *trale, f., 2 : L«gte, forn i
Grind", rem’(i), f.
Spire (styde üb), ødde (y, -e), bra-dde (y,
-e) (av od’, drad’), *kome op, skjote op;
ftscrr 0M Korn), sele (-te), aie(ar), gro
(-dde), renne (-ran); (om Radder, Frug
ter, iscer Poteter), *ål-renne; (stikke frem),
titefar). Spiret, ut-sprotten (jfr. Udsprun
gen), *groen (jgroet korn«) ; (s. ud over
alt, opkommen overalt, om Korn og
Gras), *ål-komen. ( Det at Korn el.
grø begynder at f.), gror, m.
Spiredygtig (om Korn), *fræv (frjo, fr»,
fræd), *{tø], kjøm(t) ; sa-l»r, -hæv. Ikke
f,, *u-fræv, *gjæld. Mk. snar-kj©m,
sejn-k. ; gjæld-korn. Jfr. gjæld-fisk, -fe,
-nejte, n.
Spiren, ødding(y), f., brødding(y), f.
Spiritist, ånde-seer. Fr. H.
Spiritualia, åndelige ting, gare-mål, kirke
lige saker; trossaker; sjæle-sorg, -røkt
(mots. Temporalia, timelige, verdslige
ting).
©piritUOliéme, ånde-lære (lære om ånden,
ånds-lære?) ; ånde-tro (tro på åndeverde
nen); åndighets-lære (om, at højere skap
ninger kan være til også uten legemer),
åndelighets-lære (H. P
. S.) ; ulegemlig
net3-IZere (at 5)selen er et rent åndigt
»væsen«). Mots. Materialisme.
©ptrttualtft, åndens man, åndelighets-ven
(el. som hålder på el. hæller til »spiri
tualizmen»), 2ndeliZnetB-lNrer. H. P. S.
Spiritualiftlst, himmel-vendt.
Spiritualitet, åndighet; åndelighet, ånde
ligt liv ; åndsfylle, åndrikhet.
Spirituel, åndig, åndelig, ulegemlig; ånd
rik, åndful’, opvakt, kløktig, vittig.
Spirituosa, stærke drikke(r), stærkt, det
stærke, stærke-varer (BY.).
Spiritus, eg. pust; ånd, ånde-drag; åndigt
va(t)n, brænne-vin, vin-ånd (2: spiritus
vini/ eliBted, H. P
. 3.), jfr. Alkohol, 2:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
