Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spændehjerte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spændehjerte — Stabel.
770
Spcendehjerte (bevcegel. Valse el. Axel i
Spcende), lejkjende (lejkinde, -kande).
Spcrnden, jfr. Sparke.
Spcrnding (spcendt Stilling), spNnninA f.,
spa’n, n. ; ( flettet Ring af Vidier"), jfr.
spænnel, m., spænning, f., vidje-sp., næ
sting(e), f. (nejste). S., krampllgtig,
stræmbe, f. Jfr. dræmbe, f., dræmbing,
f., krejsting, f. I S. holde, spane(ar),
spænne (-te).
Spcendkraft, i^Vl-Zeit?, 3p3ennin^, f. Jfr.
eiafttcitet.
Spcendt (stram), stra’k; (S. af Forvent
ning), nipen (hippen). S. Forhold,
*BpNnt fot, 8. stilling. Aderlig spcendt
vcere, *ofsN23t (asna).
Spcendtrce (paa Vcev, at holde den udstrakt
med), 3p^Zelk, m., 8p!-3te(a), m., sparre,
m.; (Stopper), spanar, in., spænnar, m.
Jfr. Stopper.
Spcer, jfr. *spjut, n. ; (Tagspcer), 3pN,i-e, f.
Spcerlagen, se Sparingen.
Spcerlemmet, jfr. Spcrdlemmet, Spinkel.
Spcerre, stængje (-de). S. ud, BleX6)e,
*sprikje (med), *spane, 3pZenne (-te),
spærre(ar), *spile (ut), ar. Sv. * sprika.
»Han sprikte fingrarne». Jfr. »han s.
seg«, o: gjorde sig bred, satte Arm og
Ben udåd. Spcerret ud, sprikjande.
I ttbtøæmt Still, staa (om Kvister,
Børster, Korn paa Ax), sprikje.
Spcerrmg, *stænging. Se ellers Spcerre.
Spcette (Trcepikker), spætte, f. Også kalt
grønspætte, gu’l-s., tre-pikke, f., tre
klåp’(o), f., tre-klak’, tre-vækkje, ved(i)
hakke, ved-klæppe.
Spcrtte(r) (eng. 3pot), aZeK, m., 6^lol
(o, fl.), 6ravnor (o, fl.), 6rapler(or?).
Spcettet, 6raplot, 6ra^ot, 6ravnot, tiNk
kot, spræklot, spriklot. Sy. spracklig.
Jfr. Spraglet.
Spflg, BkjZemt, n., gire, f., frase, f., spø’k
( n^t Ord"), n., glant, n., gaman, n.,
ldgje, n., garting, f., spøkri, n., gams,
n., gamsing, f., fanteskap, m., læntor, f.
pl., fantri, n. Sy. gamman, løje (Latter).
Gl. n. skemtan, Tidsfordriv. Hvad man
ipaav i Spog, kan tidt komme til at
ste, *det løjp ofte trol i ord. Jfr. Skjcrmt ;
Fjas.
Spgge, spøkje (-te), lejke(al), Bkjlemte(ar),
F2in3<e(ar), gamast, fantast, gantast (3V.
gantas), glante (^^lZente), *^alte; (gaa
igjen), skrømte(y), ar. Sv. * skrymta.
Jfr. Gjenganger. Det spoger der, det
gjeng skrømt der ; d’er utr^t der. Han
er ikke at f. med, han er ikke grej, B.
8., han ær ikke god at møte el. komme
ut for. Det er ikke Ot f. med, d’er ikkje
gainan6e med det. «Spøk med din like
og inkje med meg, sa’ sotaren (Feieren)
til Kal^-dlZennaren». Jfr. Fjase; Lf<ier.
Spvssende Ord, *sk^mt-016.
SpjVgefugl, gams, m., gamsing, IN., gire
kop, m., skalk, IN., fant, m., prætte
makar, pus’-m. ; narre-stikke , f., spe
kråke, f., ærte-krok, m. Jfr. Pudsmager,
Skurra.
SpLgefuld, *giren (^irot), AaiNBot, fantri’
ful’, santrisain, IZento^(e).
Spstgelfe, skr«int(y), n., 3klSlN3ie(y), f.
skrimsle, f. (jfr. gl. n. skrimsl, n., Trold,
Uhyre; jfr. og Støtte). Mk. og draug,
IN. (o : Gjenganger), etter-far, n., atter
gjængje, f., ne’ing, in., båbbe(o), m.,
båkke(o), m., gast, in., ropar, m., ut
burd), (u’), m. (utbor), o: som oftholder
sig Ved en Vei og forfølger Folk med
Skrig og Stpi; ufriskje, n. (m.) (jfr.
Uro); skronor, f. pl., gile, f. (d: under-
Itgt Syn), svev(D, n. ; skræmslor, f. pl.
Nordfris. Spøkels; holl. spooksel. S. Ved
flyttet ©ræitbfeffjd, dejlde-gast, in. Jfr.
©fOtotrolb. Fur S. bange, *skrømte-ræd’ .
Spegelseagtig, zp^KeieF. Lin.
Spogeri, se Sppgelse.
Spstl (af n. s. spplen, t. spillen), 8ka1(o’),
f., o: «blandet el. uren Voedske, Afstyl
af Madtar".
SpSle (t. Se Spol), 8kkle(o), skylje (-lde;
skjulde). Gl. n. skola.
Spslekar, -Kjedel, zk^he-kar el. K^Xl(e),
-kjel?
Spstlkum ( Skaal, hvorij Kopper fiylles el.
llftoes"), skylje-kop?, skåle(o)-k. ? Jfr.
spilkum, m., o: Kop, liden Skaal".
Efter t. Spillkumm.
Spprge, spørje, y(— spurde), frette, ee
(-e), grave (—grov), fræge (e), ar. S. efter,
*røkje(-te). S., uastndelig, mejn-fræge,
nau(d)-spøTJe. Jfr. Fritte. Flittig til at s.<
som idelig har noget at s. om, spur
vis. Passende Ot f. om, spørjande,
etter-s. Sted, hvor der fpprges (o: ka
tekiseres), spørjar-ståve(o), f. Jfr. Examen,
Katekis.
Sporgen, spørjing, f., frettinF, f., llN^in^
(e), f.
Sperger, spørjar(y); (som spørger meget),
spur-6a^(u’), in., *røkjar, grav-stikke, f.
Mk. *spursman, o : @n, som fremfører et
SpMgsM., mots. svarsman.
Sporgsmaal, spursmål(u), n., spurn, f.,
spurning, f.
Sqare, jfr. Plcene.
Stab, hær-råd (et). Stabsofsicer, uNI-rad
(en ; jfr. en og et statsråd).
Stabbe ( forceldet"), stabbe, m.
Stabel, -pel (n. s. Stapel), sta(d)e, m. (gl.
n. 3tasi), stabbe, m. (*n^-5.), 3tapel(a),
m., lad, n. (bord-, NNver-1.), lag, n.,
stå’l, N. (*li^-8.), BtNle, li., ståk , M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
