Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stabil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stabil — Staffage. 771
(høj-, korn-, lauv-s.), lån(o’), f. (av tim
mer el. ved; gl. n. lon, 0: Dynge),
kagge, m. (^k^-k. ; gl. n. kaggi), lunne
(av timmer), m. ; ho’p, dyngje, f., dunge,
m., oplag, n. ; sætning, f. (*braud-s.
Mk. og haug, m.). S., Ijøi, ruve, f.,
kuv, m. (kuve). Bv. * kuv, Hustak;
(liben. iscer af Tj^rv), *ruke, f. Jfr. m’k,
m., rauk(e), m., raukan, n., røjk(ling),
m., *skruv, n., krøjs, m., sette, f. (ee),
træve(e), m., *hat’, m. (Uttberlag at
bygge paa el. reife noget op paa), *støde,
f., æsing, 1., lun’, ni., lunne, m. ; banke
stok; (i Ssør, Port), dura-krok? Se
Grcendsestjel, Underlag.
©tafitl, varig, fast, stadig, *stø, stående.
StflßtlcrC, fæste, fast-sætte, gi varighet;
st» (*stydje, -studde).
Stabilitet, varighet, hald, n., stede, f.
Jfr. ©tabigfieb.
Stable op, la(de) (-de) ; *ladde, lø(de) (de) ;
stakke(ar), stækkje (-te), stople(ar), stæle
(-te), *kagge; ruke (f. e. torv), *rauke,
røjkje, *røjkle; lunne (lynne), låne, skryve
(-de). Stablet heit vp, *op-skrøjvd.
©tct&lutg, D^ftctbl., lø(d)ing, lynning. S.
(af §J5), stækk(j)ing, f. S., lfS§, gil
dring, f.
Stabskirurg, øverste hær-læke, ©verste sar
læke (i hæren).
Stachys palustr.,*svine-rot, -kjænne, -kjæld,
galte-tan’(o) ; (sylvatica), tæv-gras(e), luf
te-gras, sau-nætle, sau-brænnenåt(o), dul’.
Stad, stad, m.
Stade, stad, m., stø(d)e, n.
Stadfcrste, *sta(d)-fæste, *visse(ar), styrkje
(-te), sanne(ar), vitne, ar.
Stadfestelse, stad-fæsting, f., visse, f.,
stvilcjing, f, sanning, f. »Eg lelc’ ikkje
nåkor(o) 8. på det*.
Stadig (beftanbig), *stadig, *stø(d), *fast
(f. e. helgar, f. l»n); (bebtmrenbe), 8t»
-dog (stødig) < med tydel. b"), *trå, stær
ren(e); (sat), *stadig, *stø, *stad’, ål
vårsam (å - o) ; (uafbrudt), *samfæld,
stændig ( nyere Ord"); (ens, fig selv lig),
*sam-stændig; (urokkelig), *stadleg, %tø(d);
(regelmcessig i Bevcrgelse og Arbeide),
*jamn, *jamleg; stødog; (flittig, ud
holdende), trottig(oo). S. i sine Ord,
pålitelig, *ordstø, *ordvis’, 8w(6), Ord
halden. S. blive, Bw(6)a3t og 3w(6)e
3eg (ar). S. gjyre, stø(d)e(ar). Med
s. Lyft, hug-fast.
Stadige», jamlege; (fast, sikkert), *støt’,
*jamt ; (Vedvarende), *stet’ : *s. og stæn-
digt.
©tabig^eb ©aft^eb, SSeb^olben^), stø(d)e,
f., stølejk, m., *stø’hejt, f., jamne, m. ;
(ftabtg aSebbliuen, ifær om Vind, SSeir,
Kulde, T^rke), tråe, ni. «Jamnen dræg
seg«. S iat holde paa, h. ud, trot’
(oo), m. Mangel paa St., trofløjse, f.
Jfr. Ustadig.
Stadium (eg. 625 rom. Fod; Fl. -dier),
væddeløps-»bane«, skjej(d), n., *renne-s.
(sv. skede). Stadium ær som *skej både
kørebanen og kapspranget på den. Jfr.
Skjesmo, Skej(d)mo, o : en mo, som de
rider eller kører skej på. Ro, kare,
ride e(j)t skej (læs : sjej). (Afsnit), skifte,
et (N. M. Pet., o: strækning i tid el.
rum, tidsskifte ; også om vejen mell. to
skifter, jfr. skyssk.), bålk (som vårs-b.,
uvers-b.), stade (Fr. H.) ; standpunkt (som
noget til en vis tid inta(ge)r), lejte, n.
(Lm.); »tnn«, steg. »Med det nye tids
ruin træder historien ind i et nyt stade»
(Fr. H.). Jfr. Fase. Jfr. og Kursus
(skej).
Stads, skart, n. (gl. n. skart), pryde, f.
(Lm.), hejder, m., sta’s, ni. (stas’, Nht
Ord"; sy. stat, sy. * stass), velsæmd, f.,
krusing, f., krus, n. (gUtterftab§), fif,
IN. (for fiv), fiving, f. (fiffing). Jfr. Pynt.
(Komplimenter), krus, n., krusing, f.,
høgtid, f., hejder, m. S., uscedvanlig,
ov-vis, f. (ov-vise, f.). S. og Fjas,
t>gl, n. S. gjyre for En, høg-tide(ar)
føre(y), kruse(ar), *gjære krus føre. S.
firugc, stase(ar). Jfr. $ragt.
©tobfe (pynte), *skarte, *five (fiffe); (prunke),
*fjøgle, *stase, *skarte(ar). S. sig til,
mægge seg til(e). S. til DttCWtaal,
kruse(ar); mk. kruse seg til, spjåke seg
til. Tfr. Udmaie.
Stadselig, staseleg, lavaleg, hejders-(plag),
*sjåande, *sjaleg, gild (H. L., B. B.),
6Rnt(e) ; *usk ( ved Vergen" ; holl. puik
fortrcrffelig), *drambsleg, *ram?leg, skarten
(skjænen). Jfr. Prcegtig, Pynte, Elegant.
Stadsklcrder, -klcedningsstykke , hejders
plag’, n. Mk. *helge-plag, velsæmde-plag.
©tabéfittC, gla’s-ståve(o), f., prunke-st.
©tobt^ttUpttttOnb (@tab§6.), borger-høvding
(H. D.), stads-høvedsman (H. D.), -høv
ding. Men da dette stads- i uttalen en
ten vil falle sammen med stads, o: sta’s,
el. med stats-, av stat, så var det vel
bedre hær at bruke by- i stedet. By- ær
jo dog godt (fornæmt) nok i by-foged,
3ql-ov, -mark, -menighed, -skriver, -ting,
o/L2 øres ikke for værdighets skyld om
til stads-foged, -lov o. s. v. Vil en så
nærmere påpeke, i hvad retning han ær
høvding, kan vel og -fører tages i bruk :
byfører, hvad kanske mere æn høvding
minner om An «fører, hærfører.
Stafet’, ridende post-bud, *snarbud (O. V.),
brå-bud? snar-rider? Jfr. Ilbud.
©toffogc, ut-pynting, prydelse, pryde, f.
(av et maleri, især dets forgrund). S. ær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
