Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stigmatograf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stigmatograf — Stikord.
782
©ttgittfltøgrof, prikke-tegner, -skriver (som
tegner el. skriver med prikker, punkter).
Stigning (Stigen), stiging, f. (stigning);
lForhpielse), stiging, f., *høgning (av
høgne, o: fortMes); (Hpide, — vaa en
Stabel), op-bur(d), m. S. t Pris, sti
ging, 1,, dyrning, f. ©, i Våndet (Vand
flod), op-flåg(o), n.
Stit, stik’, n., styng, m. ; (i Æortftttl),
*3tik; (Knude til Skibs), *3tik. (nal^v>3.).
Mk. maur-be’t, n., Myrestik. S. t Som,
*styng. Hul efter © *3tvng. Holde
© sæte (-te). Også dansk *. H. D.
»Det sæter ikkje». Mk. *halde seg op
atter. Holde S. (under Syning, om f.
Ex. Lceder), *halde tak, styng, stik? el.
bare *halde. Mk. og halde prøve, h.
ut. Ikke holde © *ljuge, ljugast:
»Det lygst ikkje». »Ejt mærke, som ikke
lyg*. »Det lyg i vZeggen», d: træffer.
Stitblad, -Plade, jfr. Parerplade(?).
Stikbrev (t. Steckbrief), efter undvegen
Forbryder, jfr. budstikke, etter-lysing, f.,
etter-røkna’, m.
Stitflod (t. Steckfluh), *slag.
Stikle, en (Pind). stikke, f., spik, f. (jfr.
Splint, Lysestikke), språte(o), m. (gl. n.
sproti, sy. språte), spræt’, m., krafse
(krakse), m. (f. e. piperens(k)er), ræl,
m. (jfr. ræle, o: rense et Rgr med en
Stikke; 3e 03 Pind,Plug, Nagle); (tynd),
Bti’l, in.; (Splint), tannar, m. ; (Noget
at stikke med), på’t(o), n., påtul(o), m.,
stangal’, m. (»ejt lite’ påt«; jfr. Pind).
©. at renfe med, orgravar, m. (jfr.
Piberenser). Stikker, turre, til at
tcrnde med, *kvejkje, n., k.-flis, f.,
-spon, m., -stikke, tænd-ved(i’), m.;
(af Fedved, til at tcende og. lyse med),
tøre(y)-flis, -spon, -spik, -*stikke,
*snærte (jfr. Lysestikke). Lade i Stikken,
la’ >stå i snærrinne* (i snærra, e).
Stikke, at, stinge (— ståk’ — stungen),
*stikke — ståk, — stukken) : »S. seg«,
f. e. med nål. »S. lial(c>) på«. »S. ejn
kalve. »S. e^t kort« (i spil). »8. kniven
i slira», «skillingen i fikka«, »handi i
barmen». »S. ej flis i fingren». »Det
sting i armen». Det ståk mig, *det ståk
i meg. »Eg vejt ikkje, kvat som ståk
ihånom»(o). (sutte ind i el. igjennem),
zinZette (-e), *3inO^e (-de), *stinge; (st.
i Sten, Metal), *grave (jfr. Gravere);
(pirke), pare(o), pate(o): «pate tennerne»,
o : stange Tcenderne (sv. peta) ; (rive i
Lemmerne, om Smerter), tejne(ar), *rive,
*snejse (dv. snejsing). »Det tejna, snejsa,
riv i alinoin» . Det stikker i Ncesen, Fin
grene, *svi(d)er. S. as (pakke sig), *luske
av(?), *smætte seg av, *pilte av(?),
stille seg (bort), 3inete(i’) seg vZek. Jfr.
Fly og Flygte. S. af tmob, bære af
fttffenbe, *brjote av, *være ulik. S.
frem (om Voext, spire), tite(ar), n^K^e
(-te); (Vise sig), tiste (-te), bli synlig»
*rise op øver; (st. frem, vise sig som en
Sftids), tippe(ar), «66e(v); (rcekke uden
for), *stande unda(n). S. iat le, grcede,
bryte ut, sprute ut i låt(ter), i gråt(?)r
sætte i (at skrike). S. i Brand, *tæn
dre. S. ihjcel (flagte), *stinge. S.
paa Tong, *fire, gi. S. nd (Glas),
*drikke ut, *tøme. S. En ud (hos en
Anden), løjse ejn av (i ens yndest) ? *vinne
over, trænge ut? S. «d i Spen, fare
ut. S. Uttber Stolen, fortie, læggje
under låk(o), *teje på (tegje på), tie med,
*dølje. S. Kniv, Kaarde i, renne (-de) r
*stinge, kyle(ar), ræke(e, — ra’k), kjøjre
(-de): »k. kniven i». S. Kor» (med
Skovl, for at afftøbe Avnerne osv.),
stauke(ar). S. Torv, *stinge. Jfr.
Btvn^, o: Redstab at opstilke Jord med.
Stikkende Smerter, snejsing, f. Stikke
(forn i Kobber), jfr. Gravere.
Stikte (efter t. stecken?), sitte, 3. fast, være
sat, stå, ligge (Naglen i DMn, Pilen
i ©aaret; blive stikkende i Dyndet, stikke
i Gjoeld, ber stikker noget under, der st.
mange Penge i den Bygning). Mk. det
st. af (er afstikkrnde), *det *glor, faller
i øjnene.
Stikkelsboer (a. |f. sticcels, o : 33raab, Ribes
grossularia), *stikels - bær , ( oftere")
stikkels-bær.
Stilken: lade i S. (t. im Steche tassen"),
jfr. la’ stå for det, *late stå føre støjten,
*late stå i snærra (-inne, av snærre, f.,
o: Uleilighed, Knibe).
Stikken, *sZer, *grætten.
Stikker, 3tin^ar, in.; *3.-kniv, o: Slllgter
kniv.
Stikle paa, *næfse (-te), *nejse (-te; 3V.
naisa), *næsle, *nækkje (-te), *næksle,
*brigsle, *snæfse, snej(d)e (-de), Gnikke,
skåte(o), *stigte(ar), gi *fant-ord, gi
*snejd-ord. Jfr. Drille.
Stikleri(er), nejsing, f., fant-ord, skarv-0.,
skat(o)-oi6, 3neM-o-, *Bpi’t-o. Jfr. Skose,
Drilleri, Spydigheder.
Stikling, jfr. Astcegger. I* ær stikling,
m., d. 5. som Korn3vl, tinclaure, 3tejndit,
o : Hundesteile, en liben Fiss meb Pigger
paa Ryggen. Sommesteds også — *fisk
unge, *auke, o : Fiskeyngel.
Stikning (Stikken), *stinging, stikking.
Stikord (t. Stechwort, o: ein empfind
liches Wort", scerlig for at minde Skue
spiller om, at han ,,stal frem"), kænnings
ord (som bl. a. også medlemmerne av
et parti, et samfund, kænner hinannen
på?); jfr. tegn, varsel (-s-ord), fingerpek ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
