Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stikpenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stikpenge — Stille. 783
slag-ord (H. D.), o : «prægnant udtryk,
fra3eor6». «Denne gang, da de nye
slagord ere udeblevne*. Rud. Schmidt.
Jfr. L>?sen (Parole) ; ©lagorb ; Vink.
Stikpenge, *mutor, f. pl.
Stitpille, ue^., jfr. Stikleri, Spydighet».
StitfaV, *stinge-sag, *stik-sag.
Stikfgm, stik(i’)-saum, m.; s.-rand, f. Sy
S. (inbf^ en Sinte i Xøi), steke (i, ar).
Sy. sticka.
Stil, utarbejdelse (jfr. Oftsats); (gl., ny
St.), regning, tidsregning (om f. e. rus
sernes dagtegning, Datering, til skilna’
fra den vesteurop.); måte, vi’s (bygge-,
male-, pr^ke-, 3pille-m., -vis; jfr. Ma
ner); kunst-, fræmstillings-form ; (Skrwe
maade, Mtryk), stil, m., *ordlag (også H.
D.), ordhægd, f. (eg. god ©t.), sprog
føring (H. D.), mål-føring? ord-lej(d)ing,
f., ord-sætning, f. ; mål, mæle (måtte
likesom pen’ kunne brukes billedlig for
Stil); stile-måte, m., ordlyd?; (Skrift,
Typer, Vogstaver i B^ger), stil: fin-,
grov-, stor-, sma-Btilt (bok). Han har
S., han har en egen, ejendommelig måte,
vi’s at bygge, male o. 3. v. på. Scette
i S>, Btile(ai), give ordlyd, c»rcllNZl^)e
seg, ordlej(d)e (-de). Ordleje seg, o :
udtrykke sig. Mk. : fjsre en god Pen".
Mk. og «tale etter Bklifti«, o: tate ef
ter flriftlig Stil", efter Bogsproget".
Jfr. og Redigere; Redllktion, Text; For
fatter.
Stile (føre i Pennen, forfatte), stile (-te),
sætte, skrive samen, sætte op (skriftlig).
(Dertil opsæt, t. Aufsatz). (Sigte til,
Mnse paa), *stile pa. Stilet til, rettet,
henvendt til ; ment (den og den).
Stiletunst, *stile-kunst(r).
Stilemaade, jfr. Stil.
©tilet, *treægget kniv (»dolk«, tvi-ægget
kniv).
Stilfoerdig (M.fle), *stil-færdig, *stilfær(de)
leg. s.-farande, *smålåten, *spak, s.-vo
ren, s.-lynd (mk. spakne), *sakt, sakt
modig, *stil\ Jfr. Spagfcerdig.
Stilhed, ku’r, m., kuring, f., mun’tå’l(o),
n., tågn(o), f., kjerre, f. (kjer’ : stat’ i
k. I sit i k. !), dorm, m. (»det kjæm d.
etter storm«), rna’k, n. (m.), ro, f. («mak»
bare med i forved : «være i m., fare, gå,
ro, k^«^re i mak el. make*); (i Luften),
stille, f. : (paa Våndet, jfr. Vindstille,
Blikstille), kjørre, f., lågn(o), f., løgne
(y), f., stav-stille, f. (jfr. legt, m., I^e,
11., o: Ofthold i et Stormveir); (Skjul),
du’l, n. (gl. n. dul av dylja), duld, f.,
dulhejm, m. (»i dule el. duldi el. dul
hejm», o : hemmelig) ; (Taushed), stille, f.
/oftere) stOhejt, tågn, f. Jeg skal sige
ham det i S., jfr. eg skal 3MXtte det
in «jrat hans. S. efter en Storm,.
Uveir, ve’r-kvild, f. (»veder«-), låtte(o),
m., glætte, n. (m), glatte, f., Flat’, f.,
glæt’, m., gløt’, m. S., faa En kan
blive h?rt, ljod, m. »Få ljod», o :..
blive HM. *Give ljod*, o: tie og lytte.
©tilifere, inklæde, j>avfatte« (t. abfatzen),
give (den og den) ordlyd, fræmstille i
(de og de) ordlag.
Stilist, eg. en, som har »stil« ; stile-meiter,,
m., mester i målføring?, i pennen, i or
dets kunst (Molb.), ord-hægd, f. el.
-hægje, f. Jfr. Veltalende, V.hed. Sti-
lar i utlægges med «Forfatter".
Stilistik, stil-lære, målferings-lære ? (o :
»føredrags«-1ære.
Stilistisk (f. E. Fcerdighed, Kunst), mål-fø
rings-? i stil, i at skrive (tale).
Stilk (©tenger i en Urt el. BustvcrrN,
stelk(y), m. (stalk, steik, stilk, stjulk),,’
ri. steikjer (gl. n. stilkr, sy. stjelk), tar
mar, m., stjore, m. (*vidje-stj.); (neberfte
Del af et Stråa), stø’l(y), m. (st&le,
skjo-1, skjæl), fl. støler; (Stub af smaa
Trcrer, Buskooexter), strat’, in., stjant, m.
S. og Blade paa en Urt, i SKøbfætn.
til SKobctt, vise, m. (næpe-, potet-v.).
S. Paa Grces, også læg’, in. S., of=
huggen. stært(e), m. (eg. hale). S. Plla
Ske, Gaffel, *skaft.
Stillads, stælling, f., stilling (Molb.), gil
dring, f.; (paa Strandbred ved Fisteri),
gilje, f., mare. f. ; (ved en Bygning),
stælling, f., vandring (Lm.), vandringar,
f. pl. ( vistnok fremmebt"); hjæl’ (fiske
h. B. B.) (hjal hos H. D.). Sy. hjalle.
S. til Sømitg, kuv, m., kuve, f. © .
hoi, gildre, f. S., liden, lavere, til
visse Arbeider, buk’, in., krak’, m.,
krækkje, n., sto’l, m. Mk. bråd-bænk
(for farty, som tjærebræ(d)es), *h»vle-,
svarvar-b. *Bord-, sag-, svarve-stol. S.,
straatliggende Stok med Fsdder under
den ene Ende, mare, 1., buk’, in., bord
krak’.
Stille (rolig, uden Bevcegelse), *stil’ (båre-,
straum-, vind-s.), *kva’r, kvær’, *kur’,
*k^r’ (gl. n. kyrr); (taus, lydlps), *stil
(»ejt s. hus«, «stillaste natti»), *s.-voren,
lydløs, *livlaus; (inbborteg st.), *stil,
laFn(o), *spa’k, *3tilfZer6i^, s.-førleg;
(sMgmodig), *daper (gl. n. dapr); (lige
som nebflagen el. fJamfulb), faureleg;
(tung og dunkel, om Luft), dåven(o).
S. blive (forstumme), *tagne, få ej tågn
(o), f. Gl. n. J)agna. Sv. * tagna. D.
taune. S. tjære, ligge, kure (-de). Dy.
kuring. S. voere, saa Ens Tale kan
hflres, *give ljod. Faa til at vcere
st., stille («s. sværdet, sin vreide, blod«),
*kurre (seg), *kvare, *kværre (seg). ©Ottt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
