Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stive — Stoflære.
786
*stø(d). Jfr. Rank (motsat). S. Stil
ling, jfr. tvungen, ufri; avbragsleg,
kjejveleg, kjejven. Jfr. Übehcrndig, Übe
kvem. S. i Omgang, u-tyd, u-hejmsleg,
*u-dæ’l, u hejmhål’(o). Jfr. Fortrolig,
Med stivt el. stirrende Blik, sti’r-øjgd.
S. (lam) blive, stør(d)ne(y), trene(ar)
til; *stivne; (tør blive), *trene, f. e. om
græs. S. (strid) vaere, stratte, trasse,
stærre imot. Stivt (üben Smidighet»),
størt («styrdt»).
Stive (Stnneb), stive(ar), *stivre.
Stivelse, stivelse, n., stiving, f.
Stiver (StKte, som er inbfælbt [inbfhiffen]
i Siden paa en Stolpe), stinge-band, n.;
jfr. stav-band ; stærte, f.
Stivfader, -moder 0. s. b. se Sted-.
©tibljeb, stin’lejk, m., stør’lejk, m. S. t
Fadderne (hos Kjf<r), st©r(d)e, f., står(o),
m.; (i Halsen), hals-kjejk, m.; (i Knceerne,
i Haserne, paa Hest), hase-band, n.; (i
Legemet af langvarig Vpining), kjejke, f.
©ttDfjæftet (Hest), *har(d)-vikt, h.-kjæfta’.
Stivnakke, trling, m., *tråbuk’. Jfr. Stiv
finbet.
Stivne, *stivne, bli stiv ; tøærbeS), stinnast,
stårkne(o); (ifær ttlfr&fe), stinke (stinkle,
o : bli stin’) ; (tabe sin Smidighet,), størne,
y (steine, sterne, steine, skjurne [stjurne],
3tsrtne! gl. n. LtirZna, 3V. steina); (hovne),
stokke(ar). S. hen (om Lemmerne),
*dovne, *dåne, *sovne, trene, ar (d : eg.
bli trceagttg), *t. til, visne(i’), ar. Jfr.
Lammes. S. til i krum Stilling, *trene
i hop. S. af Frost, *valne. Stivnet,
storkjen (jfr. ©tørlne), stør(d)na’. S. of
Strcek, klomset (B. B.), fjetra’(e’). Jfr.
Lam.
©ttWfittb, *tråskap, sejghet, tværskap, m.
©tttlftttbet, *tvær-før, *t.-lynd, *strid-1.,
*hard-sæt(e), *sejg. ©. M.fie, tråing, m.,
trå-buk, t.-navar, -ver (-»veder«), m., pø’k,
m. (o: Pose, Bcrlg), gån(o), av *gane,
fcrtte Ncesen i Veiret; (om Kvinder), trå
blåse, f., -kjækse. Jfr. Trodsig, Tvcer
driver.
Stjerne, stjærne, f. (skjedne, skjødne,
sjænne) ; (Figur, som ligner S.), *stjærne.
Stjernernes Plads, stjærne-himmel, m.
©tjertte&iHcbe, stjærne-mærke, n., him
mels-m. (O. v.).
©tjeme^Cer, stjærne-himmel, m.
©tjernefiger, *stjærne-kikar. Jfr. Astronom.
©tjemeflar, *stjærne-klår.
Stiernetyndig, *stjærne-kunnig. ©t—hed,
stjærne-lære, f.
©tjernemo^ (paa Hest, af t. ©tirn), håt’,
m. (o), bruse, m.
©tjemeffttb, stjærne-ra’p, n.
Stjert (Fugle-), stært, m. (gl. n. stertr),
stuv, m., styv, m., sty’l, m. (sv. * styl, gl. n.
stjolr), vele, n., skåft(o), m. ; hale, rove,
f., rumpe, f.; (paa Fist», spor(d), m. (spol,
Bpur, ul, gl. n. sporar).
Stjcele, stæle (e, —stal, ståle’, o). Dv.
stælar, o: tjuv, og stuld(u’), m. (jfr.
£t;beri). Mk. *skam-stæle, *gmn-s.
©tørfjøD&er, børs-spiller.
©tøtfjøøfieri, børs-spil.
©tøtfS, stats-papir, -gældsbrev; riksforskri
velser («obligationer»), riks-gælds-sedler,
-»bevis».
©tøbber (af ©tob, b. e. ©tøb, Unberftøt*
telse), stakar, m., ståtar (i ordet *s.-kong);
(uvederhceftig Pers.), *lant, *fille-f., f.
ra^’, m., tiggar? (jfr. *tigge og *tigging).
Jfr. Betler, Tigger, Prakker. Stoddere,
fante-folk, n.
Stodderagtig, *stakarsleg, — armodslig",
fatigsleg, fåtøksleg, armodsam, armodsleg.
Stodderagtighed, jfr. *fatigsleghejt? *sta
karsdom, armod, f., Mk. fatigmansfore
(d: færd el. -vilkår).
Stodderhovmod («fattig og hofferdig"),
stor-stakarshejt el. -dom el. stakar-stor
læte? (Storlæte, n., Stolthed").
Stsdderkonge (=fogeb) ståtar-kong, m.,
af et foroeldet og dunkelt Staatar, o:
Tigger"; sv. * ståtare, d. Stodder, Mk.
bygde-vækter.
Stodderftllds ( som f!al vcrre Stads og er
dog fllttigt"), stakar-stas?
©tøbbemnge, fant-unge, m.
Stodheft, -hingst, gra-hæst, m., -gamp, m.,
*stod-hæst (gl. n. stoåhestr; gl. n. stod,
o: Samling af Hopper, Stutteri); (-Hoppe),
føl-mær’(y), f&l-øjk, m. (el. -øjkje).
Stof, æmne, n. (A. Ros. ; sur-, kul-, van
æ.), fang, n., tilfang, n., vørke(y), n. ;
(med Henf. til Godhet», Krcrfter, Styrke),
to, n. (f.), tot’(oo), m., tøte, f., mauk,
n., tæl(e), n. »D’er godt to i det».
»D’er godt tæ’l i den karen» ; «godt
mauk i den guten», o: han er stcerkbyg
get. Jfr. 2lrt, Natur, ©inberag. (Til at
spinde, vcrve), to, n. (f.) (lin-, hampe-,
ul’-to); (til Klcrder), ty, n. (»d’er godt
tv i klædom« ; »d’er ty, som tåler(o)
slit») ; (Ingredienser), mang, n. S. som
toender, Tander, tunder, n. Gl. n. tundr.
Sy. tunder. Jfr. Materie, Materiale,
Motiv, ©ujet, Substrat. (©runbftof),
grun-æmne (Rosing). Jfr. Element, Mk.
kongs-, præste-, lensmans-, mans-æmne;
brudgoms-vørke ; knivs-, lejvs-, huve-æ.,
o: noget at gj^re Konge 0. s. v. af.
Likeså æmne-tre, n., æmnings-t.; *æmne
vand ; æmne- (el. vørke-) laus. Veskllffen
med Henf. til Stof, tæla(d), e (godt,
ille).
©tøflære, æmne-lære. G. A. K. Jfr.
Kjemi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
