Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stime ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stime Stiv. 785
Stime (som Fissen). *stime(ar); (sti?ie),
*stime (rope og skrike) : (gjj^re Sammen
lß), *52i1e(c)X sanke sål’(o) på, flokke
seg, flokkast. Jfr. Opl^b.
Stimen (StFi, Uro), 3tim, n., BtiminF, f.
Stimle, *ilokk2Bt, flokke 3eF, Bt«rme, x
(-de), *a’Bne; (i uvenlig Mening), 3«re
man-^ar’ om, *krinZ-3Zetje (jfr. Opl^b);
(som Kreaturer, der har Veir af Udyr),
(danene). (^l. n. daunsN2, av
daun, Lugt. S. hen til (omringe), *3an-
Kast ps,. S. sammen (iscer om Kvlrg),
torp23t. /fl. Flokke sig.
Stimlen sammen, 1., ?: at
storme til el. frem; aBn, n.
Stimmel, oplaup, n. (ilr. Opl^b), jfr.
tioke, m., V2se (man-v>), IN. /fl. Mcrngde,
Hob, Flok, Fistestim. S. af Fisk, slim,
IN., vinde, f., 3tal, n., ber^, n., fZerd,
f.; (liden, udgaaet fra en sterre), Btral,
IN., k2ule, !U. /fr. Stim, Fist.
Stimulan(t)s, -lation, 3°3NinA f., stød
ning, -nad(y), tilskyndelse. Jfr. D^mum
tring, Dpforbting, Dpflammelfe, Op
hidselse.
Stimulere, sætte op, ægge, purre, puste
til (ilden), drive, tilskynde, *kvejke ;
stive op (f. e. med brænnevin). StimU’
lerenl>e, vækkende, øyeleg, (av «ve,
-de, o: crgge, tirre), Jfr. Opmuntre,
Opstamme, Ofthidse.
Stimulus, spore, vækker, påminner, til
skynder, -deise, drift, væk-op (H. D.),
«t»op, m.
Stind (stiv, stram), *stin’, *stiv, *stimpen.
Sting, hald, n., stvn^, m., liald-5. Jfr.
flåg(o), n., o: Flugt i Lemmerne; ne’t(i>),
n., neting(i’), f. Av *nite — nejt), o :
stikke, smerte. «Net i ryggen« (også
»nNz’ i r.«). Gl. n. hnita, stikke, trcrffe
(om SSaaben). S. (Hold), som nogle
M.fier plages af i Opvcexten, våkster(o)
hald.
Stinge ( for«ldet", nu stikke), *stinge; nite
(— nejt).
Stinke (stanl, har stinket, t. stinlen, op
rindelig lugte), sneke(i, -ar), tæve(e), ar,
tævjje(e), ar, lukte ille, nesse(i’), ar (jfr.
nes’, i’, o: ©tanf), stæk(j)e (-te; sv. *
staka ; jfr. isl. stækja, o : Stank), *stamme.
Sv. * stamma el. stimma — stam’). Jfr.
holl. stoom, eng. steam, Damp. Jfr.
Stank (Stink brukes ikke). Stinke i *
ær — stin’.ke, o: bli stive (el. stivne).
Stipendiarins, -diat, fri-lærling?
Stipendium, eg. lenning, »sold« ; hjælp,
penge-h., tilskud, «understøttelse*, *st«d
ning, -na(d) (y); lærling-pengerf (lære
el. lærling-tol’?). Til tol’, m. jfr. Afgift.
Stipulation, pakt, m., sæt’, m., sæmje, f.,
«overens-komst», avtale ; løfte, tilsagn,
forlik. Jfr. Overenskomst. Gl. n. sætt
(sått) ær f.
Stipulere, fastsætte, bli enig, forlikt om,
avtale, vedta(ge); tilsige.
Stirre, stire (-de: »ejn-s., nav’-s., ni’-s.c,
o: i Et verk, B. B.), *glore ( gj^re store
Pine"), *glåpe, *glane, *gape, %lire,
*glåme, *glose (på, ette’), *kope, *ope,
*ome, spr(j)one(-te), *skåde, o, ar (gl. n.
skoda, 3v. skada), *skygne (gl. n. skygna),
*stare (gl. n. stara), *kike, *ønast, tire,
ar (o: kige); (nysgjerrig), *bine; (vildt,
i Forvirring, i Forstrcekkelse), øne (-te).
Jfr. Speide, Gave. S. med dum For
undring, glane som e) ku på ejn ny
måla’ VN3’. Med stirrende BM,
stir-ejgd.
Stirre», sti’r, m., staring, f., stiring, f.
Stiv, *stiv, *stin’ (sy. stinn, gl. n. stinn-r),
*stimpen, *stærven (starven); *treen, 3:
troeagtig, *trena(d); led-laus(i); tang (jfr.
Tungfcerdig), kvier’- (k.-staden), stand
(s.-leda[d], i’); (übKelig), *stiv, stin’;
(^aarb), stærven (starven), spønen (jfr.
llbøteltg) ; (ikke smidig), *u-kring ; (plump,
ikke rigtig bFielig el. smidig, om M.ster,
Lemmer, Dyr), *st©r (»styrd« ; stø’l, ste’r,
Bte’l, skjur; gl. n. Btir6r, sv. stel, sv. *
sterd, stjel); (lam, som ikke ret kan bruge
sine Lemmer), *vam’ (jfr. gl. n. vamm
lialtr): (som under Besvimelse), *hard;
(i Lem, af hindret Blodomlpb), *doven;
mk. *sove, *sovne; (haardnakket, stridig,
tvllr), *trå, *tvær-før, *stærren, *stærten,
stratten, hard-nakka’, h.-lynd, -sinaa’,
-sæt’, *hard-stadig, *tråssog; (tungfcrrdig,
übehcendig), Btsrven(v), 8t«r(v), s -hændt;
(keitet til at arbeibe), tung-fængd ; (stolt),
*stiv, børg(y), børren(y), *strunk (jfr.
Stram). S., noget, stør-voren(y). S.
og mat (i Lemmerne), *!Zemster og
*lamen, uledog(i), *stør, *5.-voren; (lidt),
*kram-: kram-le’a’ (-lidad), kram-føt’. S.
Of lang Ro, Overmcettelse, *KvZer’-stin’.
-(llf lang ©ålleftaaen), *k.-sta(d)en. S.
el. sygelig af en Betleutmelfe i Maven,
strungen. Vel egentl. tilsnpret" (strænge
— strang — strungen »?«). S. af Frost,
fr2sen(o), valen (vZelen, SV. valen), lap
pen(o): val-nZendt, lap-n. (sy. valnand).
S. af Fylde, *stin.’. Jfr. Udspcendt. S. of
Holdning, se Stolt. S. (og tyt) i Fsd
derne, Hcrnderne, 3toK’s»t’, st«r-f., Bt»r-
NXndt. S. Finger, Fod, *3tand-rlN3er,
-fo’t, o: Fod med stivt Kna». S. Grces
(Carexf), jfr. står’ m.: s.-gras, a. Jfr.
Stcer-graes. S. Time, god time. Mk.
klokke-time, m. (ingen *gisse-time). S.
Selfkab, fornæmt (kedeligt) ; jfr.
*dauv, dauvleg, dauv-bejt. S. Seiler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
