Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Strækkelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
795
Strækkelig — Strømme.
Strcrkkelig, tøjgjeleg. Jfr. Seig, Elastist.
Strlrkning, 1. (bet at strcekke, Udstrcrkkelse),
*strækkjing, tejg, m., tdjgning, f.,
t»j(gj)ing. l. (tøjgsle, f.). Styrke til at
taale S., tåge(Q), m. »D’æ ikkje nokon
togje i dæ«, det er ikke meget stcerkt.
Ved langvarig S. slappes, forlange»
(om Tougvcrrk), tågne(o), ar. Gl. n.
togna. Sv. tagna. 2. (StrFg el. Num,
langt, udstrakt), jfr. Isende, f., *lej(d),
lejte,’ n., *drag, n. (elve-, vas-, dale-d.),
ryft, f., kværve, n.; strækje, f. Jfr.
«trake(o), f., o: en Lime, en lang Rad
el. Rcetke". S., stenig, nøgen, paa
Fioeldryg, rye, m. (rv, rya, f.). S.,
Vldtlpftig. vi(6)-atte, f. (gl. n. vidåtta).
©. uden Bosteder, øjde, f., øjde-lejte, n.
Str?, strå (-dde — stråd), strøje (-dde);
*sprejde (-de), *brejde, *drysje (— druste),
dysje — duste), resle(i’), tåsse(o, ar);
(tyndt), *sin6ie. Jfr. Sprede. ©trøet,
*strøjd’, *stråd\ m. fl.
©trøtlløtttfter, brej(d)e-blomar? Jfr. brejde
mjøl (at strø, brej[d]e over fla[t]brødet).
©trøelfe, *stråing, bås’(o), n. (Lm., H. Ibs),
båsk(o), n., *strejing, f.
©trøen (?), *stråing, brej(d)sle, f., *brej
(cl)in^, BtISMA, f.
Strgfugle, *snære-, *svive- seilte-)fug
lar? Jfr. Streifdyr.
©trøg (Lime, Retning, lang Rad), stråk(o),
n., strake, f., *lejd, f., *drag, n.; (Pas
sage, Stedet for en «Strømning), strå’k
(jfr. liv-s., o: Diarrhe), rensl, 11. (o:
Pas, hvor noget Ipber igjennem");
<Lag i en Klippe), stav, m.; (Strygning),
strå’k(o), n., stry’k, m. S., som Fifle
ftintenc gaa igjennem, rå’s, f.
Strplgjgdsie, *strå-frau, f., -ta(d), n., -hævd,
f., -møk(y), f.
«Strøgffub, se Streifstud.
Strplm (strammende Bevoegelse), straum, m.;
(strammende Masse), straum; Niv, f.;
mk. og vas’drag, n.; (fremsprudlende ;
Straale, f. E. af udspr^itet Vand),
sprite, f., spræn, m.; strøjm, m., sprut,
m., skvæt’, m., stræng, m.; (Straale af
sprudlende Vcedste), spir, m.; (Vevcrgelse
i Dybet), *un6elBj», wjnva^, f.; (aaben
Rende i Isen paa en Elv), rås, s S.,
fremt»celbenbe, gjøjs, m., zjsjze, f.;
(fmal; jfr. Snoevring), nor, n. (m.),
strøjpe, in. S el. Straale, smal, sin,
stræng, m., taum, m. S., smal (i Vand-
Ipb el. mell. to Vand), stræng, m., ro’n
(oo), f. (ran); jfr. lon(oo), f. (S., stcrrk,
noget hvid), stryk, n. (L. K. i).). (©.
af noget, som sprutter el. driver), spræt’,
to.; (af Ord, Ramse), rynje, f., rynjinz:
<af drivende Stj.<v, ©ne el. deslige),
gauv, m. Jfr. l^2uvc = 32ve(o), d:
stFve, ryge, dampe. (S. i Våndet ved
Elvemunding), *ælve(»ar«)-straum. Mk.
straulN’2n6, f., o: And, som helst lever
i S. -båre, o: Vplgegang, foraarsaget
af S.; -båt, m., o: kort Saab at bruge
i stcerk ©. ; -fos, d: S. nersten som Fos;
-^2l(<i), m., d: ©jærbe el. Mur, at astede
en S. med i en vis Retning; -hæst —
fosse-kal’ (ælve-kal, tusse-fugl), o : ©trøm
stcrr; -ile, f., o : Vandhvirvel; -rand, f.,
d: Stribe, bannet af S. ; -rest, f. =
rest, f., 3trin6, f., o: en Rcrkke StrM
bplger; -sj», in., o: <&ø, som er oprørt
af S. ; straumot, o : strMfuld (om Farvand).
©trømfcølger: Rcekke af S., 3trin6, f.
Jfr. Strpm.
©trømbige, jfr. *straumgar(d).
©trømfttlb, stlH’!c(o), n., stryk, m. (i selv),
stræng, m., brå’t(o), n.
©trømfri (S^, Hav), *straum-stil.
©trømfngt s(?l’nciuB), *ælve-kal, *sosse-I:.
Stromhvirvel, stor, *ma’l-straum.
Strpmkobling, jfr. Btl2uinsj» (d: Bplge
gang, foraarsaget ved StrM).
©trømme, strøjme {-de), renne (— ran),
sille(ar); fle(de) (-de), fløjme (-de), strjuke
(— strauk, sv. stryka), o : løbe forbi,
iscer om Vand"; spille (dv. spil’, in.,
o: SkV.lregll,^spillereAn), sprute, *spræne,
*skvætte, *sprejte; (stcrrkt), fosse, ar
(kvit-f.), fysse (-te); (stylte), h®lje(y),
hælle (»det regnde så, at det hælte nede);
(styde ud). vælle (— val’) Jfr. Sprudle,
Vcelde. S. lade. vælle (— val’). S.
frem (ogsaa st. bort i store Masser),
*ræsa (-te); (komme i Mcengde), rynje
— runde). «Folket ryn ut-or kyrkja* ;
»det runde ful’ gata med folk*. (L<)be
til i stor Mcengde), 3wline, v (-de). vv.
sterming, f. ©. som i en Straale,
spire(ar), Bpille (-te), «Det spilte dlo6e(t)«.
»Han regne’, så det spille’ ned«. ©.
ittb, slå ind. «Båra slo in i båten».
S. neb, drøsje (— druste), rynje (— runde),
rasje, v (— ruste), *risle. S. «d, vælte
(— valt og -e), rynje (jfr. Styrte);
(übgaa), *stå (stande). «Det stXn6
6revet(i) føre båten*. »Det stod fossen,
skumet, rejken*. S. samme», *sanke
seg. S. fort (om Tale), rynje (— runde).
»Nå ryn det godt føre hånom». S.
langsomt, ind, ud (Fifi), sige, in, ut.
vv. in-3e’j;(i’), ut-3e^, n. Jfr. Skride,
Glide. S. igjennem Legemet (bruse,
om Blodet, el. om pludselig Fornemmelse
af Hede, Kulde, Smerte), yre (-de). Jfr.
flage(ar), renne (— ran), kjele (-te). Dy.
yr, n.; yring, f. (2: Strømninger i Le
gemet), «Det yrde i kroppen, i tæn
nerne*. «Det flagar i kroppen», «Det
kjalte igjenom meg*. ©trøtttmenbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
