Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Strømning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796 Strømning — Stads.
< *rynj.ande; (om ©teb, der det ftrpmmer
stirrtt), stryk(t), strøjm(t). , *»Hær ær
strøjmt*.
Strømning, 3tr«illiin3, f., straum, m., ryn
jing, f., lussinF, f., fløde, n., fløjm, m.,
fløding, f., silling, f., gjøjsing, f., yring,
f.; (i 2>fybet), undersjø, m., *løjn-våg;
(stoerk), fyssirfg, f. Jfr. strå>k(o), n.,
stryk, m., også stræng, m., knep(i), n.,
bråt(o), n., ni. om smalt sted s,,Giennem
fart". Passage) i elv, der Btrsmmen altså
ær mere stærk. S., übdbgailCttbe, *in
fal’ (jfr. infals-os, ©teb, hvor Elv siy
der til"); (indenfra). *innan-Btraum;
(oventil i Våndet), øver(y)-straum, mots.
understraum. To tttø&futte S. i Bandet,
tvi-straum, m.
Strpmpe (t. Strumftf), *hose ; (kort), sok»,
m. ( er dog mangesteds d. f. f. Hose").
Strømpe ær tysk, hose er norsk og dansk,
sok er latin, men og i *, jævnsides med
hose. Strømpe har overtaket i dansk
skrift, men hose kan ester Molb. og P
.
E. Muller ikke kaldes forcrldet, b»ort>el i
©frifttøroget ikke meget i Brug". Strømpe
ær vel fra først av brukt om køpehoser,
— som hjembragtes fra byen, el. h. av
bomul’ ?
BttØtnptftaanb, *hose-band.
©trømpefob, hose-lejste(-læst), m., sokke-1.,
tele, f. Jfr. ©of. Jfr. (Adv.) hose-lej
sta’, sokke-lejstom gange, o : med bare S.
©trømpcfattt, . sokke-skruv, n.
StrømpeløS: gaa ft. i Skoene» *gange
kippe-skod’, *g. høkulskoom, *gå åkle
skod’.
Str^mpestaft, hose-læg’, m. ; (uden gøb),
lægge-stub’, m. ; bælling, m. (bejnling,
av bejn, fot»?«).
Strglmpestille, jfr. *straum-stil (o : ftrømfri,
om S^>en).
©trøtttftær (Fugl, Cinclus), *straum-hæst
(a-Ical, ælve-k., fosse-k.), tusse-fugl, tvåtte
kjærring, -kone.
©tttage (et ftaxtøté), *stu(v)ning, stapping,
f., ut-fylling (mell. andre varer) stuve
gods (o : de varer, som det stuves, stap
pes med) ; stuvings-omkostninger.
©tuft (efter fælbet Troe), stubbe (stub’), m.,
stumme, m., stuv, m. (stu’e), ståmn(o),
m. ; strat», m., *stjant ,- (Halm-, paa Ager),
hælme, f. {Ruß og S., se 3tub.
©tu&GegUbe (^ftgilbe), hauståns-dust, m.
Student, eg. bok-lærling (ikke ænnu bok
lærd?), i motsætn. til lærlinger i andre
yrker: køpmans-1., sjømans-, officers-1.
Student heter ellers i * (ejn) studenter,
likesom ænnu hos Holberg.
©tobere, eg. lægge vin på, lægge sig ef
ter (neml. efter bok-lærdom, studere lit
teri.-, kok-ktrZeve ?) ; læse til adgangsprøve
(ved universitetet, o : studere til artium),
el. til avgangs-prøve (ved en såkalt lærd
skole, eg. en prZe3te-3llo1e), læse til før
ste prøve (artium) ; granske, *grænsker
grunde (ar BV. grunda) , grunne på,
overveje ; pønse på, *stile på, *spike ;
tilegne sig (en vis kunskap). Jfr. Granske,
Spekulere. S. Teol., Jus, #l)fif, dyrke,
lægge sig efter Zu63lZ3re, lovkunne, gå i
præst-lære, læse (stræve med?) naturlære
o. 3. v. Studere et Skrift, granske el.
lære det (mots. læse det), Studeret
(videnstabel.), *iærd, bok-1. (O. V.). S.
Mand, bok-lærd man (før), man med
højere almendannelse. S. Tale (Skrift),
(med flit?) utarbejdet, gennemtænkt, over
vejet tale. S. Blrfen, påtagct, søkt,
tvunget, kunstlet, tilgjort, «affektert»
»væsen«. Se SScefen. Fra den tid, da
enhver, 3om «blev sat til Bogen», lærte
latin, hænger ved ordet studere ænnu
forestillingen om at lære latin (og græsk,
hebraisk?). Men nu sættes jo alle m.sker
til boken til de ær 16—18—20 år, i alle
sal i de mere velstående samfundsklasser,
og det åndelige el. boklige arbejde ær i
hovedsaken ikke noget annet i den ene
skole æn i den andre. Dærfor ær det
nu ingen grun til at bruke egne ord,
studere, student, studering, om latinere
mere æn om andre. De studere, gøre
studier, ær studerende, studenter, alle
sammen, i realklasserne som på latinlin
jen, i borgerskolerne og de til dem sva
rende pigeskoler, ja i almuskolerne med ;
likeså i krigsskolen, de tekniske skoler,
lærerskoler (for vordende almu-lærere)
o. s. v.
Studering, lZerckom; jfr. Studium, Speku
lation.
Stuberfammer, læse-kammer. Molb.
Studie, øvelses- el. (kortere) prøve-arbejdr
-stykke ; kunst- øvelse, kunst - »forsøk*
(-fristna[d]). Studie, -er (Kunstneres),
øvelse, for-øvelse, for-arbejd.
Studium, eg. flit, stræv; gransker-flir, ef
tertanke bok- el. boklig syssel, lære
lærdom; granskning, gTunding (H. Sch.),,
ånds-arbejd, dyrkning (især sammensat,
som mål-granskn., -dyrkn., -lærdom);
id (sv. forslag). S. af en Stbettflaft,
jfr. dyrkelse av en v. S., teølofltji^
præstlære. Studium kl. Studio (=.
Atelier), værksted, -stue, arbejds-rum. S*
con amore, yndlings-syssel. O. Borchs.,.
H. D.
Studs (t. stutzig), *kort, *kortsvaren (o :
som gir korte, noget tvære svar), *tvær,
*tvær-styg, *sur. I * ær stus’« stille^
tankefuld, nedstagen", altså — *sturenw
*stur-voren, stursam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
