Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stupiditet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798 Stupiditet — Styre.
Stupiditet, jfr. 35um&eb, dårefærd, dåre
værk, n.
©tuprotør, våldtægts-man (Molb.), jomfru
krænker.
©tltpruitt, lejermål, utugt, hor.
Stutfiag (af forcrldet" stut, o: kort),
*stut’-fla’g? (o: firfantet Flag uden
©blit").
©tlttljtttgft, *stodhæst; jfr. *gra’-hæst,
*gra’-gamp.
Stutmester (t. Stutenmeister, o : som har
D^f^n over et Stutteri), stodmester (Molb.,
H. D.), *hæst-opalar? hæst-avler?
Stutteri (t. ©tuterei?), hæst-opælde(e),
n. (?), (en) hæst-avl, hæstehåld (Lange
bek), stod-hold (H. D.). Stod el. stod
hold finnes ikke i *, men nok stedhæst,
gl. n. stodhestr. Mk. gl. n. st6(3, n.,
«Samling af Hopper, Stutterie".
Stutteridygtig (stikket til at Iceggeå til i
et ©tutteri), stod-før?
Stutterivirsen, hæstavl-stel’, -greje?
©ttttl, *stub, levning, *slump, *stuv (o :
rul’, sammenrullet væv).
Stuve (holl. stooven, n. s. stoven, eg. koge
ved dcempet Ild), koke op (noget kokt)
i »dyppelse«. Jfr. Saus, Dyppelse. S.
sammen (pakke), stuve(ar), kåte(o), ar;
(tcet sammen), stæle (-te); jfr. *pakke,
*stappe. «Kåte seg i hop«. Om folk,
som ligger el. sitter sammen i et trangt
IUM.
©ttyg, *styg’ (om utseende, smak og lukt),
avskapleg, ufri(d), *ulikleg (jfr. Grim,
Hoeslig); (uf^mmelig), *fæmleg ( maaste
for felmleg«) ; (stammelig), *tjonsleg,
utjonsleg; lfrygtelig), huskeleg, nøg’leg;
(uhyggelig, übehagelig, jfr. forargelig),
hundsam, hundsleg, hunde-: «Ejnhunde
levnad^^J jfr. bikkje-leven. © Noget,
*stygvoren, stygleg. S. blive, stygne.
S. Pers., *stygg(j)ing; *styggen, *stygga.
©t»)fgob§(,,gragtgob§afforffielligt©lagå"),
jfr. stykke-gods, bland-g-, blænding, in,,
o: en blanbet Masse". Mots. Styrte
gods (*sturte-gods ?), «ensartede Vaier,
som styrtes l^ft i Skibsrummet, saasom
Korn, Salt, Stenkul". Sturte, ar, ær
— udstyrte".
Stykke, stykke, n., bålk(o), m. (line-, note
b.), bete(i’), m., ryfte, n. (jfr. *fram-,
dak-r., ni. i Klcrder), næme, n., bot
(åker-, gras-b-, klåe-bot, o : S., som
klpr; jfr. Laft, Plet, Flcrk): (Maleri),
stykke? *skildri, måling, f.; (Skuesftil),
*stykke, (*lejk?) (stykke ær i * bl. a.
et Arbeide, et Vcrrk", altså vel og et
av en maler el. skald). (Nummer, Ex
emplar), *stykke ; (Kanon), *stykke (efter
Molb. en tyskhet). Jfr. Smule, Gran.
S. Ager. Eng, Skott, tejg, m. S.
Jord, ryft, f, S. at loppe SHæber
meb, *bote-klut, -fille, -flugse, bot, f.
©. Musit, slåt», m., lejk, m., fele-ta’k,
*spe’l-t. Lidet S., *stub, måle(o), m.
Jfr. Stump. Mk. «e^n måle med kjøt*,
»ejn in. på vægen«. S., lidet, affillll
ret, *3k^Nrvel, m. (også Bkirvel). ©.r.
stort, bose, IN. (oo). <§ oftttOOlt, skånt,
m. En Skilling Stykket, *skillinssen
og stykket. Naar det kommer til
Stykket, n. d. kjæm te stykkjes. I
Stytter (ifttyffer), *sund, *sønder, *i kra’s,
*i knas, *i sål’(b), *i målar(o), *i loter,
*i smulder, *i trævlar. IS. goo,
bratne (Asbj.). I smllll S. klippe,
*skjærvle(e). I ©. tllge, *ta’ sundt.
I store S. stauret, stor-skåren(o).
Stykke, at, se Udstytke.
Stykkevis, *stykkjevis.
Styld (Stylt, o: Tyveri; forælbet"),
stuld(u’), m. Av stæle(e). Gl. n. stul<sr_
Sv. stold.
©t)jltt(eå), søjle-, stolpe- el. stav-helgen
(som lever på toppen av en høj stolpe).
Stylte, styltre, f. (stjøltre) ; sy. stylta;,
-stång(o), f. Lm.
Stylus, se Spile. Også — griffel.
Stymper (t. Stumper), *stakkar, krabbe,
IN., hå’n, n., kjejv, m., tufs, m., laker
m., larv, m. (»vZerste larven hæve mest
å laste»), staur, m., umage, m. (gl. n»
umagi, ikke selvhjulpen), kumling, m.
(eg. en sammenrører), trask, m., møsling(y’),
m. (eg. mu3eunsse), så’l, n., sæling, m.,
tasse, m. (tas’), skjåsle, f., vandivle, n.
(-døvle, v), var-døvle(y), n., *såpe-sjodar^
-63lk(o) ; ( iscer med Vegreb af vanstcrg
tet"), øle, m. Jfr. Stakkel.
©ttymperagttg, stakarsleg, *tufsen. Jfiv
Kludret, Übehcrndig.
Styne (kappe, stcevne), kylle (-te).
Styr (t. ©teuer), *hjælp, f., tilskud, skat’.
Jfr. Krigsstyr og Udstyr.
Styr: holde S. paa, *halde styr på.
Gaa, scette over S., se Overstyr.
Styrbord (t. ©teuerborb), *styr-bord (gL
n. stjornbordi; jfr. /^bakbord), høgd, f.^
»l^.Zess’ det i h.« 1 (ikke i li»sscli). «Sæt
deg i h.« 1 Jfr. Luvart.
Styre (herste, beherske, regjere, foreftaa),.
*styre; (©aarb, Husholdning), skipe(i’),
styre, drive (— drejv) ; (s. kunne, haand
tere), *ævle, *rå’ med (sv. råda med);,
KZess6e(ar), n. seg («lian kan ikkje n. 5.«,.
o: ikke holde Maade); *3tXvne, halde
(*nord-etter, til lands, til nords), *sætje
(*til skogs, til havs). ©. jcetjnt (gaa i
ret Lime), stjorne, ar (sk)»6ne), *3tvre.
Sleden Bt^Qrnar ikkje godt«, 2 : gaar
let fljcrvt. S. til Rette (hindre fra
Voldsomhet»), *av-styre. Sv. afstyra. Dv>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
