Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Studse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studse Btnpi6. 797
*gtttbfe (t. stutzen), 1. *undrast, *vakne,
stanse (Molb.); (meget), kvække (—kvak),
»kippe seg (-te), bli klomsa’, fjetra’. Jfr.
Overraske. 2. bute, ar (butte), kabbe,
ar ? (kappe), styve (-de), kylle (-te). Jfr.
Stumpe af. (Afknapfte), skar(d)e (skåle),
ar, skjær(d)e (skjæle), e, korte(ar), stytte
(-e). (Opslide, f. (5;. en Hammer), strusse(ar).
Stue, ståve(o), f. (o : værelse, sterre sen
kammers og mindre sen sal el. storstue?).
Mk. barberstue (o : rake-s. ? sy. rakstuga),
daglig-s., forstue, hjørne-, leke-, råd-,
skriver-s. (o: kontor), stas-, studer-, syke-,
vakt-stue. Stue ær og som stave — stue
bygning. Stue og stave brukes og som
motsætn. til lofthøjde(r). Stuen —
førfte Sal — anden Sal (banff), stava
— lofte’ — øvste-loft (som dog ikke
brukes til at bo i), el. stava, stuen. el.
Iste højde, ]ste hus-høgd, — <ierefter
andre h., — tredje h. Jfr. Etage. Mk.
ståve-bete(i’), m., Hovedbjcrlke i RFg
stue (jfr. dete-liovu6); -bord, o: Mad
bord i en Stue; -frost, o: det at man
fryser i Huset; -glas, o: ©tuebinbue;
-møne, n., Gavlen paa en Stuebygning;
-tele(i), n., Stuegulv; -timber, n., -tuft,
f. Mk. og glas-ståve el. prunke-st., o :
Stadsstue; ram-ståve, o : Stue med
Halvloft. Scrtte Stuen paa Lostet,
sætte stuen på take’, o : endevende huset,
i vil’ lystighet.
«Stuebygning, se 3Saaning§6.u§.
©tufe (t. ©tufe?), ren (üblandet) malm.
©tttJ, Stukkatur, gips-arbejd, -værk, op
højede pr^6el3er (av gips, på og inne i
bygninger).
©tttttt, *dum, *mållaus, *utnålog (jfr. umæ
lende); (taus, f. E. af Beundring), mål
laus,ordløs, *tagal, *tegjande; (af©fræf),
*mål-bunden, *målstålen(o), klomsa(u),
fjetra’; (Bogstad), ljod-laus (Lm.), over
tallig. ©. gjøte, klomse(u), målbinde,
mal3tXle? (til malstalen). StUMwe Kil
bet (til f. E, Kirkehistorie), uskrevne k.
Fr. H. S. Pers., dumming, m. Jfr.
Døvstum.
StNMhed, målløjse, f.
Stump (t. ftum))f), *slo (sljo, sv. slo ; jfr.
©løp), skjæmd (kniv), kubben (som en
*kub, kubbe). *kubbot ; *tvær, tværleg.
Jfr. But.
’Gtump, en (t. Stumpf), stubbe, m. (gl. n.
Btudbi), Btub’, ende, m. (tass^-, fjøl-,
kjæp-, stok-ende), gnust, in. (nust), måle
(o), m., sN2n’, m., smule, m., bete, m.,
stykke, n. S. af en Sræftammc, S.
Trcr(Klods), ved-kubbe (H. Sch., Østg.),
*kubbe, kult, m., kabbe, m , but’, m.
S., af^ugøet ( is<rr af £ørfi)l"), nakkje,
an. S., liden, afskaaren (f. E. af Br^d,
Ost, til at tåge i Munden), tæming, m.
Sv. tårning. Gl. n. tenningr. T»,
unyttig, u-bløjg, m. Noget, som er
fammensat of Stumper, skrå-værk, n.
Jfr. Flitvcrrk. Stumper, jfr. Smaa
stykker. Stump i * ær grovt surbrød,
mots. kake el. fla’brød. Stumper »p»
stjcere, skrå (-dde).
Stumpe af (afrunde), *kuve; (hugge %op
el. Grene af Troer), kylle (-te). Jfr.
Kappe, Tvoerhugge. Stumpes af, *nud
dast. Afftumpet (og kort), *nubben (jfr.
nub’, lernplug). Jfr. Stcevne, 3.
Stumpet, *stubbot (-ben).
Stumpncrfet, stub’nasa? (stut-n. ?). Efter
*stubbe-mus, *stub-svåle(o).
Stumprumpet. stub’rumpet. Asbj.
Stund (vis Tid), stund, f., visk, n., ta’k,
n., tåkefo), f., tåkt(o), f., ryk’, in., bejte,
n. (J. Moe), lejte, n., skåv(o), n., lune,
f., bel(i’), n., ri(d), k. (B. B.), ræp’(e),
in., bålk(o), m., kast, n. »Ej go ri’c.
»Ri’-om-til«. »Det LiZenF i rykkjer».
S., Itbew, tøle, n. Jfr. SSenteftunb.
S., ulykkelig, uheldig, u-stund, f.
»Ilstun6l K^NIN altid uventa’*. Arbeids
stund, åft(o), f., øjkt, f. En og anden
S., ta’k og annat, *faukom-til. Jfr.
Stundom. I samme S., samstundes
(gl. n. samstundis). Stunder have til
noget, *have tidi el. tider.
Stunde (vente), stunde(ar), trøjte (-te), t. seg
etter, »nast (-test), ottast (B. B.), økte
(øjkte), ar, munde(ar), snærke (— snark
— snorke’); (vente med Lcrngsel, lcrnges
efter), *dike, nipe (jfr. *hippen, fuld af
Forventning, spcendt), længjast etter, *trå,
tide til, trøjte (-te); (tragte), *stunde;
(stunde til, ncerme fig, skride frem, om
Tiden), *stunde til, tøle (-te) : »det stun
der til jol* ; »det tøler mot kvælden» ;
(hige), stunde, slime(ar). Dy. sliming,
lang SBenten. Jfr. Snylte. S. ivrig
efter, sykjast (-test), værke etter.
Stunden, *stun6lNT, *>NNFtin^, *train^.
Stundeslss, *stund-trøjten (stundes-t.),
*tidelaus. S. V«re, jfr. tvætte(ar), rote
(ar). S. Pers., tvætte-kop, m., -kolle,
f., -bøtte, f. Mk. vind-hauk, m., 0M
En, som gjj^r sig megett Travlhed uden
at übrette noget". Se Taarnfalk.
Stundesleshed, tideløjse, f., tvætting.
Jfr. ro’t, n., eg. Roden, Graven, Jfr.
Travlhed.
Stundom, *stundom, *ri’om, ri’om-til,
*takom-til, faukom-til, *med kvart.
itSSéfSftioit ’ se or&au^ °z Scf^ts
iZlnl ’ I 6tub^
Stupid, *få-vi’s, *fåtænkt, -*veten, *nauten,
enfaldi^, *toskot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
