Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Subsignation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804 Subsignation — Buwx.
næst-forman), næstbest forslag, nød-f.,
hjælpe-f. (H. D.), ændrings-forslag. Jfr.
Reserve.
©u6ftgnotfj)H, under-skrift, navns n.
Sub signo, under mærke.
<2ubftftett(t)3, varighet; under-håld, livs
ophåld, utkom(m)e, f.
Subsistere, leve, komme ut med, ha’ ut
komme.
<Snb\ttibtnt, eg. under-skriver, -tegner;
tingar (Lm.; som tinger f. e. en bok, et
tidsskrift); for-køper, hålder (av blad,
tidsskrift).
Subfiribere, tegne sig (for Bidrag"),
*tinge (t. d. en bok), hilde; deltegne
sig. H. P
. S. Jfr. Bestille, Abonnere.
SnbskriptivN, eg. under-skrift ; tinging (jfr.
Abonnement), un6el-3krivnin3, Lm., for
køp. Jfr. For.
Sub specie, under skikkelse av, »skin« av,
påskud, føre-bæring. Jfr. Skin; Paastud.
Subftautial, -tiel, »væsentlig«r, «selvstæn
dig«, for sig; kraftig, nærende. ©.s
LfiNllillg, faste intækter, fast lønning,
mots. Akciden(t)ser, o: uvisse, tilfeldige
intXkter. Jfr. Sportler.
©Übftottttoltter, »væsentlig«, i hoved
saken, efter sit hoved-inhåld.
Substantiv, navn, navne-oid. H. P. S.:
selv-ord. Mots. med-ord, d : Adjektiv
(og Adv.?).
Substanties, kraftig, *dryg, nærende.
Subftan(t)s, -tia, noget for sig, tilværende
ting el. person (ikke egenskap, »akcidens«
ved noget annet); en tilværelse (»væsen«);
et Zemne (H. D.), o: Stof", grun-æmne;
kærne, inhåld(-et), det beste; den næ
rende kraft; tæl(e), n. »D’er godt tæl
i den Bte^nen«. Jfr. Materie, Stof. H.
P
. S. foreslår grun-stand (efter 3ud og
stans, stare). Stand ær jo imidlertid
egentlig = at stå, men ikke — noget,
som står. Gjenstand ær nemlig ikke
norsk (©egenftanb). I Substans, i rå
tilstand. Blcek°S., blæk-æmne, o : rå
æmne at lage blæk av. Subftan(t)ser,
æmner, deler, grun-deler. Subft. —
Attribut (Akcidens), væsen — grun-egen
skap. Fr. H.
Substituere, sætte, sætte in i stedet (for
en el. et; jfr. Erstatte og Remplacere",;
under-lægge, la’ avløse. H. P. S.: isted
sætte.
Subftitut, isted’tra?der (^le^er, n. r. 8.),
avlyser; under- el. HZelpe- (t. d. -IZerer),
*var- (o- Reserve-) f. e. klokker; under
ordnet medn^lper, (midlertidig) avl»3er.
slr. Reftrcesentant, Stedforlrceder, Sup
pleant.
EubftitntiVN, insNttelse i stedet.
Substrat, under- el. grun-lag; æmne (H.
D.), tingen selv (tænkt i motsætning til
sine egenskaper, Akcidenser", el. sa»
underlag for dem, bærer el. innehaver
av dem); det foreliggende tilfælle. Jfr.
Underlag.
SubstruktivN, under-bygning (o : at bygge
og det byggede), grun-lag.
Snbsumere (indbefatte), tænke Big, mene,
forut-sætte, med-omfatte; (tillæmpe det
særskilte, særlige, på det almene el. om
vendt), under-ordne, henføre under; slutte
længre (»videre«).
Snbfumtion, forut-sætning, gisning, gæt
ning, *von, f. ; in-, under-ordning ; uoder-
sætning.
Subterfugium, utvej, påskud.
Subtil, fin, ov-fin el. ør-fin?, *hår-fin,
*hår-gran’, *tyn’, spæd, *gran; nøje,
gløg, *vai: listig, sløg, »sne6o^(i), fu’!:
hår-kløvende, ordkløjvande? (til *ord
kløjving), vreden, vringlet («spidsfindigc);
klok, fin, *kl©ftig, dyp, dvp-tZenkt i 6»,
gleg, kælen, sår. Jfr. Sofistifi; Spids
finbig; Delikat.
Subtraktion, fradrag.
Subtrahere, drage fra.
Sttb una Specie, under én skikkelse (brødet,
— uten vinen).
Subus (for t. 3u6uis), jfr. Underbalance.
Subvafal, under-le(h)ns-man (ikke under
lænsman).
Subvenere, komme til hjælp, ta sig av,
3wtte.
Snbventisn, hjælp, stø(d)na(d) (stønna’, y),
o: understøttelse. Jfr. Bidrag, Bistand.
Subversion, kul’-kastelse (*kol’-støjting?,
av *kol’støjte), *omstøjting; undergang,
for-fal.
Subvertere, kul’kaste, *kol’-støjte, vende
op (»og«) ned på, ødelægge.
Sudatorium ( i romerst Bad"), svede-rum,
-stue. H. D.
Sudle Me, sm^re til), *klasse, *klæsse,
*klusse, *klyse, *klejne (dærtil klejnot,
besudlet), Jfr. SM, Besudle.
Susfeter, dommere (d : riksforstandere —
i Kartago. Jfr. hos jøderne).
Sufsicient, tilstrækkelig, nok.
Sufsicit, nok! ikke mere!
Suffigere, ved»hæfte«, vedskie.
©ttffifattce, tilstrækkelighet ; pålitelighet;
selv-godhet, -tilfredshet, -tillit; vigtighet
(Fædrel., d.), selv-v., *storlæte. n., kryhet,
kauthet. Jfr. Indbildsthed, Stolt(hed).
Suffisant, tilstrækkelig; pålitelig; stærk,
varig ; kraftig, nærende ; selv-god, *kry,
""kaut, *byrren, *spræt, *byrg, *brat;
(som Ros), jfr. Solid.
Sufsiz, bak-stavelse (Meyer; motsat for
stavelse). Se sPfceftJ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
