Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sæl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822 Sæl Sætte,
m., o: som ikke lcrnger felger Moderen.
«Slikt hænder ofte på sjøen, sa’ sælen,
fek ejt skåt(o) i augat«.
Scel (lykkelig), *sæl.
Scelde (af Sold), sælde (-e), hære (-te;
,hæle, høle). Portion, som sceldes paa
en Gang, sælde, f. Stråa og Halm
stub, som fraskilles ved otfælbe, sælde,
n., sælde-bås(o), n., hære, n. (hæle,
høle).
Sceldning (Rensning), sælding, f.; hæring, f.
Scele, se Sele.
Scelge, sælje (-de, sælt, e), *late, ut-vende
(-e). Jfr. Afhcende og Doerlabe. S.
for billig (til Tab), skolde. Som
kan fcelges, *sæljande. Solgt, *sælt,
*laten.
Scelgekone, sæljar-kone.
Scelgen, sæl, e, n., *sæljing, *sælna(d).
Scelger, *sæljar.
©ttl^mtb, se Scrl.
Scelsncepe, jfr. Cicuta virosa.
©oeuf: i ©ænf, *i kav, *til grans, *til
botnar (?). Sfubt i S., søk-skåten(o).
Lm. (Jfr. *søk’-lad, -tung).
Scenke (faa til at synke), søkkje (sækkje)
(-te). Mk. søkkje, f. også kalt *s.-myr,
f., -dye, f., o: Sump el. Pyt, hvor man
synker i med Fpdderne; *s.-dike, n. el.
-dy, n.. Hcengedynd. *Sække ne’, synke
ned. *8. ne’-i, synke i (som i ©øle).
Scenkelod (paa Garn), søkkje, n. (sækkje).
Hærtil *s.-band, n., -stejn, m. S.
(Scenkesten) i hjørnet af et Fifiergarn,
ile, m.
Scenkevad, søkkje-no’t, f. (sækkje-).
Scenkning (Hulning, Fordybning), søk’, f.
(også 3voli’ og svik’), sæld, f., sukke, f.
(av søkke — 30K’, o: soenke sig), sejl, m.,
6kli’(o), f., håle, o, f. Jfr. Fordybning.
©ær (sceregen; nu sjceldent), *sær; (vran
ten), *sær, *grætten, *van-kvæden, *ord
sår (jfr. Pirrelig), *32ervc>len; (besynder
lig); *un6alleA, *sær. «Det hæv’ e^t
sært lag*.
Scerdeles, *serdejles (serdejldes, særdejles,
gl. n. sérdeilis), ser(e). «Det var ser
godt«. Jfr. Overordentl., Overmaade.
Se’r(ee, Adv.) ær i * skilt fra *sær (Adj.),
særlejk, særvoren, som der synes at støtte
sig til gl. n. særa, o : saare.
©cerbele^ljeb: i S., *ise’r(ee), *især, ser
lege.
©æregett, *sær, serleg(ee), egen. S. Lei
lighed, ser-fælle, n.
Scerhcd, *særlejk. Jfr. Vrantenhed. Scer
heder, vi m, n. jfr. tøffer, Indfald.
©ærftttb (Søm), *halv-søskjen. Jfr. Sam
kuld.
©(erling, byting, m., ejn-st«’ing, m., raring,
m., rarbuk’, tul’, m., tulling, m., ejn-
trø’ing (o: som trceder sin egen Vei),
vimur, m., undarlegsælle, jule-buk. «D’er
beere (betr) å hejte byting sen fylgje den
vonde visi».
Scersind, *særlejk, «særhejt.
Scersindet, *sær, ser-lynd, rar, underlig,
dakllefZengen, o (som en skifting); *vimot,
vimen, *vimren. Noget s«, *ser-klo’k.
S. Pers., ejn-stø’ing, in. Jfr. ©ætling.
Scerstilt, *ser-havd, *3erle3(ee), *ser-skild,
*ser-kvar, (mest) ser-kvart (se’-kort). S.
Anretning for en Pers., sering, f. (cc).
Give En noget f., sere(ee), ar.
Scersyn (noget, som vceller Opsigt), star
syn, f.; (Vidunder), åbin(e), n., dine, n.,
røgd(y), f., bisn, f. (av *bine, *bisne, J> :
undre sig over, stirre paa), fælske, f. ov
værk, n., ov-under, n. (dv. ovunders, o :
forbausende); spir, m., spegel(e’), m.
Jfr. Spektakel.
©ærføflenbe, *halv-søskende, *hal(y)
søskjen(y - i).
Steson (jfr. Session), samling. Molb.,
H. D. Se Sllison.
<Sæt (det, som fcette§ paa en Gang), sæ’t(e),
n. («første sætet« osv.), *sætning, f.
lßcekke, som i *garn-sætning) ; (Spring:
i ét S.), *sæt, *sprang, n.; (Maade),
vi’s, f., måte, m., *sed (d : ©æb, ©Itf, Vrug).
Sceter ncer ved Gaarden, hejm-sæter,
-stol, vår-stdl, m. Mots. hej-, fjæl-, lang
støl (-sæter). Jfr. lang-hej, -hamn.
Sceterhus, sæ’l(e), n., bu(d), f., støls-b.
Mk. in-3Zel, o: Melkebur, ut’3Zel, o:
KjMen i S. ; BNte-3Zel (setu>). Engen
om Husene pall en Sæter, sæls-bø,
s.-gard, *støl, m., *sæter-vang.
Scettting (©ætten), sætning(e), f., sætjing,
f., sætna’, m. (»av-, op-sætna«). S.,
font ofte gjentages med det samme
Ord, ved-stæv(e), n. S. (i^alen), *sæt
ning. Jfr. Mundheld.
Scette, sætje, (mangesteos) sæte (— sætte
— sæt, e, ikke satte — sat). Sætte
brukes i dansk-norsk ofte uvirkende om
at bevcege fig fremad med Hastighed",
som i: fætte over Grpften, Bommen";
«Stutteriet satte (o: *Bam, *3um6e) over
Floden"; o «fatte ind paa Mcengden" (2:
*for in på? søkte in på, gik på). Av
denne bruk håves i * bare enkelt spor:
»VH kom sætjande o: fremstormende,
Jfr. «vei sætte på lianam», o. Jfr. og
han sætte til skogs, t. fjæl’s, t. havs.
Sætte ær ellers likesom i * invirkende
(tlan3it.), og de har så omtrent fælles
bruk. Mk. dog bl. a. S. (antage), gjete
(gita), *tokke (»han ga’t, om det var« —).
S. fig (klarne, om SSoebffe), sætne(e),
-nast (gl. n. Betna), Bliilne, -naBt (dv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
