Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sætter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
823
Sætter — Sødtalende
skirning, f.), sætje seg. S. fig i Fart,
sætje *seg ’stad (o: av-stad). S. fig
Noget for, sætje seg (n.) *Eg hadde
sæt meg det«. (Forscet, propositum, ikke
i *). S. fig imod, møte (jfr. Hindre,
©tonbfe). S. sig op (gjøre Modst.),
*snu (v)rangesida til. S. sig «dsver
Nvget, ikke bry sig om, over-se. S.
efter sig (lade sidde), sætje atter, ©cette
affteb, *ruse (fram, til; sv. rusa). ©.
fast, fjetre (fjøtre, fjotre), *kværsætje;
(med Ord, i Ordstrid), segre (gl. n.
sigra, o : seire over), *mål-binde, mål-
LtNle, e? (til iN2i3talen, o), sætje C— sætte).
«Han sætte meg». S. iftOttb, *bøte,
*gjære godt atter. Jfr. Istandbringe.
S. t Stand, i Orden, i Gang, i Scerf,
sætje i stand, i lag, i gang, i værk. S.
En iftOttb til, *gjære, at han. S. En
paa Doren el. udenfor, kaste ut, jage
ut, vise ut. S. En tilbage, *hindre,
*halde nere, nækkje (-te). S. tilside,
slå å led (av *leH, o: Side, Kant); også
— lade fare, ikke indlade sig paa. S.
Vp et Skraal, 58Nt)e i og skrike (*skrælle).
S. Livet til, sætje til (jfr. Omkomme).
S. Retten, Tinget, sætje retten, tinget,
©. Ncesen i Veiret, *gjære naser.
Scetter, *sætjar («stejn-, favne-s.«).
<Bø (Indft: Havet; Bølgegang, Spgang;
Bplge), sjø (sjo), m. Sv. sjo. heter
i * også *uiar (gl. n. marr), men bare
sammensatt ma’r-bakke, in., -flo, f.,
-halm. Jfr. Hav. Ssens Flytning mell.
Ebbe og Flod, 3^-an’, n. Soens Over- j
fiade, sjø-lå’k(o), n., -mål, -skorpe, f.,
-trø’m, m., vadmål, n. Ssens Stands
ning ved Ebbe og Flod, sjøa(r)-stad,
m., 2: bet Dieblik, ba S^en staar stille
efter Stigningen el. Faldet" ; sjø-nækkiing,
f., nækkjing, f., næk’, m. Av nækkje (-te),
standse og vende tilbage (om S?en). Gl. n.
hnekkja, l. gaa tilbage, 2. holde tilb.
Paa ©0 og Land. *på berg og båre.
S?, hul (Styrtes?), skavl, m. Sy,
OpVØtt, damle-sjø, in., stople-s., gjælv(e),
m., gjælg(e), m. Jfr. Bølgegang. Se,
urolig, noermeft ved Landet, mangle
sjø, m. Jfr. inanFl, n., Uro i Våndet,
Bølgegang. Mk. «sigle sin e^en sjø«.
Brusende Lyd af ©øen t Stormveir,
3j»-6one(u’), m. Groesvcext i ©øett,
sjø-gras ( iscer Havbcendel", Zostera).
Spggelfe Paa Ssen (el. Stranden), sjø
draug, m. En Übfort paa © (en Fiste
fcrrd), sjo-vær, n. »Dej gjorde tvau s.«,
d. e. de gjorde to Udreiser (Ture) f. E.
til en Fisteplads. Orbet er usikkert, da
bet oftere heder ©jøtieir og ©j[øbeer".
Veir til at fcerdes paa © B^ove’r, n.
SSeffoffen med Henf. til S. el. Far-
vand (om Tid og Sted), sjla(d). »D’er
høveleg sjåad«, o : der er passelig Vand
stand; fpielig ©trøm. Mk. heg-sjlad,
låg-s., an’-s., rom-s., trång-s. ; hard-,
små-, stor-s. gfrtjgtfoitt paa S., sjø
rsed’. ©»og paa S., sjø-vejk. «Han
er s.«, »h. er ingen sjøman«. Falde t
S., *fare åt hyse-bygdi. Jfr. *fare i
fiskebygda, o : falle i vatnet. OmkoMMtN
pall © jfr. *få ejt tareblad under hovu
det. Fritsvcevende overSoen, sjø-laus.
«Springe sjølaus (om Fist), o: hopfts 0$
over Vandfladen, — *bykse sjølaust.
Valker ot se paa S. (om Fartpi), 3^.
fager, -vakker. Som ligger el. har
ligget i S., sjø - lægen(e) : »S. tre,
skadde». Jfr. gl. n. sjålægr myrlcvi.
Som Icettge har drevet om paa S.,
sjø-ræken(e). ©om har staaet lcenge i
Garn i S. (om^ifl), sjø-sta(d)en. Sa«
man kan fare paa S. (om Veir), *sjø
farande.
Soassurance, jfr. Assurance ; Klassifikation.
©øliab, sjø-laug, n.
©øiatteri el. -fort, s(j)ø-borg. H. D.
Sobe (med Munden; spise med Ske), supe
— saup); (langsomt), *lang-supe. S.
i store Drag, tejte (-te). Jfr Slurke
og Slubre.
Sfibefceftning (- flere Batterier el. For
ter), sjø-virke (H. D.), sjø-værn. Jfr.
Fort; Skanse.
Sstbemad, skjej’-mat, m.
©øllen (med Ske), suping, f.
Spbod, sjø-bu(d), f.
Soborre (EcMnus), igul-kjær(e), n. (igel
kjær, iulkjær, il’-k., ul’-k.), is-k., kråke
bolle, m., kjærring-bolle, m.
©Ofirug, *sjø-bruk. Hbvuftnittg til S.,
sjø-buna(d). Jfr. Spredskllber.
©fjb, *søt; (om Pers.), mk. *søten (min),
søta (mi). S. blive, *søtne. Noget f.,
•søtvoren. Noget ©JJbt nyde, *søte
seg. © Smag, *søt-smak; (s^d Valle),
*søt-møse(y), f.; (ftde Mbler), *søt
æpler (-e).
Sstdagtig, *søtvoren.
Spdbregne s?ai«/^oHu»l vuiFa^e), Bste-rc»t,
1., sirel-r., *sissel-r. Også Entian (Gen
tiana purpurea) heter i *søte-rot, f.
Ellers skar-søte, f., skjær-søte. Jfr. Sten
føbe.
Sode (gj^re ftd), søte(ar).
©øbtig, *søtvoren.
Ssdme, søte, f., søtlejk, m., *søt-smak.
©øbreo (r^genbe Storm paa Havet), sjø
råk(o), n. Fr. Bg. grit for S., *sjø
hejlt. Sålænge som det er *s. = alt
medan sjøen lig\
©øbtalenbe, *søt, *søt-mælt, *smejksam,
*smejkjen; *flejnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
