Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Søle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Søle — Sønden.
sinke fig. Nærvær, opsæt har optat un
der ©øle, hvad som hos I. A. var for
klaret med føle, som da og var meget
ulikt indvi6es. Jfr. Tilrakke.
Sele, ©øl (Urenlighed), sufs, n.; (vaadt
Skarn el. Dynd, iscrr paa ©aber el.
Beie), «urp, n. (ssrp), søjle, f. (sale),
lort, m., gå’r, n. (o), gysje, f., dy, n.,
dye, f., skit, n., 8.-6Zepel(e), m. (skill
dæpel), rån», f. (jfr. isl. hrønn, Dynge);
slufs, n. («ogsaa om Slud og Uveir").
Mk. skit-dike, n. (skiddike), o: SMpyt;
skit-hå’l(o) , n. , ©ølefrog ; går-botn(o),
m., o: ©ølebunb (Mudderbund).
Seled, sjø-lej’, f.
©øler (fljøbe§lø§ Pers.), susing, rn., svab’,
m., svabbe, f., slud, m., slubbe, f., slams,
m., slamp, m., 3lainpe, f., slamse, f.;
(@n, som spilder meget), skvakl, m.
Ssleri (urenligt Arbeide), svabbing, f.,
sub’, n., subbing, f., tøjsing, f., susl, n.,
klæssing, f., rjoning, f. ; (Plasten), sluf
sing, f.; (med Vcedfie), slab, n., slafs,
n. ; (Tidsspilde med übetyd. Sysler i
Huset 0. s. v.), ro’t, n. ; (Uorden i Huset),
duml, n. ; (Stølen), roting, f., sumling, f.
Selet (fugtig, urenlia), *surpot, *subbot,
*sufsen, *sufsot, *subben, *sulka’ : klæssot,
*klysot, *klejnot, *lortot : (bløb, ocebeful),
*slufsal.
Splje, Selje, sZehe, f. (zil^u, sølju).
©ØØe Skrog, *stakkarskrok. (©Ølte f. sørle,
og dette for sørrele, 0: sorgele(g) ; av
sørre, o: sørge?).
©Ølt», sølv(y), n. Gl. n. silfr. Sv. silfver.
Med S. besiaa, *søl(v)-slå. Jfr. *sølve,
o: forsMe.
SDllvbesiagen, *søl(v)-bud’ , B.’3lNFen(s),
3»lv-3ia3en, H. D. Gl. n. silfr-sleginn.
Selver- (som i ført>er=Bt>ib, -klar), Denne
form, av sølvets ældste navn — gl. n.
silfr, t. Silder, eng. silver — ær det
ænnu spor av i *, næmlig i viserne fra
Tellemarken: sølver- el. sølvar-skål.
©øltietn (forn i splverne Maane", Apols
følberne Bue) finner selv klaib. «forkaste
ligt*. (Sølvmåne, -bue, el. m., b. av
sølv).
Splverts, sølv-malm.
Sslvhaaret (hvidh.), *sølv-hærd(y).
©øltirtttg: med S. forsynet, sølv-holket.
Asbj.
Sylvfmykke, -*søl(v): «finger-, bringe-,
brud-sølv«, n. Mk. i sammens. : *søl(v)
bælte, n., -bolle (o : Udet SplvvKger,
= tumling), -knap’, m., -pengar, -skjej,
f., -3lni(6)e, n., o: S^lvarbeider, -staup,
n., -ty, n.
©øltJtttt (Potentilla anserina), mure, f. (isl.
mura), mure-gras, *sølv-gras, gåse-mure.
Sør.
z Sslvvarefabrikant, 3«lv Bine6 (N. v.). (31
n. 3ilflBini^r.
Ssloegd, sjø-lægd, f.
©øm (Spiger), saum, m. ; spikar, m. Jfr.
nagle, m. (som gærne ær av træ). I *
kalles også den iblant *saum. Mk. *ro
saum, o: kort ©øm med Klinkeftlade.
Lcrgte el. ©tåge, som en Rcekke of Fjcrle
nagles til, saum-slå, f., op-længje, f.
S. (Nagler) flette (i Baad), søjme (-de) ;
(N. af Troe jarlig), *tre-søjme. Dv. søj
ming, f., o: ©øm el. Nllglercekke; tre
saum, m., Trcenagle el. Rad af Trce
nagler. 2. ©øm (©gen) Paa Staber,
saum, in. ; (^antføm), *fald, m., kvar(d)e,
in., bryning, f., *kant, in., kantiiig, f.;
(Punkt, hvor to Stykker ere sammensyede),
saum (også om søm med nagler, ikke
med tråd). De saumar helst med *jarn
saum, o: *3pilcal. ©øm, hvori %taa
ben iltjitgeå over Kanten af Tyiet.
øver-kast(y), n.
S^MllNd, *3^’lnan. »Han er ingen s.«,
3: er ikke stikket for ©øen.
©ømme Kantfgm, *falde, *kante. vy.
*kanting, *falding, o : gærningen at k.,
f. jfr. ©øm. 2. ©ømme sig, *søme,
s. seg, *høve (Fr. Bg,), *gjægne (3:
svare sammen, passe sig). Gl. n. gegna.
Sømtttdtg, sømeleg, skapleg, vørdsam(y);
(anftcenbig), *folkeleg; også *bordbærande
(eg. som kan sættes på bord el. bydes
folk); (passende for Kristne), *kristeleg,
©. Bære sig ab, *fare åt som ejn kar.
S. Fremgangsmaade, vørdskap(y), m.
©ømmelig^eb, ære, f., vør(d)nad(y), m.,
vørn, f., vørskap, in., *søme, f. Mots.
*vør(d)Løjse ; *vørdlaus.
©ømmerffe, sy-pike (da sømme før var =
sy og ikke bare = sy kant, fald).
©ømcerle, sjø-mærke, n., med, n. J. Lic.-
Sen, 3an’, o (son, 00, så’n). Fl. søner
(y). I sammensætn. med mansnavn til
dels 30 el. sa: Hans-so, Nils-so, Jonsa.
Mest almtnb." såna (sånar) i sammens,
som: såne-kone, -sån, -dotter, ©øtt tfter
Fader, fægge(e) etter fægge. Jfr. Mand
efter M. S., yngste ien Familie, bo’g
gris, m. Sy. boggris.
©ønaat (Syngnathus, en liden Fist), tang
nål, f., sjø-n., grun’-n.
©Øttbag, sundag (syndag, søndag). Paa
©. otte Dage, *ånnor helg; søndag
kommer otte dager. $ør sidste S. (stdst
i forrige Uge), føre helgi. Ncestsidfte S.,
førre nel^i (hi liel^i, si helg).
©ønben (Adj.) (3: som kommer fra Sy
ben), jfr. sunnan (sunna, synna) ; (fønben=
fra), Zunnan-etter, BUnnan-til. Mk. *SUN’
nan6raF, n., og 3..6iat’, m., o: Skydrag
fra Syd; s.-fjæls, -kast, n., 3: Vindkast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
