Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sønder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826 Sønder — Søvand.
fra Syd; s.-man, o: Mand, kommen
fØnbenfra*, s.-ve’r, n., s.-vind (som enten
ær land’svnninF, sydMlig, el. ut-synning,
sydvest!. V.). ©ønber* (som i SMder
lcending, -borg, -jylland), *sør-, syd
(»syder«-), sun : ser-lænding, -fjo’ring,
-øjing ; også su(d)- : sud-lænding, Bu’»
kant ; Sun-dalen, Sun-fjord.
©Øttber, *sund(t) (fl. sunde), *i sund (gl.
n. i sunår), *i trævlar (»slå i tr.«, jfr.
Splint), *i sønder (H. Sch.) ; (itu), *av.
Jfr. ItU. I sammensætn. bedre *sunder
æn ( mest almind.") *sund: sunder-brå
ten(u), -flakt, -hakka’. ©loa føttber,
°<°3la sunder; småle(o), ar. Jfr. Knuse,
Splintre. Mk. sund-havd, -håggen(o),
-slægen(e), -sleten, -støjt’. Jfr. Itu,
istylker. Sund (sko), sunde (klæder), o:
iturebne.
®ØttbcrlCßtlltC,leme(i),ar) *læmstre, *læggje
sunder. ©Øttberleittmet, lema(d)(i’),
*sund-havd, sunder-tæken(e).
©Øtlbref *skilje, *sprængje, *sprætte,
*tvejte. Sindre ser efter Molb. for<
lldet", men han finner det dog altid
bedre ettb det tyste sondre, som nogle
i den seneste Tid have optaget". Sondret
(ift^Her), *sund.
©Øttbrc (sydligere), *sere (f. »sydre«),
syndre. »S. vZe^en«(e), »3sie lejdi«, »s.
. fjo’ren«. Mots. nørdre, nøre. Søre-Li,
Søre-Saude. Hærtil sønst, y, o : sydligst,
Mk. søre seg, bli mere sydlig (om Vin
den). »Af *sud, ligesom syndre af
sunne. Jfr. søring (sydring), o : En,
som er kommen f^nbenfra.
Sønbrtttg, jfr. skilnad, spræng, IN., rov,
n. (o: Rift): tvejt, f. Jfr. Adstillelse,
Splittelse.
©ø=9?elbc, jfr. EDJebufe.
Spnneknld (Sønner, fpdte af eet Jggteflab),
*såne-lag. Jfr. £ulb.
SyNNelos, 3zn(n)-lau3.
Soofsicer, skibs-høvding. Fr. Bfd.
Sopapegpie (Mormon arcticus), lunde, m.
(gl. n. lundi). Mk. lunde-berg, n.,
Bjerg med Huler til Skjul forSunberne;
lund-tole(oo), m., Lundens Unge. Jfr.
Lunde.
©ø^ittbftiitt, jfr. ©fJborre.
SvPlllNte, sjø-gror, m. Jfr. vas-gror, 3:
33anbprante.
Sgprotest, sjøskade-lysing ? Jfr. Protest.
©øpøtfe (Holuthurie), sjø-mige, m.
©øratilt (Phalacrocorax Carbo), skarv, m.
Tildels falbet kvitlåring«. En mindre
Art heder topskarv». Gl. n. skarfr..
©ørebffttficr, sjø-buna(d), m., sjø-rej(d)e,
m., sjø-børna’, m. (y) (-børn, f., -børn
skap, in.), sjø-bejne, m., sjø-væl
de(e), n.
©øreife, sjø-færd. S. til 23aab§, ro-lej,
f. Veiviser paa S., kjent-man (f.
kjend-m.).
Sørge, sørgje, v (-de), sture (-de; gl. n.
stura); (vcere bedrevet), tlNFe(e), ar (dv.
træge[e], IN., ©org, Bedrpvelse; gl. n.
tregi) ; (angre; vcrre nedsiagen), sotte(oo),
ar. S. over En (som dj)d), sørgje på
ejn. S. for En (drage Omsorg for),
sørgje lsre(v), syte f»re (-te). Mk.
sørgje ejn av, anse En for tabt el. bort
kommen. *Træge på, o: med Sorg er
indre.
Sorgeklceder, sorgje-klæde, n.
©Øtgettg, *sørgjeleg,’ *harmeleg, barmeleg
(av *barme, o: jamre); *tung, tungsam.
S. Tilstand, jfr. »*det var så, at ejn
stejn kunde gråte».
Sorgmodig, *sorg-modig, *sturen (stur,
stural), *stursam, *sturvoren; *harm;
u-fængjen, e (ofejen, utilen) ; (nedslagen),
*daper; (tilbøtelig til Sorg), *sorgjen.
S. SteMMNg, sorgmod, n., stur, m.
©ør^c (Sløbfober af Hakkelse m. m.), surpe,
f. (sørpe), tøjse, f. S» lave, *surpe.
Mk. surpe-stamp, in., o : Balje til S.
©øffettbe, søskjen (»systkin«, søskjyn).
Mk. »systkin-barne, -byte, n., o : Deling
mellem S., -svep(i’), m., o: S.s Sig^eb
i Udseende el. Ansigtstrcek. Nceft-So
fiende-Barn, tri-mænning, m. (gl. n.
fm’menningr) ; det fjærde led heter tri
mænningsbarn.
©øflange, *sjø-orm.
Sofnegl (Hvirvelsnekke), kuvung, m. (kuung,
kuungje, kung), fjøre-kung, m., kuho(r)n,
bu-hund, m., kukkelur. Gl. n. kufungr.
Sv. kupunge. S. med Ijtitb Skal (Buc
cinum), kvit-kuvung, m.
Sostlld, sjø-stad, m.
Softer, søster(y), fl. søster, Deling mell.
©øftre, søster-byte, n. ©øftteØ Born,
søstrungar. Gl. n. systrungr.
Sostjerne (Asterias), *kors-trol’, *kros-fisk,
mastrikle, f. (mar-strikle»?«).
©Øftærf, sjø-stærk.
Sostovle, sjø-støvel(y), m.
Sofvllle, *tæ(r)ne (Sterna Hirundo).
Sosvamp (Spongia), svamp, m. Jord
svamp heter i * sop’, m. Jfr. Svamp.
©øfpg, jfr. kjænne sjøværken, ha’ sjøvondt;
i * ikke sjøsjuk. Som let blir f., sjø
vejk, mots. sjø-stærk. Mk. sjø-værk,
S^syge. Jfr. ©merte (*værk).
Søtrnab, jfr. ©trengetang.
Soudygtig, ikke *sjøfør, usjøfør? Jfr.
Dygtig.
©ØU^tC, sjø-trol’, n., s.-krake, in., sjø
hårv(o), f.
Sovand, sjø, m., mots. vatn, n., o : Ferfi
vand. Fugtighed af S., sjø-væte, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
