Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Table d'hote ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Table d’hote — Tagkammer.
828
T. vivant, levende billed, lev. maleri
(d. e. med lev., ikke malte, personer).
Table d’hote, fælles-bord, gæste-bord (i
hotel næmlig) ; åpent bord (mots. sluttet
b.). H. D.
Tablette, liten tavle (små-t.); skrive-tavle :
hylle.
Tabletter!, tavle-vZerk, Kunst-3ne(d)ker
arbejd.
Tablettier, kunst-sne(d)ker.
Tablinum («Altan"), fræm-skud, ut-byg
ning; billed-sal ; brev-gæmme. Jfr. Ar
kiv; Altan.
Sa&(ø n, hellig, inviet.
Sa6(ø u, helligdom.
Tab(o vere, in-vie, hellige.
Tab(o uret (eg. Taboulet, litet bord), halv
stol (4 ben, men uten ryg); jfr. krak’
(*knak’)> o: liben Stol med tre Fad
der og uden Rygstpd"; jfr. og sæs’(e),
m., o: Scede, Plads at sidde paa".
Tabula, tavle, f. T. Pytagorika, flerfål
dings-tavle, *moletten, *emoletten (t.
ein mal eins, o: »en gang en«, d. e.
tavlens første ord, brukt som dens navn).
T. rasa, eg. skrapet, glat-streken (voks-)
tavle; rent blad, blad uten skrift. T.
votiva, eg. love-tavle; lykønsknings-skri
velse. Efter svensk.
Safculanitm, brev-gemme. Se Arkiv.
Sabulat, tavlet gulv; bord-gulv; tavle
værk («panel«-v.).
Safiutatttr, stræng orden ; (hos mester-
Lanterne), lirne-lcunzt (reglerne for mester
sangen); (i tonekunsten) tone-bokstav
skrift, t.-talskr. (tonernes tegnelse med
bokstaver el. tal).
Tachere (en Billardkussle), «li^i-e (H. P.
3.), snærte? Jfr. Streife, som ær tysk.
Taffel t. Tafel), bord, n.
Taffeldcekker, 6u^Bven, o: duk-s. (Molb.,
H. D.); bord-s., Molb. Jfr. Opvarter.
Taffelmusit, bord-musik (H. D.), bord
spil? Molb. har og Taffelspil. Jfr.
Musik.
Taffelpenge, jfr. kost-hald, n., kostar
hælde(e), n., bordhåld (Molb.); bord
«P«
enf?e (?• D’)-
Saffelfer&tce, bord-stel. Dagbl., u.
Taft (fr. taffetas), glat silke-tøj (Meyer);
et Slags tyndt og let Silketpi" (Molb.) ;
glats-silke ? tyn-s. ?
Tag, ta’k, n., tXlc^e, f., take(o), f., ro’t,
n., råv, n. (gl. n. raf); tækel(e), m.
(jfr. Dcrkke). Tag uden Gavl (flraa
ned til alle Sider), *kyve-tak. T., som
roekter langt ned Paa den ene Side,
si’d-tak. n. (sid-tåke, o). T., dobbelt
(Paa Hus), tvi-tak. (Dy. tvi-tækkje,
lcrgge d. T., 03 *tvi-takt). Nederste Del
«f et T., raft, f. Tagets Rygftok,
mæls(e)-ås, m. (møne-ås). Rummet
under T. tet Hus, ro’t, n. jfr *rot
stappe, lot’Btzve(o), o: R^gstue. For
raad af Madvarer, ophcengte under
T., ro’t, n. Mk. *kj»t-rot, *flæske-r. ;
*rotbyte. T. bygge, rauste, ar (raste, o) ;
(meb T. forsyne), ræfte (e, - e) ; (T. lcegge
paa Hus), tækkje (-te; takte, — takt).
Sog (at tåge), ta’k, n. Afgjyrende T.,
*livs-t. ; (traftigt T.), *stor-t. ; (voldsomt
T.), *utak. Mk. *ov-t., *åta’k, *itak.
(Tag med Hcrnderne), hand-fæste, n. Jfr.
*handgrep.
Tagaabning (R^ghul), ljore, m. (lj«re,
ljåre, jare, jore, jore).
Tagbjcelte, a’3, m.
Tagdryp, tak-dråpfo), n., dråp; (fra Tag
sijcegget), ufse-drape(o), m., yfse-drøp(y),
n. Tagdryppets Astobsrende, dråp
renne, f.
Tåge, take (— tok) s,,ofte forkortet: ta’«),
*fate, *gripe, *trive. Tåge fat paa,
ta(ke) åt, *råde på (smørkanna, mjøl
tunna), *ta1 hål(o) på. T. totob (som
Vart), fague(ar). Dy. fagna’, m., en god
Modtagelse, Gjestfrihet». T. noget af
det Dverste, Yderste, *ta’ ovan av, ta»
utan av. T. af, takast av, *minke.
Dærtil minking, f., mink, m. T. til,
mone(u, ar). T-, hvor Intet er, jfr.
»d’er vondt å supe, der inkje vil drjupe«.
T. sig fur, take seg t>re ; (t. sig nær af),
*take (det) tungt; (t. sig ud), stå av seg,
se ut : (t. sig vare), take seg i vare, nave
varen med seg. T. ilde «P, take til
tykkje el. tykkjes. Jfr. Fortrhde. T. til
takke, *take til takke, *samtykkje (jfr.
Tilbud). T. ind til En (t. einkehren),
gå in til, be om hus hos stige av hos ;
jfr. sv. afstiga hos. Icevnlig tåge ind
til, *sakje til. T. ud paa Landet, fare
ut på I.? Tåge i Brug, take (det) til
nakot(o); (t. til Bens), take til fotan’e;
(t. til Indtoegt), *take in; (t. til Orde)
(udtrykke fig), *take til ords. (Passende
til at tåge), tøk (gl. n. tækr). (Som
tåger alvorlig fat), tekleg. Tagende
(i Sammenscrtn.), -tøk: *Lre^-, hard-,
små-, stor-, vis’-tøk.
Tågen, *taking; (2Tntagen, «Øiobtagetfe),
takster, m.; også ( det, at man tåger
noget"), tøke, n. Mest i Sammens.":
land-, *sild-t.; til-, etter-t. Likeså (i ©ams
menscrtning), take(o) og -tækt: in’-tåke,
ved-t., k.; in-, vare-, ved-tækt, f.
Tagfjcel (Underlag under Ncever, Torv,
Tegl), tro(d), n. (sv. * trod). Mk. og
tro’-fjøl, f., -ski(d)e, f. T. nedlcrgge,
tr»(d)e (gl. n. trosa).
Tagget (ujcevn), *snejsot. Jfr. Pigget.
Sagfattttner, ark, f., kvist, m., huv, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
