Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Taglægning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taglægning — Tale. 829
(sy. duk ær Top, Hcette); ever-laup, n.,
hjæl’, m., læm’, m., træv(e), n,, skuk’,
m., te’l(i), n. Se Kvist.
Taglcegning, truing, f.
Saglcegter (Trcrvcerket i et TMtag), tro(d),
n. Jfr. Tagfjcrl.
%Gslfi£, ta’k-laus. Dy. taklejse, f.
Tagreisning (Spcerrev«rk), raust, n. (rast,
o; røst). Dærtil *brat’-, fla’t-, låg-rausta’.
Sagrljg, huv, m., mene, n. (m.). Dy.
m.-ås (menes-ås). Jft. MMNMg.
Tagstifer, tak-stejn, m.
Tagstjoeg, ut-ræfte(e), n., ufs, m., yfse, n.,
for-tækkje, f., rafte-skjæg (rav-s.), svi’l,
m. Anlcegge Sagffjcegget, ræfte(e, -e).
Danne S., yfse (-te); (istandscette), yfse.
Tagfpaan, spon, m. (no). Dy. spon-tak,
n., ’tNllli^e, f. Mk. tak-næver, f., -renne.
f., -^3(i), m., o: Tagdryp.
Sagften, panne, f. Dærtil panne-ta’k.
Tagvinkelen, 1. (øverste tilspidsede Del af
Sfccertoceggen under Saget), brjost, n.,
*bjorlad (bjørl.), n., ramlægje, n., røjsting,
f., raust (rast, o, rejste, røste, y, rest); jfr.
Gavl og Tvcervceg. 2. øverste Stum
under Taget), ræve, n. (rævle), raust
(rist, o), ro’t, n., ra’m, m. Mk. *ræve
stappa’, *rot-stappa’, o : fyldt til Øfeerfte
SRum under Saget. Tagvinkelen som
Vcrrelse, «vste-loft, n. Jfr. Gavl.
Taille, eg. skur, tilskæring; vækst, skap
ning (især livets længde mellem bryst og
hofter); *livet (mk. *lang, kort i 1.), smal
liv. »*Ta’ om livet».
Tailleur, *skræddar.
Tat’, tak’, m. Mange T.! (for en stor
Hjcelp), Guds l»n ! (også læ’n, læ). Takke
(til): det at man tåger til T., t^6. f.
Tåge til T., "°ta’ til takke, samtykkje
(-te); tZe^6e(ar), tZekk^ast (gl. n. tekkjast).
»Eg baud hånom det, men han vilde ikkje
samtykkje». »Han tsektest med det«
Tåge). Som man ikke har Tak for,
tak’-laus. «Taklaust arbejd ær altid tungt« .
Tak el. Takle" Mold.), «tass’, m. (sy.
tagg), t2s3je, in., ti^’, m. (tigge), tind,
m., assse, m. «Skygget om af Tagg og
Tinde". H. Ibs. Jfr. Spidse.
Takke, vælsigne(ar). »Takke og vælsigne*.
Jfr. Prise. T. med Haandtag, takke
’pi handa (*love-tak’). T. for hvad
man har faact (tåge Affled), takke fore
«eg (y). Ikte at t. for, d’ æ’ kje te
takka føre ; d’ æ’ kje takkande fere dæ I
Talte, se Tak (Spidse, Tinde).
Takkel (holl. takel, eng. tackle), tlg(o), Q.;
tåg-værk.
Xalltlatø, -lage (paa Fartpi), rig’, m.,
takling, f., fast taug-værk, *tåg-værk;
(bet at takle), rigging ? takling (til *rigge,
takle). T., ledende, løpende rig, 1.
takling (o : som ær fastgjort bare i den
ene ende).
Taklet lpaa Kanterne, tandet, ujcevn), tag
get, *taggot, *tiggot (sy. taggig), *tin
ot5 aggot> nåbbot (av nåb, f., o. Se
Bjergknold).
Takle (forsyne Skib med Taugvaerl [oa
©eil]), takle (efter eng. tackle ; holl.
takelen), rigge(ar), tilrigge. Taklet «f,
av-klæd. Lm.
Taknemmelig, talrikten (1.M.). *tak’B2m.
Taknemmelighed, takzZemcl, f. I.IN. ’lil
*tak’3am.
Takt, takt, f. (om gang og lyd), eg. ved
r»rei3e; «følelse», *kænsel, fornæmmelse ;
tidsmål, *takt ; tidsvarighet (av tonen
mellem to note-streker); jævn rørelse (med
jævnlange tidsmål, f. e. steg), takt ; takt
sans, fin sans el. *anB (n.) for, He for, godt
grep el. sken på (især på, hvad som er
semmeligt el. heveligt efter tid, sted el.
personer). Jfr. Konduite. T., dobbelt
( i Spil el. Musik"), tvi’ta’k. n. T.
holde (gaa med jcrvne Skridt), skjele
(ski-), ar. T. el. Skridt holde (med En),
fylgje (-de). Slåa Tatten, opgive tids
målet (ikke an"give).
Taktik, hærstillings-kunst (fylkings-kunst),
hær-kunst; hærfører-k., hær-vit(en)skap ;
Bti’63lNre (I^m.); sla^-3tillin^. H. P
. S.
Jfr. Strategi!.
Xaltiltt, hær-kunstner, fylker? nZ3r-3til!er ?
stille-kunstner ? nZer-urliner ? slagstiller.
Tllltifk, hær-vitenskapelig, hær- el. slag
stillings- el. i slagstilling (f. e. «Forholds
regel").
Taktløs, *bejn-svaren (som og Zer^:apen-
HZertiz), *nauten, *stejten, *stejtsam.
T. (Plump) Person, tværstejt, m. Dm
taktlM Tale el. Opfprsel" siges *st«jte.
Jfr. »Han kom stejtande med det».
Taktmcessig Gang, fotslag, n. »Halde
fotslag».
Takygraf (-ch-), snar-skriver, *rad-skriver.
Jfr. Stenograf.
Tatygrasi, snar-, ra6-Bkliv(n)in^, skriver
kunst. Jfr. Stenografi.
Tal, ta’l, n.; (Fortegnelse), -tal, n. (som l
man-, namne-, salme-tal). Tagt T. paa,
*take ta’l på.
TalaMUs, leje ; ægteseng ; sovekammer(s);
brude-kammer(s).
Talar, fotsid kjole ; slæp-kjole : konge
kåpe; BiH-k)ole el. -kappe. H. P. S.
Talassarki, -sfokrati, sje- herredømme,
overmakt på havet. Jfr. Hegemoni, Prin
cipat.
Salaénarf, «admiral». Se Admiral.
Talassometer, havdyps-måler.
Tale (at, i hverdags Mening), tale(ar),
mæle (-te; gl. n. mæla), *re(de), svalle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
