Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilbage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbage — Tildragelse.
844
Tilbage bsie, *fætte(e), *gage, *kjejke.
T. byie fig, flette, gage, Iljene seg.
Mk. *gagle, o : kneise, strcekke sig opad".
T— Hals, *gag-hals ; dv. *gag-halsa(d)
(jfr. fat’-halsad). Mk. *gagl, o : Graa
gaas, Vildgaas, og *gagle-rejp = *gåse
rejp, o: Rad af flyvende Gjcrs. Jfr.
*fat’-læggjad, o: bagb<l<iet i Lceggene";
f2t’-ry^26, o: saddelrygget, fat’, *gag,
kjejk (at’-kj.), i ryggen (mots. ludende,
lv’t).
Tilbagedrivelfe, atter-kjøjr, m.
Tilbagefllld, *atter-fal’, nækkje, n., atter-n.,
atter-tak, n. (Sygdom).
Tilbagegang, attei-52N5, m., N2pinss(o), f.,
at’ring, f., atter, n. (det siste bare i:
«kome, gange til atters«) ; (i Anseelse),
manne-mink, m.
£in»age gaa, se Tilbage. Tilbagegaaende
StrpMNing, atter-bære, f., *a.-renning.
Tilbagehold, atter-hald, n.
Tilbageholden, ho’g-var(oo), *hå-var, *var,
*var-låten, gran-var (jfr. Undselig); *plænt
(jfr. plante seg, o: voere tilbageh.); Små
låten, *stil’ (jfr. Spagfcrrdig, Stilf.),
litet f»re()s) seg; skår-mærkjen, o (frygt
som), ved-voren, forøven, muten (jfr.
Sky og Skjul). T. verre, *halde seg
un62(n), mots. »^n. s. fram«. Tilbake»
holdt, *atter-halden.
StlfiagcfolbC, *at’re, ryggje. Jfr. Ophceve.
Tilbagekaldelse (Kontraordre), atter-bod, n.;
(Ophoevelse), *at’ring.
Tilbagetaft, *atter-kast.
Tilbagelcegge, *lX3Fje atter, *1. at’-om seg.
Tilbagereise, vende-rejs, f.; hejm-færd, f.,
hejm-væ’g(e), m.
Tilbagesendelse, atter-sending, f.
Tilbagestridt, atter-steg, n.
Tilbllgeskyds, 2tter’3kjc)t, m., d2li-zlcy3’, m.
Tilbagestrpm(ning), sevje, f., *bak-ævje,
*op-æ.; i(d)e, f., *bak-i., *op-i.; atter
bære, f., -kippe, f., -renne, n., -renning,
f., -rZehe(e), f., -svejve, f.; (langsom),
atter-se’g(i’).
Tilbageststd, dræpe(e), f., atter-d., a.-kast,
n., *a.-slag, a.-støjt, m., mot-slag, n.,
*dak-3.; (Voldsomt), atter-slæng, m.
Tilbagesynken, atter-se’g(i’), n.
Tilbagevei, atter-væ’g(e’).
Tilbagevending (Havets ester Ebbe el.
Flod), nækkje, f., nækjing, atter-vending.
Tilbllgevinding, vinning.
Tilbede (ester t. anbeten?), tiibedje(i’),
*be’ til; *dyrke. Han (Afieladden)
bad til et Billede og ikke til Vorherre".
Asbj.
Tilbedelse, *6yrlcn26.
Tilbeder, *67lk2l(?).
Tilbehor (Apparat), rejde, m., *rejdskap,
m. (jfr. Rede), greje(r), f. (B.B.); stel1 ,
n., stelling, f.; bernad(y), m. (jfr. *b#rje,
y, o : fiylde, berd, y, m., 0 : Pligt), bu
nad, tilhøjrsle, f.; (f. E. til en Gaard),
tilliggelser, tilhør (Molb., E. Rygh), til
n^rin^ (klotn), tilli^r3le, f. Jfr. Redflab.
Tilberede, *reMe (o: rebe), "°l23e, *1. til,
*stelle til, *gjære(e) til, *æmne til. Til
beredet (tilvirket), *til-stelt, *til-gjord (av
*^Zere til). Jfr. Berede.
Tilberedelse, til-deMin^, f., til-dun26, nu,
føre-b., rejding, f., *til-rejding, *tillag
ning, tilstelling, f., rejdsle, f., omrejdsle>
f., *værknad.
Tilbereder, *vNrll2r.
Tilbetle, *tigge ut, *t. seg (noget).
TilbliveN, værting, f.
Tilbringe Tiden, drive tiden (bort). Jfr,
Fordrive.
Tilbud, d26(c>’), n., tild36, b^a6, n., d^’o
ding. Modtage Tilbudet, *sam-tykkje.
T., ffoitttttCHgt (übilligt), synde-bod(o’),
n. T., senere, etter-bod.
Xtlbnvt), karjol (?).
Tilbyde, *bjode fram. T. sig, *bj. seg,
*bjodast. Som kan tilbydes (passende
Ot t.), *bjodande, *tilb.
Tilbygning, til-bygnad, m., skå’t(o), n.
TilbVielig (til), »nussa’. *h. på, hug-vend
(Lm.); kjær føre(y), k. etter, f. e. etter
drykken, e. gaman, e. skillingen; lysta’,
lysten ; -mild : gav-, gråt-, låt’- (latter-),
tag-m. (o : taus); *fu’s (gl. n. fuss): fram-,
håg’(o)-, liejm-, kap’-, sjå-fus; tilbøjgd
(Lin.), *tilvi’k. Meget t., *modog (på?).
Jfr. og Lysten og Begjcerlig.
Tilbgielighed (Sind, Sindelag), hug, m.,
hug-drag, n. (Lm.), *til-hug (Lm.); sin,
n., lyst(y’), f., *givnad; fuslejk, m.,
fuse, f., fysne, f.; *une, m. (un, f., *o’nf
f., unne, ugne, m.; uner, fl.); (sllNg,
Anlceg), tåt», m. T. til Stolthed, store
t.; (til Ucerlighed), fante-t. T., ottbr
ir-tåt’, utåt’; (Lyst til at gjøre Fortrcrd),
mejnhu’g, in. T. (el. Vane) til noget
Ondt, llieM, m. Uden T., *nuss.f2iien,
o: som er mindre lysten. »Have, "la
hug på, IZessssje elsk på –- huge, 2’.
have, faa Lyst til, fatte T. for.
Tilbørlig (n. f. borlik), *n2u(6)-3ynless,,
*nau(d)-turveleg, tilkommende. Mk. o^
ret, fortjent; ønskelig. Jfr. VedbFrlig.
Tildanne, *skape, *s. til, *æmne. Dy.
*æmning. T—t, ti15112p26 (— skapt).
Jfr. Passe, Afpasse.
Tildannelfe, tilskapnad, m., skaping, k.>
skapelse, n.
Tildele, *dejle (ut) til; tilkænne, skifte til
(ældre dansk), tilskifte, *lote<u), 1. ut.
Tildels, *til dejls, delvis, for en del,
iblant, sommetider.
Tildragelse, til-ss2nss, in. Jfr. Begivenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
