Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tildække ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tildække — LilFivs. 845
Tildcekke (tilkaste), *grave at-øver(y), læggje
ned el. ne’re. T—t (belagt), »ver-lagd(y).
Tilegne (efter t. zueignen?) En noget,
*til-kænne, *ejgne til, *kanne til, ovcr
give; hellige, vie. T. fig Noget, gøre
krav på, *kanne til seg, *kannast (med,
ved), *ejgne til seg, ta(ge) til sig, *læggje
(drage) under seg, skrape til sig, *vinnej;
vedkænne sig; lære (mål, Sprog").
Tilegnelse (at tilegne sig el. En noget),
*kanning; (af Bog), tilsskrift (Molb.).
Jfr. Tilegne.
Tilende, *ut, *ute; av. Slå av (ga’ren),
*skjære av (kornet). »Han låg dær
natti av». «Stillast av (uvejr). *Drikke
ut. *Åre’ ær ute.
Tilendehringe, *ful’-føre, *ful’-ende, *få
færdig, gøre fra sig, *tr#jte (J. Moe). Til
endebragt, endt, avgjort, *sytta’, *ful’
gjord, *al’, *trøjt’, *ut-t. *Somaren æ’
al’ (o: forbi").
Tilfalde (tilkomme), «falle til.
Tilfals, *fa’l (gl. n. fair), tilkeps.
Tilsinde, dømme til, idømme (bøter); ut
nZevne ( ved Kjendelse").
Tilfiugt (Trpst; Person. Ting), hyggje, f.,
na’t(o), n. («han hadde e^t godt n. her«);
*lækje-blad (eg. Plantago major); berg
liin^, f. (H. L.); (Sted at gaa til),
gjænge, n. Noget at have fin T. til,
til-kvssse, n.; jfr. Fortrøstning. Sin T.
tåge til, *take. »Ta’ sængi« ( for Syg
bom")*, »t. døri«(y), [øße ud; »t. skogen*,
Ipbe til Skovs. Mk. take flugti.
Tilfiugtssted, hælde, n., tilhald, kvårve(o),
f., fre6lan6. H. D. Gl. n. fridland.
Han f?gte sit gamle T., jfr. "kan gjek
til gaml-’ejm, o : g.-hejm. Jfr. Smuthul.
Tilsty, *skjæmme (klær), *rej(d)a til, *fli
til? (efter *til.rli6’, o: tillet), *lorte,
*sulke, *klejne.
Tilflyttet, til-flut’(u’).
Tilforhandle sig (jfr. t. erhandeln), *fale
til seg? til-k»pe sig. Jfr. Akkordere,
Forhandle, Underh.
Silforlabeltg (t. jutoerla|ig), vis’, pålitelig,
*stø’, *stø’leg, *traust.
Tilforn (efter t. zuvor), *fø’r (fer’, fyr’),
*fordom (gl. n. fordum), *fø’r-mejr
(»fvrrin.«) (gl. n. fyrrmejr).
Tilforordne (t. zuordnen), utnævne, *sætte
in; tilBlcikl<e (R. Xevzer). Jfr. Bestikke.
Tilfreds, *tilfreds (te’fre’s), *glad, *sæ’l,
gild (»han va’ så gild av, at han —«),
væl-nøgd, umur-laus (omorl.); (med noget),
*samtykt. T. Vlere, like(ar, — likte —
lejk), *finnast c»m, synes om ; lite med
{litte; gl. n. hlita, hlitti), 1. seg med,
la’ s. 1. med (jfr. NMs); (paa et Sted),
*u’ne. »Han er ille faren, som aldrig
kan une*. »Eg unte ikke længe der«.
Stedet ær da ikke *unelegt. Ikke tJttre
t., like ille på. Stille t., «blidke.
Lade sig stille t, *blidkast, *blidne.
Tilfredshed, *fjælge, m., *glæde, gilde,
f., hyggje, n., hugnad, sæle, f., sællejk,
m., une(u’), m., vZel-n»^e, n. I^ni. 3.
med et Ttlbud (bet at man tåger til
takke), tægd, f. T. yttre (rose). *Iåte vel.
Tilfredsstille, fyllest-gøre, *ne(g)je (-de),
*åt-n., *ful-n., *gagne, *tægje (-de),
*fagne (behage); (mcette tilstroekk.), ulyste
(ar). X—t, *ful’-nøgd, «ulyst, *ulysta(d),
*tægd; (t. Sære), have ful’-fænge, n.
Let at t., *let-nøgd.
Tilfredsstillelse (o : tilstrcrkkelig Forsyning),
*nøje (n^e), n.
Tilfredsstillende, ful’-nøgjande (Lm.), åt
nøgjeleg (Lm., — til atn«Z^e, o: til
fredsstille), *gil<isie^. vv. gildskap, o:
Vcerdi, Fuldkommenhed, Dygtighed. Mk.
ful’-nøgjeleg, o : tilstrcekkelig".
Tilfrossen, viZ-iaurien, °!°is-la^t, »tel6, i
(lagt med tele, i, o: *Folv). Let tilfr.,
*is-næm. Mjsfen er t,, M. ligger, har
lagt sig.
Tilfulde, *fullelege, tilfulles (-ful’s), "til
gagns, *til fulnad(s), *ful’-vel, *fulkom
lege (gl. n. fullkomlega).
Tilfcrlde (Sammentrcef), fal’, n. (»*i det
f> ; »i fal«, o: dersom), tilfelle, n. (gl.
n. tilfelli); råm, n., rå’k, n. (»påejtr.«,
2: Paa Slump); tilzwft, m., -fZelie, n.
(*il-, mejn-, mis-, ny-fælle); (Leilighed),
li»ve, n. »I«inBe li.<l »I!^t c»^ annat k. «
T., uslrdvanl., se’r(ee)-fælle, n.; (ulykkel.),
ilfælle (gl. n. illfelli). For det T., at,
*på vani. »Tak på deg hatten, på voni
det kjæm regne. I ethvert X.f *kor
80IN er.
Tilfoeldig, hæppande. Lm.
Tilfcelles (i Forening), *i lag, *i hop, *i
samlag, sammen; (om en vis Lighed,
have noget tilf. med En i Gang, i An
ftgt), *være lik . i gang-lage’, *svepe(i)
på han i anlete’, *være svep-lik(i), hå.’
ejt liknelse’ ta’. Dej æ’ like i g., æ’
svep-like. Dej likjest i g., i anl. Jfr.
Fcrlles.
Tilfegen, *atter-dreven.
Tilfpie (t. fugen), lægge til; (paaftre),
*gjære. *»G. seg møde, sorg, su’t«;
»g. seg sårt, ilt, vondt*. X—t Stykke,
skjøjt, m., til-s., -skaute, m. *Ve<l-,
botne- (-nar-), ar-3kaute.
Tilgang (Adgang), *tilgang, m.
TilgaVNs, *til gagns, *til lnon3: *monlege
(munar-).
Tilgift, tilgift, f., *atpå-slæng, m. (jfr.
gi atpå). Se Tillceg.
Tilgive, *give til (jfr. *tilgivande, 2: til
givelig), «forlate (gl. n. fyrirlåta; sy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
