Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Traadtørv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traadtørv — Triangulering.
862
Traadt^rv MltetFrv, som celtes med Wd
berne), knå(d)torv(o)? (i likhet IN. * kna’
ost, *knaost), trakke-t. ? (jfr. tr. ejn
vZev, e).
Traalle (af Traad?), *fate(ar), *næste
*bZeste (bast»?«), °"n«ele (av nål).
Tre (3), *tii. (Ager til Udsced af tre Mce
ler), tri-inseling, m. (jfr. "°sal632ft^)
(Baad med tre Aarepar), tri-k^ping, m.
*tri-røding (-raring, -røming). (Dandk
af tre Pers.), tri-tur, IN. (©aarb med
tre Opsiddere), *tri-gara’, *tri-bølt? (ef
ter tvibølt) ; (Skib med tre Master) (tre
«taftet,», trimastring, in. (Tre Aar gam
melt Dyr) (treaarig, Hest, Ren), tri-åring,
m. (*tri-æring —P. Asbj.), trivetter, m. ;
(Hoppe), »trivetre«, f. (trevete). Gl. n.
JmVetr, o: treaarig. (Tre Aar gl. Fisk)
(treaarig), trivetter-fisk, m. (Tre Alen
lang ©to!), tri-alning, IN. (I tre Dele
klavet) (trekkvei?), *triklejvd; (tredelt),
*tri-skift. (Af tre Gaarde bestaaende),
tri-Iar(6)a(<1). «Der er tligar’a(t) (n.).
(Tre Ncetter gammel), tri-n33t’ (»t. ise).
Dv. tri-nætting, in., o: 3 N. gl. Unge.
(I tre Rader fat), *tri-sæt\ (I tre Stum
belt), tri-gjølma(d) : tri-roma’ (trerummet).
Mk. gjølming, m., o: Rum, fraskilt ved
en Mellemvceg. (Med tre Traade sam
men, tretraads, om Vcev), se Tredobbelt.
(Tre Maal give, til Kreatur), tri-inZele
(-te). (Til tre forskjell. Tider gj^re no
get), tli-!nun6e(ar). (Tre Gange om Da
gen malke), ti-i’in^lke(ar), *tlimun6e.
(I tre Dele stifte), tri-skifte. (I tre Styk
ker fijcere), tri-skjære. Dv. tri-skjæring,
in. (om fisk).
Treaarig, se under Tre.
Tredeling (Del.mell. Tre), tre-zliiite Mold.),
trinning, f. (»i trinningom», o : i tre Dele
el. Skifter).
Tredelt, tri-lota(d), u; trin’ (jfr. trende, 0:
trenne), *tri-skift.
Tredie, *tredje. Hver t., *tredje-kvar.
Selv t., *8i’»1-t. Den t. Del, Parten,
-loten? (T. Leds Slcegtning), *tri-mæn-
NINA o: Ncestftdstendebarn.
Trediedel, tri(dj)ung, m., treung, in.
Xrebitte, tretti(ee). I sammensætn. heter
tre (3) i * tri-, så nær som i tretten og
tretti, som har tre-, og det med lyd av
»e<r, ikke av iæ«, som i dansk-norsk.
Tredobbelt, °fold<ig), tri-fZeIH (-it), (3^16
-nere) trifa!6a’, trifa!6 (gl. n. hrifaidr) ;
(sammenlagt af tre Dele), *tIi.ANFn6,
*t.-lagd (tråd, tåg), *tri-tåtta(d) (-tNtta’).
Med t. Traad (om Vcev), *tri-tllecl’. T.
besat, *tri-sæt’. (T. – tre Gange), tri
fZel6t.
Tre(d)sindstyve, *zekB.ti.
Treetages, *tri-nHS (-t. hus).
Trefod (trebenet Stol, uden Ryg?), *krak’.
H. L. Nor6enfjNis : *llnall’.
Trefodet (Bord), *trifOt’ (bord).
2!rcfolb(tg), se Tredobbelt.
Trefork, gaffel, IN. (neml. Neptuns-g.).
Trehjornet, -kantet, tri-hø(r)not(y), tri-kan
ta(6).
Trekant, tli-kant, IN., tli.nslnin3(y), m.
Tremandsbaad (med 6 Aarer), tre-ruinmin^
(H. Sch.), trirsinin^, m., tri-rs6inF, -rø
ring, in., 3elc3-R!’inF, m.
Sremaftet, se under Tre.
SrCtttttlonter, skælvende, dirrende, bølgende
toner, skælve- el. dirre-t. ?
Trende, *tli; *trin’.
Trepan, skalle-, nau3-dor? (at bore gen
nein HZerne3kallen, *hausen, med). NIolb.:
Hjerneborer. Likeså H. P
. s.
Trepanere, hjærne-bore. H. P
. S.
Trepanering, -nation, skalle-, nau3-da
ring? skolt- el. 3kigelte-d.? niZerne-borin?.
H. P
. S.
Trepidation, skjælv, IN., bevr(i), m., *bev
ring(i). f-5 motløshet. Jfr. Bceven, Ry
stelse.
Trepigget, -tandet, tri-tin6a(6).
Tre-rebet, tre klørs. Tre Klj^ers VM".
J. Lic.
Trerummet, se under Tre.
Tresor, skat; slcat-liaininer.
Treforier, Biiat-inester.
Trespand (Drcet for tre Heste), tri-dejte, n*.
Jfr. Spcend.
Tresfe(r) ( guld- el. sMvirket Vrcemme
til at jcette paa Klcrder"), kanter, rZen
der, bræmmer (sølv-, gul’-) ; aZetter, tiZet
(n)ing(er) (hår-). Se Galoner; Broemme.
Trestemmig (t. dreystimmig), tre-r^tiL?
Tretandet, se Trepigget.
Tretten, tretten (ee). Jfr. Tredive.
Treaga Dei (fr. treve), guds-fred, våpen
hvile, -stilstand.
Treven (trceven), *trZe’3 (gl. n. tre^l), -"trau’
(gl. n. trausr), *3ejn-f«r, *sejn-drøg,
*3ejn, *tra (Fr. Lg.), *sejn.volen, *tung,
utidig, *lat.
Triade, XtiaS, Trilogi, trehet, -enhet,
tre-enighet? tre-helhet el. -ening. H. P
.
S. Trias harmonika, den harmoniske
treklang. Jfr. Harmoni.
Triadist, trenet3-, tre-6elelig; jfr. tli-lota’’
(u), tre-6elt.
Triage = Sortering ( af en Vare efter
Kvaliteten"), Ut-3lcu6, 3kra’p, n., rask,
n., skå’t(o), n. (av *skjote, 0 : fortere",.
vrage). Også = hugst (i skogstellet). ’
Triangel, tre-kant, tri-hørning(y), m. Sv
tren^lning.
Triangulere, opmåle efter trekanter (tre
kante?).
Triangulering, -lation, opmåling efter tre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
