Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trantønde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trantønde — Traadrulle. 861
Trantende, lyse-tunne, f.
Trapezium, 3kNv-tavie. H. P
. S.
Trappe, tråp’(o), f.; (liden, til en DM),
tra’m, m. Mk. og Btset’, f., og klop’,
f. (som ved en åer). Jfr. Stcrnte. Mk.
tråp’-sko, m., o : Trappefod (®runbft^!fe
UNder en T.); trappe -gang, m. , o:
Trappegang.
Trappetrin, steg(i), n., tråppe-steg(o) ; T.,
tnbljugget i en Klippe el. paa ett Is,
ståppe(o), f.
Traske (tpfte afsted), «labbe, Bkakle (o, -ar),
tele(ar) ; jfr. Trippe, Sokke ; (gaa stcerkt
el. meget, g. idelig, frem og tilb.), ælte,
e (-e), trakke(ar), tvarge(ar). Jfr. Strippe;
Idelig.
Trassant, =fcnt utsteder av »vekselc, ut
giver, avgiver. Jfr. Trassere.
Trasfat(us), den på-»truknec (J. L.) ; den
betrukne (Morgenbl.). »Trække« ær dog
tysk. Løser? (*lejsar, in-løser), in-frier?
utreder? (av Vexelens Seløb").
Trassere, utstede (J. L.), «trakke», «vek
sel» ; utgive, avgive (J. L.), utstede.
dratta (Tratte; trasseret Vexel, mods.
Egen-V., som En udsteder ftaa sig selv),
1. utsted «veksel ; 2. den »trukne« sum,
dens pålydende sum. Da «trække» like
så vel som trassere ær unorsk (tysk)
og på norsk heter dra(ge), skulde Tras
sent, Trassat og dratta heller hete dra
ger, pådragen (for på»trukken<), o: den
dragne, drag, drag(n)ing. H. P
. S. har
va»trZ3kker«, pa»trukken», pa»trZ3knin^«,
og slipper således radt fra det.
Traurig (t. traurig), ne6-slat, *uglad, *3or§
given. Jfr. Sorgmodig.
Trav, tråv, n., tråving, f., dult (dul’, dilt),
n. ; rult, m. »Det gjek med same rul
ten». X., kort, fMllllt, hulter, n., lunk,
m., små-tråv, n. ; (stcerkt), *spa’n-tråv.
Travail, arbejd. Travailler, tungt stræv,
slit og slæp, *rev(i) og slit, slæp og
træ’l, n. Travaillere, slite og slæpe,
*træle, arne seg, *amle. Jfr. Arbeide
tungt.
Trave, en (20 Neg), jfr. trZeve(e), m. (o:
24 el. 26 korn-band). Gl. n. frefi. Sv.
traive. Jfr. Neg.
Trave, at, trave(ar), *6igle, dulte, ar (også
dulle, dille, dilte, tilte; dalle, dalte,
dalre). T. smallt, *hultre, *lunke (lun
kre), digte(ar). Dy. digt, m., jcevn, tra
vende Gang.
Trauehob ( Hob af Neg, som sattes sam
men paa Marken"), hat’, m., rauk, m.
(n.) = krøjs, m. (o : 6 band) ; skruv, n.
(3 : 12 dand) ; sætte(e), f. (12 el. 8 band) ;
kås(o), f. (4 band). Jfr. Neg.
Traver, *tråvar.
Travers (paa tvcers mod Hovedvolden),
Traverse, tvNrvol(d) (Nold.), o: «skanse*
på voldgang ; tvær-værn (H. D.) tvær
linie, -gang, -grav, -vej, -stang, -bjælke ;
strek i regningen ; motgang.
I Travestere, eg. omklæde, se Parodiere.
I Travestering, eg. omklledninF, latterlig
gørelse, vrænging; vrænge-billed. Se
Parodi.
Travesti, vrænge-billed. Jfr. Karrikatur.
XrflDl, flittig, *trøjten, trøjtsam, gridog,
*annig, ansam, gjerog (gi—), *røkjen.
Have det travlt, ha1 det *anvint, an
samt, meget at *stå i (»dej ha’ møkje te
stå — stande — uti«), at »*ståke (*stime)
med» (ar; — stake, stuke); *kave, an
døve, annast , ståsse, snugge seg (ar),
stride med — de: *me stridde med det
længe) ; tvætte (o : vimse fra det ene til
det andre). Travlt, sy. brldt. «Hafva
d. med att», Jfr. »hafva brådtom» (el.
dradt om), o: have Hastvcrrk.
Trawl, bundslæpe-våd (H. D.), bo(t)n
(33unbj)skrape, sokn(oo), f.
Travlhed, ån’(o), f. (gl. n. onn), førsle,
f., gjerogskap (gi—), m., gjeroghejt, f.,
an6«vinZ, f., an6ov, n. (00), ansæmd, f.,
tl^t, m. (o : Anstroengelse for at bli feer*
dig), tidløjse, f., vinne, f., vinneskap,
m., fikt, f., kav, n., skuring, f., stå’k,
n., sti, n., stas’, n. , skåv(o), n. (av
*skuve), snuna(d), m., snuing, f., snug’,
m. : (meb urenligt Arbeide), ro’t, n. ;
(med unøbige Ting), tvætting, f. Jfr.
Skynding, Hast; StundeslFshed.
Xraai (Xræben, Gang), trød, n.
Traad, tråd, m., tvinne, m. ; (Strcrng),
*tråd («stål-, massing-t.«) ; (Garn, Spind),
tråd. Mk. tra<l-6okke, f.; -kart, n., o:
lidet $raabnøgle"; -løjse, f.; -nøste(y),
n. ; -stubbe, m. Mk. og *nål-tråd, o :
Traad «omtrent af en Haands Scengbe".
Jfr. Kurre og Forvillet. X. i ett Snor
(en af de 3 enkelte Dele i et ©nøre),
tåt’, m. (også «den enlige Del af en
tvunden T."). (Linie, fom ligner en T.),
tat’, Jfr. »råbarka’-t.« (i ileHer). (Sted
i Vcrv, hvor en T. er afslidt el. udfal
ben), tvest(i), f. (Af 2 T. Beftaaenbe
Snor>, tvi-tatta6 (tvi-tsetta’). T. flette i
(Naal), trefte) (-de). 131. hINZa. 3v.
trada. Med T. foefte, se Hefte. Jfr.
næsting, f.
Traadagtig, *tråden.
Traadbundt (Fid, i Kanten af Vcrv), jar
fæte(e), m. (»^adar—«).
Traadet ( bestaffen med Henf. til Traad"),
-træd’. Brukes sammensat: ejn-, tvi
træd’.
Traadorm (i Fiskenes Indvolde), KvHz, k.
(Kveise).
Traadrulle, snelle (-Id-) (tråd) L. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
