Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Truen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Truen — Tryllebunden 867
f.); (varsle for), spøkje, -te (spekje,
spejkje). «Det spøkte etter det», o: bet
truede stoerkt. «Det s. s»re det», o: der
er Fare for det. Jfr. *sp»^ele^, spøkjen,
2: farlig. True (afskrcekke), ti-^te f. e.
hunden. (T. stoerkt, uophprlig), *naud
truge. T. paa Livet, *om-sægje. X,
med Voldsomhet», *bjode vondt.
Truen, truging, f.
Truende (barsk), *nvven.
Truffen fole sig, kjænnast ved.
Trug ( aflangt Fad"), tråg(o), n. (traug,
trau, trøg). Gl. n. trog. Sv. tråg. T.,
btj&t og smalt, knipe, f. ; (lidet), tr^ss
(j)el, in. ; (stort), zile(o), f., baune, f.,
slå»k(o), n. (slag, slak’, o). Sv. * slak.
Trumf (lat. triumphus), vælt, m. *Vælt-
N3’ (*væltes-æs), *v.-fru. Kort, fam ikke
er T., u-vZelt, m. Som Adj. i Formen
*uvæltes». Mk. utenvselts og (at være)
*i vælten.
Trumfe, spille vælt(-kort ?) ut el. spille °"i
vælt ; bruke store ord, trasse (trasse), o :
„ gjøre 2Jiobftanb".
Trunl(us), »stamme«, bul, u’, *dc>l (lang o);
krop, *bo’l (uten utlemmer) ; tærning (un
der en stolpe); fattig-blok; (Person), *svolk,
*kjejv, *staur, *slamp. Jfr. Tplper.
Trunte (1. Trcestub uden Grene; 2. Knold,
gammelt übrugel. Stykke Trce), jfr. stuv,
in., stomn, rn., låg, f. ; *knub, in.,
*kud’, m.
Xvvip (©fuefr.), se Trop.
Tryg (üben Fare, el. fom tror fig uden F.),
*tryg’ ; *atterlet(i’)-laus, *anke-laus, *otte-
L, *sut-l. ; *u-ræd, også *ful-huga’ ?,
*hejlhuga’, *hughejl; (nogenledes t.),
tlV^IeF. Ikke ganske t., atterletsam(i’).
Anse for t., *tryggje. Anse sig for t,
*tru seg («når han bærre trudde seg»),
tryggje seg. Jfr. stå, sitje *traust. *Tru
seg til = tru seg om, 2: Vove, turde.
Tryggere blive, trv^j^t. Trygt (Adv.),
*våg-laust.
Tryghed (Sikkerhed), trygd, f. (gl. n. trygd),
tryggje, f. (og n.), tryghejt; tryglejk,
in.; *ankeløjse, *otte-1., *sut-l. ; (Rolig
hed), atterlet(i)-løjse, f., av *atterle’tlaus,
2: rolig, übekymret; (Ro i Tindet), god
hug, m. Jfr. zo6nu^a6, 2: tryg, übe
kymret.
Trygle, trygle(ar), truge(ar), naud-t., tigge
(ar, el. -tag’), naud-t., nyggje — någ’,
°)> *gnage) *^nale. bræke (e, ar), *mase;
*kne-gange (dv. kne-gang, m.), snugge,
ar (sv. snuz^a, 2: snylte), snygle(ar).
Tigge og trygle om Noaet hos sine Na
boer", *pryle bygda. Jfr. Overhcenge,
Tigge idelig.
Tryglen, tigging, f., trygling, f., bræking(e),
bræ’k, n. Dertil *bræken, *masen. Jfr.
Paatroengende.
Tryt, et (at trykke), tryk’, m.; (Plage),
trængsle, f. (trængsl) ; (bet Trykte, som i
«ftnuf, ren T."), *tryk!, p^Zent, m., o:
trykt Skrift. X., kraftigt, trøst(y), m.
T., ftcerkt, gve, truge(ar). Dy. *truging,
trugsmål. Jfr. Tvinge, True. Aftryk,
av-prænting, f.
Trykke (klemme, presse), *trykke, *klæme,
trøste, y (-e); (som for Brystet, o: be
svcrre), trykkje (-te), *svære (-te). Dertil
tryk, m., sværing, f., Seilemmelfe ; jfr.
temme. «Det trykkjer føre bringa*.
(Betynge), *læsse (»*dæ’ læste meg«, 2:
faldt mig tungt); (presse indenfra),
sprængje (-de); (tvinge), trængje (-de.
Dv. trængjing, f.). (T. Søger), trykkje.
*prænte (jfr. Prente). Det trykker (be
svcerer) ham, *det lig nedøver(y) hånom
(o). Trykke paa (styde ester), skuve
(skauv og ar), skyve (skjøv). Østg. T.
paa (lægge Voegt ovenpaa), tyngje ned
øver el. på; (blive tung), sine (— sejn).
«Det sin åt«, dei trykker (bliver tungt).
T. haardt, krejste(ar); (t. ftcerft til),
læggje åt. T. med Haanden (kryste),
kræmje (—mdc), kræmte(ar). T. ArtseN,
slå ned pr. Dy. nedslag, n. (i pris).
Østg. Trykket, trængd ; (besvceret), *læst,
*forlæst (jfr. Overlcessesch. T. Marked,
over-fylt.
Trykkefrihed, prænte-fridom, m. Lin.
Trykken («lade übgaa i T."), *tryk, in.
«Kome på tryk», 2 : »k. på prænt». Mk.
prænting, f.
Trykkende (besvcerlig, som Omstcrndighed,
Tilstand, Vilkaar), *tung, *tungsam, *tung
voren, plagsam (sy. plagsam), har(d),
*læssal, *motgangsam. »ve’ vart motg.
føre dejm«. «Ej tung byr(d), «ejn t.
farm», «t. skattar, t. tap, t. saknad, t.
sorg, t. lagnad». (Kvalm, tung), kvæve
leg, kjøven. X. Tider, trånge(o) tider.
Trykkeri, prænte-hus (Lm.), -ståve(o), f.
(Lm.), prænting, f.
Trykning, trykkjing, trykning, f., klæming.
T., ftoerk, f. E. i Hovedet (Sygdomstilf.),
trol’-grep(i), n. T. for Brystet, se Be
klemmelse. Anfald «f T., *trykkje-ri(d).
T Ytttings-Kommitte, præntar-nævnd. Lin.
Trylle, *trolle, *iune, "°fZL3se(e). Jfr. Hexe.
Trylle i * ær forvirre", forvilde"; eg.
«forhexe" = *trolle. Trylle-, som i
Trylle-baand, -drik : i * trol’- og i norsk
og svensk heller trol’-. Jfr. alv-, som i
*alv-eld, *a.-gust, *a.-skå’t.
Tryllelmnden, fjetra’, klomsa’(u). Mk.
*magtstålen(o) og *mål-stålen, *mun-va
len, *mun-fatla?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
