Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trylleformular ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trylleformular — Træde.
868
Tryllefgrmular, galder, n., galdring (*gal
6re, o: hexe).
Tryllekreds C&teté, bor Trylleri anven
des og Virker"), trol’ -krins?, trol’-ring,
m. Jfr. Kreds.
Tryllekunst. trol’-kunst, f.
SrljHefuttftner, se Songar, Tastenspiller.
Tryllekyudig, *trol’-kunnig.
Tryllemiddel. trol’-råd; *trol’skap. Trylle-
Jttibler, *runer, pl. f., *trol’-fere. Jfr.
Middel. Lcrgemidd.
Trylleord, trol’-ord, n.
Trylleri, *trolling, *runing, trolskap. Jfr.
Hexeri.
Tryllerinde, eg. trol’-kjærring (som nemlig
, kan forgøre folk). Jfr. |>er.emefter, Signe
mefter.
Tryllering, trol’-ring, m.
Tryne, tryne, n. (gl. n. tryni), trant, m.,
råt’(o), m., tru’t, m. Ring i Trynet
(for at hindre Svinet i at rode), rane,
m., knap’, m., tryne-k. , knæppe, n.,
ring, m. Vidiering (Vrant) over T.,
tr^ne-viHe, f., tr^ne-ve6(i), m. Slktte
Tryneknap, knavre(ar), knæppe (-te),
*nuvre, rane(ar). «Vrante grisens ?
XtCt, tre, n. : (Trwart), ved(i’), m. (*bejn
kros-, ring-, trol-, ty-ved) ; (Trcematerie),
•tre, *ved, i; (Redstab af T.), tre («banke-,
hæspe-, silde-, slæde-tre). Mk. «ikkje
læggje tvau tre i kros«, o : ikke gjøre
bet minbfte for"; «læggje seg millom
bark å ved», o: blande sig i uvedkom
mende Ting. T., noget blgdt, fvamp-
Ngtigt, jåkle(o)-ved(i), tenar(i’), in. (te
nal). T. med grov og tyk Bark, grov
bærkje, f. T-, haardt („en Del af et T.,
forn har haardere Ved end Trceet ellers
har"), tenarfi1), m. (tenal). T. med hvirv
lede, 6j9lgeformtgc Starer, *runnet tre,
*runnen ved. Jfr. *runni-rot (runne-rot,
-bjørk). Jfr. og *lunde, *rir, *ripel *ja
(d)ar, *runne, m. Se Flammet (Ved).
T., langt og smalt, rane, m. ; (lavt og
kroget el. vantrevent), tovre(u’), f. ; krake,
m., kranke, m. , krækle, f, krag’, m.
Østg. Jfr. Krat, Bustads. Mk. krag’
skog, krampe-s., a: Kratstov. T., lavt
med bred Top, tuste, f., kage, in. Jfr.
Bust. T., lidet (iscer LM-), buske, f.,
sesle(i), f. Jfr. brusk, m., o: Klynge af
Stråa el. fmaa Vcexter. T. med Bar
fe» affloekket, bårkløjping(o), IN., sav
løjpe, f. T., nedbrudt af Vinden, vind
bråt(o), n., vind-fal , n., rot-vælte, f. ;
(nedfaldet), låg, f. (fl. læger; gl. n. låg),
læge(e), f., nedlåge(o). Troeer, ned
hngne (el. Top og Grene af T.), ved(i),
IN. (*strang-, små-, snår-ved). T., ov
lyttet med Rod, rot-vælte, f. (se Xxct,
nedbrudt — (ftaaende, hvis Bart er
afflcekket), ro’t-U>jping, m. T., som for»
tirres el. vantrives, tur-ele, in. (t»r-».,
t.-hale, in.), Jfr. tør-øle-skog, o : Van
treven Skov. T., fom visner el. raad
ner, faa Barken løgner, sur-tre, n. Så
ledes *sur-tal’. At visne således heter
sejr, in., bar-s. T., som ikle har Klgf
ter, ejn-stø(d)ing, m. T., som man har
hugget Lovet af, tan^i, n. (tangel, m.).
T., som tjener til Grcendfemcerke, mær
ke-tre (in.-d^lk, -fure), Gammelt Troe
i el. nær Gaardsrummet, *tun-tre.
Redflaber af T., trere^e, in. Grel,
T. — Hank af T., tre-hav, n. Hage
af T., tre-hake, m. Kar af T., tre
kjær(e), n., t.-kjærald, n. Karbaand af
T., tre-gjord, f. Hob af nedbrudte el.
hnggede XtætV, bråte(o), m. Mk. kås,
0 (ka’s), f., væle, m. Jfr. Dynge,
Bunte, Masse. Lide» Klynge af T.,
busk, m., run’, m. (runne, m.). «Hasle-,
klunger-, sælje-run’«. I)v. runne-mark,
o: Mark med mange Buste. Krumnin
ger i Aarerne i T., tvZer-ve6(i), m.,
an-ved. Rift i T., ljo’r, n. Stub af
smaa T. el. Bufivoexter, strat’, IN. Un
derlag af T., tre-skoning, m. Med T.
el. Trcevoerk beloegge, vede(i’). »*Ring
vede», o: danne Tagstjcrg og Gavler
paa et Tag. Med Trce nagle, tre-sejme
(-de). At opdynge paa Marken Troeer
til Ot broende, væle (-te), kase(ar).
Troeagtig, *treen, trena(d). T. blive (bli
haard; ftærl), trene(ar).
Troearbeide, tre-smide, n.
Troeart, *tre-slag.
Trceben, *tre-sot.
Troeblok, stabbe, IN., knub’, m., kubbe, m.
(kabbe), kumb, in.
Troebrand (inden i Troe), in-råte(o), m.,
in-røte. Asbj .
Troebro, tre-bru, f.
Troebul, do’l («dul»), m., læg’ (tre-1.).
Tr «bygning, *tre-bygnad.
Trcede, 1. (gjMe et Stridt), *stige — stejg),
*trå (— tro — tråe ; »tred, trod, tradet«
— til et træde, e, som ær sjeldent), men
gl. n. troåa (trea, tråd, tro6it); (frem,
op, ned), stige fram, op, ned ; (nedtrcede,
trampe), *trakke, *trappe, *trå, *trø(de)
(-de); (fcrtte i Gang ved Paatrcedning,
f. E. Hjul), trø (t. rokken, ejn bælg);
(t. let, gaa som pllll Tcrerne), tølte, y (ar) ;
(fbagt el. forsigtigt, som med en syg
Fod), stigte(ar), tæpe (-te). Jfr. næpe
(-te), næme (-de), tøtte (y - e). «Tøtte
på med tånomc, «Tøtte på forene. T.
i Vand, faa bet gaar over Skoen, *stige
op-øver(y). Troede, 2. («komme en
Traad i"), træ(de): t. nål; (bringe paa
en Traad, trcrde Perler), træ(de), *kræ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
