Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tæge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tæge Tære,
880
Tcege, væggje-lus, f., -trol’, n., -dyr, n.
Tcrger paa Dyr (Ko-lus), vester, n.
Toegt, bytte, hær-fang; (33er.elbrift), såd
skifte, n., skifte-bruk, n., sæd-skifte
(dansk : Dmbrtft, ©liftebrift). Jfr. Vexel
drift. •
SEægtef&æg (fremtnebt som optages),
ræ’k-ælde(e), n., laupar-fe, n. Jfr. rseitsta
bikkje og laupar-b.
Tcekke (Icegge Tag ftaa), tækkje (— takte).
Tcekket med helt sammenhoengende Tag
(om Bygning, som beftaar af flere Dele),
*samtakt.
Tcekkegilde, *tækkje-dugnad.
Toekkelig, *tækkjeleg, tåkkeleg, o (jfr.
Mattel., tåkke-laus), *tæk’, *tyd\ *tyd
leg, *man-tyd’ ; *dåmleg, *fjælg, fjælgs
leg, *gild, gjæveleg, hamleg, *net’ ; ve’n
(væn), vensleg; *snå:l, *snild; godlidande,
lov-snikjen; vorsleg(oo, «vordsleg* »?«);
(behagelig), *fyseleg (fysen, fys); (artig,
behage!.), *koseleg (jfr. agelig) ; (net),
knipper (jfr. nipper), *knøten; (om Hus,
Sted), hyggjeleg, n^ss^ezarn. X. i Llrng
bett, lang-tækkjeleg (ikke *dr3-vakker).
T. gjøre, svepe til(i, ar). X. Vcesen,
tåkke(o), f., tekkje, n., man-tækkje, n.
En t. Inglillg, *ejn snild ungdom.
Tcekkeligen, *tækt, tækkjelege.
Tcekkelighed, tåkke(o), f., tåk’(o), m.,
tækkje, n., tæklejk, fjælge, f. ; tyde, f.,
tydskap, m. T. i Mandfolts, Kvindes
Arne, inanfoike-tXkke (H. D.), kvinne-t.
(H. D.). Mk. 6arne-tNkke. Arendal.
Til takke, tak’ mærk tåkkeløjse, f.
Tcetkes (behage), *tækkjast; (tåge til Takke),
*t. med.
Tcrkning, tækkjing, f.
Toelge, toelle, *skjære ut, *5. til. Tælgje
i * ær tilhugge.
Toelgetniv, Tcellelniv ( ogfaa Tollekniv"),
tål(o)-kniv, m. Mange Steder Tolekmv".
£æUe, XceEegretier, XælittyS, se Talg.
Toelle. tælje (— talde) ; (eftertcrlle), *rekne,
*kanne ; (optoelle, f. ©r., Fisk), tine (-te).
Hoeren tceller 10,000 Mand, ut-g«r,
ær på ... man (t. zahlt?).
Tlellelig, *tæljande.
Tceller (mods. Ncevner), *tæljar? Jfr. Nav
ner (næmnar, e).
Toelling, *tæljing.
Toemme (gj^re tam), tæmje (— tamde),
*spækkje (spækje) (-te), av *spak ; (regjere),
*styre, *tvinge (lyst), *sløkkje, *døjve,
*stagge, *tagge, tukte, ar (jfr. Tugte).
Jammet, *tamd, *tamen (ta’m). Som
kan toemmes, *tæmjande. Dyr, som
man tccmmer, tæming, m.
Tcemmelse, tæmjing, f., ta’m, n., tukt, f.
T., feilagtig, ufnldtommen, u-tam, n.,
ulvane, m.
Toemmer, tæmjar.
Tcende (gjMe Ild op), tænde (-te), tændre,
ar (»t. i, t. uti«), *tandre, kvejkje (-te) ;
*gjære op varme; *nøre, t^re(v), ar.
( Vel egentl. brande Tyre"). Jfr. An
tcende. Nu de kveikede op udi Tjceld".
Fr. Bg. Spike dig Tpre(y), og nøre
dig". H. Ibs. Mk. *tændring, kvejkjing,
kvejksle, f., Optcrndelse, Ant.
Tlruder vise, flækkje av tånnom(o); (som
Hunde), *glise. Hans Toender løfte i
Vand, han siklar (etter).
Toendeved,°spaaner,^tNn6ve6(i’), tændre-v.,
Kveikje, n., kvejksl, f., nøre, n., eld
kvende, n., snarte (n.?). Jfr. kvejkje
flis, f., -spon, m., -stikke, f.; nøre-flis,
-stikke, -ved, m.
Tcengsel (§ulØ£e), tæksle, f. (tækle, diksl).
Holl. dissel. Også *skar-eks. Med T.
hule el. tilhugge, tseksle (tsekle, dikzle).
Tcente, tænkje (-te), *hyggje (>de) ; (siutte,
antage), tokke, ar (gl. n. hokka, o: be
dMme), spå (-6 de). »Eg spår, han er
komene. T. ester, *huge, *åt-huge. T.
ilde «M, *ille(ar), il-tænkje ; jfr. il-tanksj)e,
m. =3 ii-trj f. Som toenker, -*tænkt.
»Djup-, få-, snar- stut’-t.« ©om t. klart,
*grej-tænkt.
Tlrnkelig, *tænkjeleg, *tænkjande.
Tcentemaade, *tank(j)e-lag, *tænkjemåte,
m. ; *hug-lag (Lm.), o : Sindelag.
Tcrnkning, tZenKninZ, («oftere") tænkjing,
f., tan(kj)e (også — Eftertanke).
Tcenksom, *tænksam, *tænkt. »D’æ kar,
som N tZenkt». »Det var gut, soin var t. «
Tceppe (t. Teppich ; gl. n. tepet ; lat. tape
turn), tæpe, n., tjæld, n. (e), duk, in.
(I^rn.), ssrZe’n(e’), f., dleje, f.; (i Sammens.),
-*brejdsle (»a-, under-, ©ver[y]-br.«).
Jfr. Betrcrk. T., hcengende (For-Tcrppe,
Forhceng), tjæld, n. (kjæld), for-t., n.
(Lm.), altså vel og bak-t. ; fare-hæng,
n. (1.M.). X, (Senge-), kvitel(i’), IN.,
tjæld, n., åklæde, n., åbrejde, f., å-brejdsle,
f., grænje, f.; (at ligge paa), kvitel(i’),
under-brejdsle, bleje, f., tjæld, n. T. :
Over- (grovere), bråt(o)-kvitel (også brå-k.);
(finere), mjuk-k. T. af grovt Xøi, rugge
(rogge), f. X. grovt (Gulvtcrppe), rye,
f. (sy. rya); (Sengedcrklen med indvcevet
gio§ el. 3lcp), rye, f. X. af Klude
strimler, filie-rye, f. T. af laaddent
Slind, *fæld, skin’-f., *s.-bleje, skin
rugge, f. Traad til Sengetcepper, dleje
garn, n. Voev til Toepper el. Lage»,
tjæld-væv(e-e), in., bleje-væv (bløje-v.).
Tcere (borttcere; forbruge; afkrcefte), tære
(-de), *tærse; *mæne (jfr. Skrante, Svak
le(§]). »Soli tæk te’ m. sneen», (Gnave),
mete, ar. T. Paa, tjåme(ar); (gnide,
slide paa), tja (-dde), tjåke(ar). Dy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
