Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udtryksfuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900 Udtryksfuld — Udvikling.
Udtryksfuld (ausdrucksvoll) , jfr. meget
sigende, talende, levende, rørende, åndful’.
Udtrytslfls, intet-3i^en6e, *buZiau3, "’dåm
laus , udeltagende , kåld(o), *like sæl.
Jfr, Indifferent, Flau.
ttbtrijfétttoabe, talemåte, m. ord-dæme,
n., *ordlag, *ordlejding (orlej’ing). Jfr.
Stil.
Udtrcede (Sko), trå ut.
Udtroek («noget, forn kan udtrcekkes", f. E.
i et Stab, et Orgel), drag?
Udtrcekseng, jfr. drag-sæng, f., skuve
sæng, f. •
Udtrcettet, tråta’ («trota»), av-tråta’, -"ut
tl^t, utmød’. Jfr. Mat, llbntattet.
Udtvcrre, røre ut (jfr. Tverre); («behandle
altfor vidtlpftig"), *dra(ge) ut. Mk.
*langdrøg, *lang-drægjen, e, 0 : 1.-dragen.
Jfr. Udvande.
Übtljbc (forklare), tyde (-de), tyde ut, *greje,
*læggje ut, *tolke.
Udtydning, ut-tyding, f., tolk(n)ing, grej
ing, *utgr.
Udtcrre, *tære (-de) (tærse). U—t, «av
gjord (av * avgjærast), *avkomen, ut
sågen(o); (Jord), ut-slindra(d) ; (afkrcef
tet), ut-talmad. jfr. Übntagret.
Übtømme, *t»me (or). u. fig (fftotvis om
at udgyde fin Vrede), tame or seg, t.
seg. Jfr. Udghde. U— *or-tømd;
(betagen, afkrceftet), utarma’, utmasa’,
*mod, «klår, *tråta’ ; (u. for) (blottet),
*5M (aud), »znau. jfr. Udmattet; Blottet.
Udtstrre, *turke; *hæse (-te). U—t (for
tæret), ut-turkad (ut-tur’), tur’.
Uduelig, duglaus, udug(e)leg (sy. oduglig),
*u-ny’t, u-*hævleg; *få-hæv, u-hæv; *låk
(jfr. Daarlig, Slet). U. til Arbeid,
*gagnlaus. u. Person,’ 11-6736, f. (sy.
oduga); mis-mænne, n., skit-m.(i’), u-m.,
van-m. ; gagnløse, f. u. Pers. el. Ting,
u"dygJe. l. (u6^e); ro’m-rækje(e), n., 0:
Skumpelssud. U—t Folk (forn tcerer paa
andre), å’t, n. (av »eta», crde).
Uduelighed, udygd, f., dugl^jse, f.
Udvalg, ut-va’l, n., *va’l. Til U., *til
vals.
Udvalgt, se Udvcelge.
itbDanbe, vatne(ar), m»jkje (-te), *spæ(de).
U—t (f. E. H))), *vas’bard, *ut-laga(d),
*spæd’; (Troe), *vas-drukkjen ; (om Farve),
av-vatna’, vas-fåd’. Jfr. Svcekket (af S3cebe,
Negn).
Utvandre, flytte ut. Jfr. Emigrere.
llb&attbrer, ut-flytter (Fr. H.), flytning, m.
(flutn.).
Udvandring, ut-flyt(n)ing.
Udv^agrt, *ut-vakt, *or-va’k(oo).
Übtteb (bet ydre Lag af Ved, nceft Barken),
yte, f., gjejte, f.
Udvei (Raad, Leilighed til noget), ut-væ’g
(e), m., råd, f., *berge-r., *hjælpe-r.,
*berging, «bergning, kvårve(o), f. ; lej,
l. (Adgang, Anledning). Uden U., skår
fast^). Dv. *skårfæste, n. og (at) *s.
laupe, o-. gaa sig fast. Jfr. Forlegenhet»,
«Det lyt verde ej råd*, Finde u., ut
vN3e(e) seg sutve^e 8.). U. el. Ende fe,
sjå land. Klog til at finde paa U
rådog (-ig), *råd-klo’k, -ri’k, -vi’s. ©om
har Mange U., ra6.6^U3. Gl. n. råd
drjugr.
Udvendig, *ut-vendes, utta’-te’ (utantil).
Jfr. Udentil. Den u. Del, yte, f. Sy.
yta, Overstade.
Übtiegle (t. auswexeln), byte (-te), skifte.
Sy. utbyta.
Udvexling (af Meninger, Erfar. m. m.),
bytte ? ombytte. Mk. ømsast(y), 0 : «stif
tes om (til) at übrette noget". Altså:
emsast mejningar, røjnslor? mejnings
«msing, y?, -bytte?, -skifte? Jfr. hug-skifte,
0: at skifte hug. Se Vexel.
lldvide, vide (ut), ar; *viFFe, "Vikke (gl.
n. visZa, vidka) ; *røme. U—s, U. sig,
*vidne (vinne) ; føse (-te , o : svulme),
gange, laupe ut-ever(y), sige (ut-øver,
om en Masse). Jfr. Dpblcefe, Svulme.
Udvidelse (at en Ting u. sig), vidning, f.;
(Forsyning med stprre Rum), røming,
ut-r., f. U. stcrrk, se Udsftcendelse.
Udvikle (med Ord, forklare), *greje, *g.
ut, læggje ut, tyde (-de), *t. ut, *ut-t.
U. fig (ordne, arte fig), grejast, greje seg,
gjærast, lage seg, skape seg. »Eg vejt
ikkje, kor det grejddest*, 0 : hvad Ende
det fik. u. sig, u—s (faa Forstand,
dannes), dæme seg (-de), frZ3m6e seg,
fræmdast(e) ; kome seg, ta(ke) 3. fram
vikkast (i’, 2 : vetkast), kløkjast (bli flog),
*klokne, vetraBt(i), vit^aBt(i’)i (tilberedes,
f. E. Malt), gjære seg til. Udvillet,
fræmdad, vitrad (Lm.) ; (forklaret), *ut
lagd, *ut-tyd’; (klaret), *grejd, *ut-g. ;
(modnet), *tilkomen; (af Sært), fram
vaksen, ut-v. ? Fuldt U., °"buen, *gjor(d),
mågen(o). Jfr. Moden. HlllV U., *halv
komen; (lidet u., f. E. om Kornscrd),
*van-komen. Ligelig u. (©fob), *sam
vaksen; (Ager), jamn, sammågen(o);
(sent U.), sejn-komen; (tidlig U.), *snar
komen, snar-nZem.
Udvikling (t. Entwickelung) , (Fremgang,
23cer.t, grem».), fræmde, m. (jfr. fræmde
leg, o: som U. sig godt), framtak, n.,
fram-tøke, n. ; gjær(d), f.; mågning(o),
f., mon(u), m. ; våkster(o), m., *fram-v.
(Lm.), *til-v., til-vækst, til-skapna(d),
m. (el. «Videre ©ang"), trivsel; lForkla
ring),*utgrej’ing (Lm.), grejing (Klaring);
(Orden, Rede), skjel-grej’e, f. (ski-, sky-);
*avgrej’ing (Übrebning). (Tanke-U.), ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
