Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Underpant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underpant — Undervise. 913
Underpant (eg. Pant i fast Eiendom, Hy
pothek), urørligt pant, pant. Jfr. Pant
Underpris (for liden Pris), mispris (Molb.)
Mk. spotpris, skampris, m.
met (farfte Instans), hejme-ret, m.
unclerret, m.
Underretning, spurlag, n., spurn, f., spur
na(d), m., tiend, f. («tidend»), tilsigelse
tydning, f., varsl, n.; også visdom, m.
vi3en6, f., vi3en6e, n. (gl. n. visin6i, o
Kundstab), greje, f., svar, n. Jfr. Ve
sted. Melding, Nys, Efterretning, Oplys
ning; Erfaring. U. (Veiledning), *ret
lej(d)ing, f., retlej(d)e, f. u., tilstrlkkke
Ug, give, *retlej(d)e.
Underrette, *kun-gjære, *forkynne («kyn
ne«), vitre(ar), la’ vite, *retlejde, sige
*57ne, *sægje frå (til), *te, *varsle, *var
skue ( nyt Ord"); jfr. Melde. U-t,
vel, *retlejd, »vi’s. »Eg vart’ ikkje vi’s
på det». Jfr. Besked.
Undersat (-soetfig), *under-sæt’(e), under
sat (Molb.), firskåren (i* bare i eg. mær
kelse), stærkbygget, bredvåksen (H. D.),
*brejd-vaksen (gl. n. breidvaxinn), mots.
*gran’vaksen (jfr. Smekker). Mk. *brej(d)
hær(d)a’, *hær(d)e-brej(d). U. kraftig
Karl, kult, m.
Undersaat (n. f. Undersat), jfr. Underdan.
Untzerfaatter, ian63-lv(H), m. (I.in.), o:
Nanon.
Underflaal i en Lampe, under-kåle(o), f.
Nnderfljgrt, under-stak’, m.
Understov, *små-skog; ryde, n., 0: Krat.
*Ejne-r., *klungre-r.» Jfr. Krat.
Underskrift, hand, f., o: handskrift.
Httberfftjbe (fremrægge noget Ucegte i det
Mgtes ©teb), *for-byte (?. o: forvexle,
bytte feilagtig). Mk. Ordet byting, m.,
0: Skifting, forutsætter talebruket *byte
(-te), ikke *forbyte. *Byte forklares da
også med «ombytte med noget andet".
Underslåa, lenlig tilegne sig. Jfr. Under
sicrb.
Underfloeb (t. Unterschleif), svik; tol’-s.,
riks-s. (?), kasse-s. (Folkets Avis) ; løn
svik? kasse-tjuvna’ el. -stuld(u’), m. ?
Underst, *underst (*nederst, *nedst[e],
*nerst).
UnderftllVN, under-stæmne, n.
Underftaa fig, *våge, *tore, tore seg til,
*tru seg til, *trøjste.
Understen, *under-stejn (i Kvcern).
UttbcrftiHc (t. unterftecfen), se Understyde.
Underftrpm («dobbelt Strømning i Spen"),
(g)jo’t, n. Dy. gjot-sjøa(d).
Understoevne (forreste Del af Baad nav
mest under Stavnen), hals, m.
UnderstDltte (t. unterstutzen), stø(dje)(y)
— studde), *stø’ op-under ; *sitje op
under (nåkon, o, o : yolde), *halde ’ti (o :
holde vaa), take op-under (en Sag), til
stedje, v (I.IN.): *hjælpe, ta’ seg av, ret
lejde. U—t, *understud".
Uttberftøttelfe, stødning(y), f., -na(d), stud
na(d), u’, -ninZ(y), ad-3t^d (G. A. Kr.),
*fram-stødning, y, -nad, *til-s., f. (1.in,1;
hjælp, f., underhald, n. (©tøtte).
Understottelfeslasfe, unde^wds-kasse (G.
A. Kr.). I * sted, f., d. e. støtte ( Stok
el. Pcrl til at stMe med").
Underscetsig (t. untersetzt), se Undersat.
Underfe ( Bevcrgelse i Våndet, i det Dhbe,
efter Storm"), under-sjø, n., løjnvåg, f.,
grunstøjt, IN.
ttttberføge, granske (*grænske), prøve;
efterfare (gruver, — Molb.), *forfare ;
*kjænne åt (ad; sy. kanna åt), *kjænne
etter, næglefare (Lm.; efterse), naglfare?
(zv. nagelfara), fare©ver,y (mk.*øverfaren),
højre etter, sjå åt, til, etter (Lm.), se
efter; røkje (-te), *ransake (gl. n. rann
saka); røjne (-de), røne el. rønne ( alminb.
i crldre danst". H. D.). u. helt til
Enden, *endefare, *endefete.
Underfflgelfe, gransk(n)ing, *ette(r)-kjænsle
(det at kænne efter), ransakning, f.,
røkna’, m., *etter-r., *røkjing, sokning
(av *sokne).
llnderseger, røkjar.
ttnbertag (i Brydning), under-ta’k, n., mots.
*øver~tak.
Undertegne, *tejkne under.
Undertegning, under te^kninss, f.
Undertiden, *stundom, stunde- lnillom,
*riom-til, *takom-til.
Undertrykke (som OprM), *d»j(6)e (d: få
til at de), *døjve, *sløkkje, *kværkje,
*stagge, «stille ; (Rygte), *sone, *3. ned;
(Mistanke), *kjøve, *kvæve, *døjve; (for
trylle, gjøre Overlast), *plåge, *ku(g)e;
*tvinge. Jfr. Dcempe, Standse, Kue.
Undertrykkelse, *sløkkjing, *sullinZ, »d^
ving.
Undettr?ie ( Sn^rliv"), op-Iot(u’), m. Eg.
den øverste Del af en Ting",
lndertvinge, *krvne (d: krone, maaste
af Begrebet kronrage?"), *ku(g)e (kuve).
Jfr. Tugte og Admyge.
Uttbertæ^pe i en Seng, under-brejdsle, f.,
kvetel(i), in., *tjæld, n.
Iltbcrtj3t, *under-plag, -klæde(r) (under
trøje, -brok).
Underverden(en), jfr. underorden (Molb.),
under-hejmen? (i likhet med fødeshejmen,
andhejmen).
lndervise (t. unterweisen), (underrette, f. E.
Dommeren om Sagen), oplyse, give op
lysning, sætte in i (saken); (anvise, in
struere), *retleXd)e, *svne, *styre; (med
dele Kundflab), *lXre (-de), *37ne (-te),
*te, greje ut, læggje ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
