Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Undervisning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undervisning — Undskyldning.
914
Undervisning (t Untertøeifung), (f. Ex.
for Dommeren), oplysning, *visdom (vi
sende, n.) ; retlejdung; lærdom, m., lære,
f., læring, f., *oplær., *syning, f. (2:
goreiriån.). Jfr. Unberbife.
Undervisningsanstalt, lære-værk (Molb.).
3v. larovark.
Undervisningskunst, *lære-kunst, m.
ttttbertltétttnggmaabe, lære-måte, m.
Undervurdere, van-v«r’e, *van-mæte, under
*mæte, under-*mæte? (-te). *Mæte var
bedre æn det tyske sflfatte (underskatte ?)
og det halvtyske vurdere. Skatte i *
ær «betale Skat", Jfr. IRtngeagte.
Undervurdering, *van-vørnad, under-mæ
ting? van-mæting? (til *van-mæte).
Uttberrjægt, under-vægt, f.
Undervoert: Verdens syv U., dej 7 ov
værk i hejmen (væra). Lm.
Uttbfalbe, svigte, *gange frå, *falle frå.
Undfange (N. t. UNtfangen), avle(ar); (om
Dyr), *ta(ke): *ta kalv, føl, unger; ta
seg; (ifcer om Hopper), stigast, rennast.
Jfr. Srægtig blive.
Undsty (t. entfiiehen), *fly (-dde) (frå, til),
*reme, *ta flugta, *gange unda’, *slæppe
u. Jfr. Fly, gtyflte.
Undflyve *fljuge unda’.
Unbgaa (t. entgetøen), *sky, hålde sig fra,
slæppe ( slåp) un6a, ifrå, gå fri for
(»e^ slåp a gange* ; »han s. a syte*) ;
(unbbrage sig Sansningen, bli übemcer-
ket, f. Ex. : «bet undgik hans Blik"), han
(jeg, du) *gådde ikkje; (unbfomme),
*kome unda, *k. seg u., *fly. SvM tttOtt
gjerne vil undgaa, kvideleg, o: som
man kvier (sig) ved el. for. »Eg kvider
meg føre(y) det*. Jfr. ©rue, $Z)mme flg.
Se og »mk.« til Unbbrage.
Undgjoelde, *få like for, *b»te fore, *luke^
»Han får ejgång luke de’ atter*. Også
gjælde (føre), *om-gjælde (sv. omgalla),
*lide (føre), *svi’e føre. »Han fær gjælde
føre det*.
Undine (Ond.) (Sanbn^mfe), vas’-vætte?
(kvindelig) -væt’, f., v-ånd. *Væt’ (ikke
vætte) ær — «kvindelig Sætte". Jfr.
Vcette.
tlttbfommc, *gange, *drage, *slæppe el.
*komast unda(n), *kome el. k. seg unda’,
slæppe av, gå fri, fly (-dde). Jfr. Flygte,
Fly. U—N, *unda’-komen, *av-sloppen,
sl. fri, *sl. unda’, *unda’-ramd. Jfr.
av-stråken(o, av *strjuke av). Jfr. Und
vigende Bevcegelse.
Undtomft, jfr. unda-kome, f., 0: «Seilig^.
til at undkomme".
ttnblabe (Handling), la’ være, *late. «Han
kan både gjære og late*.
Undlflbe, *fly, *renne unda’. Jfr. Fly,
Flygte.
Undre: Det undrer mig, *eg undrast, eg
undrar meg. U. sig, *undre seg, En
drast, fernast(i’), *fur(d)e, *fur(d)ast.
u—s, se Undre og u. sig. Jfr. For
undre, s"r6aufe(§).
Unbrett, *undring; *fur(d)ing, o: «nys
gjerrig 33etragtn." Jfr. Forundring.
Undfe sig (for), bly(gj)ast (ved, føre, —
blygdest — blygst ; sv. blygas), *bljugne,
*forøvast, *myklast, *plænte seg, *vær
jast (føre); *undsjå seg («Nyere Drb"),
ikke komme sig til, at, ha’ ’oge føre, y.
Jfr. Blues; Respekt. Se og ,mk.« til
Unddrage.
Wnbfeeltg (Blu, bly), *bljug ( ofteft" blyg),
*blygjen, *bljugleg (blygsl.), *blygsam,
*blaud, *zran’var, *åkår, "nat’var, håvar
(hovar, hogvar, h&gvar; jfr. gl. n. h6g
værr, ftilfcerbig); *myklesam, *anlets
bljug, *fingen, *forøven (av *æve, 0 :
tbible); *plænt, skam-ful’, skrepen(i’),
*varlåten, *vedvoren (eg. ved-varen, o :
var, varsom). Jfr. Tilbllgeholden, For
dringsløs. Ikte UNdf., framgjængd, o:
eg. som gaar frem. Som let blir u.,
*bljugvoren (af Natur). Til at blive u.
over, blygsam, bljug (blyg), Han var
for u. til det, *»han hadde ikkje man
skap til det*. U. V«re, plænte seg;
(u. gjøre), *blygje (-de). »Han blygde
meg*. Jfr. Bly. Se og »mk.« til
Unddrage.
Undseelighed, Undseelse, *blygsl, f. (H.
Ibs.; sv. blygsel), blygd, f., bljugskap,
m., blusel; age, m. (a: Respekt), oge,
m., otte(oo), m., bev(i), n. (2: Sæben);
*plXnte, skam, f., vægje, n., ære, f. :
(Jgreftfjøt), blygsel (Fr. Bg.). »Der,
som er skam, er også ære*. »Der ingi
skam el inne, kjem ingi ære ut*. »D’er
ikkje ære i deM«, 2: de ere uforstam.
Noget, som tiæffer Unbf., *skam; mk.
gar(d)skam. Blottet for ti., skam-laus.
Dv. skamføjse, f. grl)gtfo«t af u..
bljug-fælen. Jfr. 331u, Sluelfe, Slufcerb.
Undsige, *om-sægje (o: omsige; sv. om
saga), true på livet; livlyse. Lm.
Undsigelse, omsægjing? (til *omsægje),
trusel på live’, *trugsmål på live’.
Undskylde (gjøre fri for Skyld), hejlage
(ar — »han vilde h. seg*), *avsake, or
sake(oo, sig el. en annen ; jfr. sv. ur
saka, ursakta, urskulda); (unbbrage ftg),
*be el. bære el. *take seg unda , *fare
u., påskyte, at ... (jfr. Paastud); bære
føre(y). Dærtil førebæring, f. Und
styldt. *orsnka’. Se ,mk.« til Unddrage.
Unbfftjlbcltg, *orsakande, tilgivande. »Det
er or., tilg.«
Uttbff^lbttittg, av-sak (Lm.), avsaking, f.
(V^len ; efter *avsaka = orsake) ; føre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
