Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Undslaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undslaa — Unicus. 915
bæring, k. (y), førebærsle, f. ; (uholdbar
u.), *pa-kun6. Jfr. og Paaskud.
Undslaa sig, nægte, *bære seg unda’, *be’
seg u., *bjode av. Jfr. Vcegre, Und
stylde sig, Unddrage.
Undslippe, grave seg unda’, *gange u.,
slæppe av (2: bli staanet).
Undscrtning, *hjælp, f., *berging, -ning;
berge-råd, f. (2 : Udvei, tzjcelp i NjZden").
Jfr. Redinng.
Nndscrtte, *hjælpe, *berge, *frelse. Und
sat, berga’, *frelst.
Undtage (etter t. ausnehmen?), *ta(ke)
un6an, *t. ut, frå, t. fri. Undtages,
gange frå. «Når det gjæng frå den
yngste». Undtagen, *anna(t). *»Alle
anna’ me« (vi). »*Altid anna’ om kvæl
den« (Eg for «annat æn«, end). Også
un6an>, fra-tßken(e). Intet UNdt., *inkje
undantakande. U. (uden), bærre(e), ikkje
bærre, omfram, uten, så nær som. «Der
kom ingen, bærre han». «Ikkje bærre
e^n dage, o: kun en Dag.
Undtagelse, undan-tak, n. I.M. Uden U.,
op og ned føre(y). Jfr. Fod (for Fode).
Undullltion, bølge-gang, husk, n. (o : «gyn
gende Bevcegelse"), båre, f., b.-skål(o),
n., våg, f., sjø, IN., s.-gang, m. Jfr.
Gyngen.
Unbttlatoriff, bølgende, bårot(u), bårande.
Uni>Ulere, *huske, *rugge, *reje(ar, d :
«aynge, svaie"), bølge, *båre (*bære),
*bNlle (o: fivulpe). Jfr. Gynge.
Utldvige, røme (-de), strjuke av (jfr. RMme,
Flygte); (unbgao), gå fri kor; *gå unda’,
*stygg(j)ast, sky (-dde ; nyere Ord".
I’. scheuen). Jfr. Undgaa, Undsty. Und-
Vegen, av-straken(o), dortl^pen. Unb
vigende Bevcegelse, unda(n)færd • (0 :
*lare un6a, o: vige tilbllge); jfr. unda(n)
kome, f. (Leilighet» til at stippe, und
komme).
Undvigelse, flugt, f., røming, f.
UitbOærc, *vo’n-være = *være von ( !un
i Ins."), *on-være (jfr gl. n. Vera on
el. 6n, o: bære foruden), *om-bære(e).
*Vo’n = saa stillet, at man kan und
vcere en £ing el. ikke strax behøver den.
*Være nåkot(o) von, o : tunne undvcere
el. overlade noget. »Eg var de’ ikkje
von». Sønnenfjæls: *må von el. *må i
von. »Eg mår de’ ikkje von», o: fan
ikke undvcere det. Sv. * vera von. Jfr.
gl. n. on, an, o: foruben. 11., også
sakne, være foruten, av-se ; fattes (se
Mangle), misse, o : miste. »Jeg kan ikke
miste brønnen min, sa trollet*. Jfr.
umistelig, ikke — fffom ikke fan mistes",
men = som ikke fan undvceres". I *
umissande.
UttbtJCCrclfc (som fjJle§), sakn, n., av
savn (-kn).
UndVcerlig, *missande. Jfr. *umissande,
umistelig, 3: uuntiicerltg.
Unegtelig, u-*nægtande?
llnent, *tung-næm, tår-næm(o).
llnere, ene(^lold.), »forene«, forlike, samle,
*samne, sæmje (— samde), *samlage,
*sampe. tt—t, enet, *samd, samlaga’,
*samtykt(e), *samstændig(e), *samråd(de),
*samstelt(e).
Ung, *ung, *dla (d: sftced). »Ho er ejt
blåt barn ændå*. Bl«t-U. (t. blutjung?),
jfr. «r- (år-, ur-)unF. Meget «., *»r
-ung (år-, ur-); jfr. ørliten, ergamal.^ U.
igjen blive, yngjast op-atter. u. igjen
gjfire, yngje (-de) op-atter. Faa yngre
Folk til Selfkab, *kome seg at’-i yngdi.
Ung Dreng, ung-svejn, m.; (u. M.fie),
*ungdom, ung-mænne, n.; (Hob af unge
M.sker), ungdom, IN., ung-lyd, m. (-lyr);
(u. og spcedlemmet Person), blåking, m.
Unge Kreaturer (Kvceg, Hornk.), ung-fe,
n., ung-fena(d), m. (cc), *ung-fane, ung
nøjte, n., lause-naut, n., laus-fena, m.
(mots2t klavenaut), gjæld-fe, -najte,
kvigjende, n. (kviend). U. SMllUfce,
ung-smale, m. u. Heft el. Hoppe, ung
ø]k, m. Ungt Skud (af Trce), ung-tejn,
m., tejnung, m., renning, m.
Ungdom, yngd, f., ungdom, m.; (unge
M.sker), ung-lyd, m., ungdom, m.
Ungdommelig, *ungleg.
Uugdomsglans, fejring (H. D.). Eg. fæg
ring (av fager). Sv. fagring. Ikke i *.
Unge, ungje, m. (fl. ungar), gl. n. ungi.
Slem, ustyrlig u., trol’-u.; (ufuldbaaren),
skå’tning(o), m. «Kalv-, føl-sk.« Jfr.
Abortere. U. af samme Kuld el. af
samme Mor, banne, m. Gl. n. barmi,
Broder, u. faa, unge(ar), yngje (-de).
Jfr. Yngle. Hob af Unger (Bjjrn), unge
smale (av *smale, 2 : Flok).
Ungefcer, *på lag, *omkring, *mest, *om
ejn trint.
Ungersvend, jfr. Ungkar! og Yngling.
Ungkart, *ungkar, *dreng, *gut, stakal’,
m. u., oeldre, svejn-kal’, m., *dreng-k.,
gammel ungkar.
UngkarlsliV, ungkars-stand, n.
Ungmy. *nisj (Pebermp, *møj-kjærring).
ttnguøb, se unge Kreaturer.
Ungstov, ungskog, m., ung-runne, m., ung
rensl, n. Jfr. Understov.
Utticttet, makeløshet (det at være den el.
det eneste i sit slag).
Unicum, eneste «eksemplar», største sjælden
het, ejn-tøkje, n., o : TWg, hvoraf man
kun har et Exemvlar".
Unicus (nummus), eg. eneste (mynt, eneste
»exemplar«), *ejnstaka, *ejnka, uten make,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
