Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Urinblære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920 Urinblære — Usaltet.
Urinblcere, blåse, f.
Urinere, mige (— mejg), pisse(ar), *late
vatne’; (om KjM), *lande(ar); (om Heste),
stalle(ar), tvage(ar).
Urkraft, grun-kraft. Jfr. Ur.
Urmaterie, verdens-æmne. Dr. Ros., H. D
Jfr. Materie.
Urne, drukke, f., aske-k., stas-k., valg-k.
(L. K. D.; at samle de røstendes sed
ler i).
Uro (Bevagelse), uro, f.; (isar i Luften),
ru’t, n., ruting, f., ælte, f. (mk. *hav
ælte); (i Våndet, — Bølgegang), mangl,
n.; (ikke at vare stille), kvimsing, f. ;
Larm). «verstade(y - o), f. (jfr. Tummel);
(Hslage), umur, m. ( dunkelt"); (©tøt),
mallæte, n., oftere mallætiug, f. (gl. n
marglæti, Lystighed): (Usikkerhed), ufriskje
(ufnste), n. (og m.) (også — noget, forn
strcrmmer el. vakker Uro; jfr. ©bøqeri
Rovdyr); (^Engstelse), 23’. n. (3v. agg)’
uro, f., atter-le’t(i), n. (jfr. KEngstelighed).
u., megen, ufred, IN. U. £aaføre,
Voetle, uroe(ar), størje (y, ar), rundar).
Dv. runs, jfr. Larm. Uroen i Ur. jfr.
Pendel.
Urokkelig (som ikke vakler), *ste, *tlaust,
uruggelig, u-*ruggal. »*Traust stolpe,
stelling». Jfr. Rokke.
Urokkelighed, trojste, n., stø’lejk, m.,
støhet.
Urokket, *u.dl^t, *u.at’ra(6), u-rumpla’,
u-*rugga\ Mk. u-*rugla og u-*ruggal.
llrollg, uroleg, *uro (»det, barnet, vart 50
uroU), krimsot, mallætog, *rutande, rørot,
*vil’; (bekymret), *ankefulJ, °^livi6en, *otte
ful, ottog (u. i Sindet; jfr. Mngstelig)!
*iren, irsam (o : u. af Lcengsel, Hjemve),
•uvær; fJ^fltig), *vid-osen; (fyrig, faab),
kav (mk. kav.liU3a’, o: hidsig, heftig):
(oftrM, om S^en), *ukjer’; (jirigenbe
stMnde, om Spcedbarn), *unådig; (strids
lysten), ustyrjot; (usikkert for Rovdyr),
u-fredt; (ustyrlig), styrlaus, *galen;
(utaalmobtg, ifær om SBørn), kyndog
(-613); (vimsende, om Dyr), Kinpo?, *kip.
pen. u. (om Barn), *amper. aiupe32in:
(om Stlftonb), kavsam ; (om Veiret), 3va’k.
u. af BllVst, vindal ; (af Livlighed), *vii’,
*galen *kå’t, *kipen. u. v«re (vrikke
"kle ftg), kveke(i’). Gl. n. hvika; sy.
livelca; d. hvege. Mk. .sitje som
skjon (Skjcrren) på ski’gar’en«, o : vcere
urolig. Meget ur. og oengftelig vcrre,
•stande som på glo(d)om*. U. blive
(vegynde at røre paa fig), im3e3eF(»in3e
ses, y, ær «forandre sig"); (gjøre Ov
t^ler), mallæte seg. u’ Liv (, i Svir og
Svcerm") fere, rute. Sv. rusta; sv. *
lme6). u. Pers. (forn
bare soger Svarm og Lystighed), rangle-
fant; (forn ypper Klammeri og Stpi),
te Utande, m. (jfr. Urostifter), ustyrje, f.,
:), ufred, IN.. ufreda(r)-fugl, m. (d: urolig
«rop), mare-kat (av *mare, o : gjøre ©tøt
Yppe Klammeri), løjse, f. WI. M.ste el.
> Dyr), *ukjo (utjø, n.). U. Veir, rusk,
, M n<:. s e"ver> n., svå’k-v., ru’t, n.
t* Uroltghed, *levnad(i’), leverne(i’),n., levan
Inven), n., husk (jfr. Stpi, Tummel)
(t et Hiand), opst7r, n., rejznin^ oprej3t
), (Lm., — efter gl. n. uppreist, f.). Mk.
’- gy^jse, f., *van-age, m. Jfr. Opstand,
’ Urostifter, utange, m.; jfr. og Agitator
: og Urolig (Perl.).
Urskov, forn-3liQ3el. 3run-51i03? urørt skog..
Jfr. Ur.
Urt, urt,, f. ( sjcelden"); vækst, vakster, m.
(o), gras, n.; (unyttig u, — i Ager),
*u-gras.
Urtebed, *hage-sæng, sæng, f-
Urtegaard, *hage, IN., *kål-h., *k.-gard.
Urtegaardsmand, se Gartner.
Urtel)ttnbel („§. med Urter, isar Laae
urter"), jfr. Droguerihandel.
Nrtehandler, jfr. Droguist.
Urte^obe, se Urtegaard.
Urtefram, jfr. Kolonialhandel (med kaffe,
sukker, te, ris, tobak, kryderier (og tør
rede frukter).
Urtekrcrmmer, jfr. Kolonialhand(el).
Uryd, et Cbet, som ligger i Veien, — som
er uryddeligt el. i Uorden". Rahbek
sknver: et Urydde, om en forgroet lord
plet ), jfr. *urøde, y, n. (»oryd-«), o r
tcrt Krat el. Smaastov", og *umark
3 : dild og uryddelig Mark". Jfr. Vild
mark. Derav Urydskammer, o: Pulter
kammer.
Uryddelig (Varelse), u-rødig(y), urødleg,
*ruskot, trång(o). ’
lryddet, *u-rud’, urødig(y), urødleg, y.
Uryggeltg, *st&, *traust, uruggeleg? (av
*mgge, d: vugge, rokke", *le’e På. I *
finnes dog og et ryggje, o: rygge, op*
have. Men *oryggjelege er uhyre,
frygtellg meget"). Jfr. Urokkelig,
lrygget, *u-at’rad; *übrHjt. jfr. Urokket.
Urlrd, *uræd’, *djærv, u-*forfælt; *tryg’,
liu^.Qejl, nejl-kuza’. Jfr. Uforsagt.
Nrert, u-rsjva (som man ikke har taget
noget af); (überørt), u-rørd; (ikkeaabnet,
f. Ex. Øltønbe), u-spræt’(e). Jfr. Aabne.
sage, vane, sædvane, bruk, vedtækt.
sagt, *u-sagd. .Have nåkot usagtr.
»Late (være) usagt
salig, *u-sæl; (fordarvelig), skadeleg,
ulykkelig. fc’
saltet, usalta’, *kjærv («tjerv», gl. n.
PJarfr, o: ufyret, sy. karf), *vimmer,
dåmlaus, BaltlauB. Mk. vXskjen, o: for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
