Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uvidenhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926 Uvidenhed — Uærlig.
Bestemt), uvetande(i’). »Eg var uvet.
om det*, U., NVget, små-vetog(i).
Uvidenhed, ia-kunne, f. I.m. ( i Stedet
for Faakunnigheit").
Uvigtig, u-*vægtog ( oftest" vigtug, vigtig).
Uvilkaarlig, uvitterlig, *u-veteleg(i’) ; vilje
løs, *uvilja? (o : eg. ufrivillig, ikke for
-BZetlig).
Uvillie ( Ugunft, Fortrydelse,^ Mishag"),
uvilje, m., u-tykkje, n., utåkke(o), m.,
*unåde, in. ; tyk’, in.. græt’, m., *furting,
f.; misnøgje, n. ; (Uvenstab, Had, Fiend
skab), gråe, m., sinne-tyk’, m., il’-vilje
(gl. n. illvili), mishu’g, m. (?:Modbyde
lighkd)’, pik’, in. »Han lek eM p. til
6ejin». U., vedvarende, hejt-rækje, n.
(jfr. gl. n. hejptrækr, hcevngjerrig). Jfr.
Had. Fatte U., *ille ; (vise U.), lej(d)e
seg.
Uvillig (ikke villig el. redebon), u-viljog,
motvilj., *tvær, *trau’, "tik (B. B.), trå
kal (dærtil *tråskap, trålæte, n.), *trun
ken (jfr. Tvoer), *trå-bejt, *tvær-sæt’,
*tvZer-dvZen (o: modstrcebende), il’-huga’
(o : utilbpielig), vanhuga’, *bå’g, *u-fus ;
tværkyndt (o : u. til at føie fig), *übej
nog (til at hjcrlpe). u. til Arbeide,
*il"arken; (til at gjM, hvad man blir
bedt om), mejnbeden. Meget u. (ti)cer),
ine^n-da^; (noget U.), trau’3ieg (trauzkl.).
u. (som ikke har Lyst), se UtilbFielig.
Jfr. Modstrcebende, Vrangvillig, Tvcer.
U. (ugunstig, som ikke vil En vel), *mis
-ns^H (med), "°miztykkien (o: fortrydelig),
*vond, *il’, *vil’, sint (på), *furten,
grætten (over, mot, på?), *sur. Uvil
lig (for uvildig, av Vild, 2 : Gunst, For
del), jfr. Vild (Partifihed).
Uvillighed, uvilje, f.
Uvirksom, *u-idig, i6lss liviold.), 6a6153
(Nc>ld. ; gl. n. daglaus), *u-dådog; *la’t,
*gagnlaus, *umakelaus ; ørkesløs ; *ørke
laus (eg. vørkel. = virkeås) ; (som ingen
Virkning gjør), *utan Vlerkna6, *utan
værkning, *fåfængd, fåfengeleg. Vcere
U., *slængje (— slang, o), *ræke, e
— ra’k), *ralle, *rangle.
Uvi^s, *u-vi’s, uvisleg, *vanvi’s. Jfr. Dum,
Enfoldig, Taabelig, Uforstandig.
Uvis’, *u-vis’; (som let flåar feil), *vå
høv, *vå-skjøjt; (vanstelig at træffe el.
faa fat ftaa), *våen. Uvis om Uge
bogen (hvad Dag bet er), *døger-vil’,
dag-vil’; (uvis om, hvad Tid paa Dagen
det er), *døger-vil’. tlDtf*, *våst. »D’æ
våst, om — Paa bet Uvisse, *på
vona. Jfr. Slump(etroef). Gaa paa det
U., *gå på ej von. Leve paa det U.
(slåa fig igjennem med Mpie), skarve,
«Det skarvast av», d: bet gaar paa en
Maade ; man lever som man fan. Neise
paa det U., vona(r)-færd, f. Mk. vonar
kast, n., o : 35obfaft paa det u.
Uviselig(en), *uvislege.
Utliéfjeb, uvisse, f., tvi’l, f. (og m.), vå,
f. (vo); (noget Usikkert), vå-skjøjte, n.
Ut)t§ltelig, u-*visnande ? (jfr. *visne, Vis
ning).
Uvitterlig, *u-veteleg, i.
Uvittig (som mangler Vittighet»), *ikkje
ol(6)Qitten ; (dum), *få-vi’s, få-vetog, i.
Uvorden, *u-vorten (»uvorden«).
Uvorren, uvør(d)en(y), vør(d)laus, ærelaus,
skamlaus, naze-viz, uvetoZ^i’). U. (skades
lps) Pers., (ej) uvør(d)e, f., ukjure, f.
Jfr. Hensynsløs.
Uvorrenhed, uvørdskap(y), m., v«rdlejse,
f., uvør(d)e, f., verdleshet. Morgenbl.
Sy. vårdsloshet.
Uvurderlig, se Ufiatterlig.
Uvcrbnet, u-*våpna’, u-*væpna’ (*våpne =
*væpne, o ; fcefcæbne) ; *våpen-laus.
Uvcegerlig ( fom man ei kan el. toilbcegre
sig ved", f. E. uv. Pligt), *utan unHiln
dra el. un6anfZer6, f. Jfr. Übetinget.
Uvcrrdig (ufortjent til), *uvær(d)og (uværig,
-iau) ; (uoverensst.med Vcerdighed, Stands
*uhøveleg, *ulikleg, *ulik. U. Adfcerd,
*fante-færd. Jfr. Fortjent.
Nvcesen l,,en hFi Grad af forstyrrende
og lovstridig Uorden"), *u-nå(d), n.,
utimeskap, m., ustyr, n., ufærd (Fr. Ham
merich). «Uferden vårede ved indtil det
sjette hundredår*. Jfr. OpWer og Ustlk.
U. (upassende Opftrsel), ulZew, n., styg
het (Fr. Bg.); (= Ikkevcrsen), jfr. Uting.
Jfr. og Voesen.
Uvcesentlig, *ring, *liten, ikke nogen hoved
(Sag, Omstcrndighed). Jfr. Übetydel.
Ucedel, *ring, *låk, *kle’n, *styg’, fante
leg, *fante- (som *fante-færd, -lag). »D’æ
var ringt gjort». Jfr. Lumpen, Slet;
Daarlig.
Ucegte (ulovlig), u-*ægte; (forfalfiet), u
«XFte. «falsk. U. (SM, Datter), *frille
(ZHN^ -d.), frille-båren. Molb. u. Barn,
lausing,m., laus-unge, laus-barn, lausing(s)
unge, *lausing-barn.
UlVNdset, u-*ansa’, u-påagtet, *van-mæt\
van-vard, y, ikkje etter-håd’, over-set.
UcerOøbtg, *u-ærog. Mk. *ærelaus, *skam
laus. ti—t, NVget, n. *vanvørdande(y).
Lin. Jfr. Mrbpd.
Ucerbgdigheo, ognløjse? ogeløjse? Av
ossne, f., oge, m., o: «Respekt for en
Person", van-vørdsle, y, f., vørdløjse, y, f.
Jfr. Wrbsdig, -hed.
Ucerlig, *u-ærleg, u-*rejdeleg, *utru : (font
har mistet den borgerlige Mre), Zere’l2U3,
U. Straf, vanærende, *van-NrleF refsing r
*Vanærlig ær stammelig, l^aanlig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
