Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vakanse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vakanse — Val.
928
opfostrinA opdra^else. ?or Waise fore
3lar H. ?. 8. enlinZ^, med tilli. enlin^
NU3.
JBufflttfe, ledighet, tjenst-, æmbeds-ledigh.
V. i Preftekald, præstløjse, f., præste
løshet, præste-ledighet. I likhet hermed :
skrivar-, fute-I^3e ; *konge-l. (o : Inter
regnum).
fßatantt ledig.
BafctttOteur, kop(pe)-sætter? *kvejse-potar?
kokoppe-inpoter. Meyer. (Langt og tungt
ord).
SBatctnnttOlt, inpot(n)ing (av kokopper) ;
kop(pe)-sætting ? kopping ? (iblant : ko
kopping?). Jfr. einere.
Solciltatton§=3tttcft, *kvejse-sætel(e), *k.
pas, *bole-sætel, *påke-s., koppe-vidnes
byrd. H. D. D. * koppe-seddel.
JBafctne (Æofoppematerie), koppe-*våg (o:
»voer«)?, -æmne? Koppe- gift -æmne
(Folkevennen), kokop-væske. H. P. S.
sfl. Kopper.
Vakcinere, pote kopper, sætte k. (kvejsor
osv. ; se Vakcination) ; inpote, koppe (d. *),
H. D. Koppe(ar) brukes i * om at sætte
blodkopper, men . kunde vel og brukes
om at vakcinere, eller, ved tvitydighet,
ko-koppe. H. P
. S.: kokop-pote. Det
næmmeste vilde nok være en rZekke som
(at) koppe, (en) kopper, kopping og koppe
æmne el. -frø. Mot tvi-tyd. kunde iblant
brukes utvidelser som ko- : ko-koppe,
-kopper.
Vakker (n. s. wacker, o: smuk, net, pynte
llg), *pæn, *net, netvoren, *plænt (^vak
ker), *lagom (*logom), fridlejt, *fager,
*fin, *frid (*fri), *snil(d), *dåmleg, *væ’n,
( langt oftere") ve’n(ee), vensleg. Gl. n.
vænn, o: lovende; skadvænn, dauåv.
Sv. van, tceklelig. Jfr. ©fjøn, Smuk.
Mk. og *tægleg, *hamleg (av *ham, o:
utvortes, utseende), *hejl-skapad, ikkje
u-la^er, ikkje u-fri(d); fjælg, *snål, *snjæl’,
*snodig, *snoten, snerten(y). Gl. n.
snyrtilegr. (SMmelig), *lik’(t). »Det
var så likt, at du hadde gjort det*. »Det
var likare av deg, om du hjælpte os*.
(Velartet), snil (Østg.), *gild. Ikke vak
ler, u-vænleg (u.vNndele^, uvænsleg);
gl. n. Tivænlegr. Jfr. Uanfetig. Vak
kert (fmult), *snjæl’-lejt, *snil(d)t : »fare
snildt åt* ; (artigt), *med snilde. Over
maade vakker, *nau(d)-ve’n, -vakker, -fin.
Med v. Ansigt, Hud, Form, *fm-lejt,
*frid-l.; (t). i gøbberne), snjæl’-føt’; (af
v. Übfeenbe), snjæl’-lejt, *skirlagd, -lejt,
-vaksen, jfr. Fin. V. ved fyrste Die
kast, *brå’-fager; motsat *lang-tækkjeleg.
Gjpre v., snørte(y) (—e); jfr. Pynte,
Pudse. V. Übfeeube, snørt(y), m. Blive
i»., *fagrast. Blive vakrere, *fridkast,
*fridne. V. (jlinf, rast, bijgtig, efter det
t. tøader), jfr. *hæv, *snjæl’, *snå’l, *staut,
*fra’k, *fræ’g, *spræ’k, *kræv, *gjæv,
*traust (jfr. gl. n. vaskr, o: raf! og ufor
fcerdet). I den første mening (smuk) brukes
vakker iblant også i *, i denne siste
ikke.
Vakkerhed (SkjMhed), flid’, f.,
*flid3kap, m., 3nildskap, *snBkap, in.,
venleik, in. (^l. n. vZenleiki); (Artighed),
Bnildskap, 3nildke^t.
Vakle (t. tøatfefrt), *vingle, *vagge, *rugge,
*rugle, *rigle, kåvle(o), *janke, *slage(ar),
*rage, skreka3t(i), vælte — valt og -e),
skjage(arP), *skjangle, *skjaltre, *lakre
(jfr. likre, lukre, lækte), *stabbe (gaa
Vaklende), tvege (o: gaa vaklende el. tungt,
som med en Byrde); kveke (i, -ar), jfr.
d. hvege, sv. * hveka, gl. n. hvika. V.
fremad, *starve (som den trætte el. syke,
gamle), *stauke, *stinte. Jfr. Rokke,
Rave, Slingre. B. (ligge i vaklende
Still.), væge (e, — vog); (fccere usikker,
übestemt, v. i sin Beslutning), kveke
skveke(i), vikle(ar), *rakle, *tvi-hugast,
van-sve seg, *tvike (sv. tveka), vele(ar),
tvisle(ar). Jfr. Ustadig. Fall til at V.
(o: gynge, ryste), *rugge, ""rigge, *rikke
(o: vridke»?c). (Som ikke v. el. mod
siger sig), ordstø(d). (Uden at v.), *traust.
Stande traust*.
Vallen, rugging, f., rugling, f., slingring,
f., rugl, n., vingling, f., skjangling (til
*skjangle); tvi-hug, m.; (üben V.), *stad
lege. Jfr. Tvivl.
Vaklende, *u3t», ruggal; skåtal(o), skåt
vi’k(o), tvi-huga(d) (jfr. sv. tvehågsen),
skjåslen, *van-øven. Jfr. Übestemt. V.
mell. 2 forffl. Ssef(ut«ingcrf tvi-huga(d),
tvilrådog, tvi-rådog, *tvi-tænkt, *tvi-tyk
kjen. (Som gaar usikkert), *rulten, *rvl
ten; (som let vcelter om), *vælt, *u-st<?.
V. Gang, *starving. Jfr. Vallen.
SJttfuere, tømme, rydde, gøre ryddig
(-delig).
Vakuum, tomt rum, ©de; tom-rum. H.
P. S.
Val (eg. de i Kampen faldne", Nolb.;
Zl. n. valr, de faldne"), li’k, fallen
KZempe ! 312F-inark, Karnp-pla3. Val far
Bla^!narlc Bt»tter 813 nZeppe til n.,
der vall 3i^e3 om »de kaldne», oF ikke
om nogen Plads. vette ord er det t.
Wahlvlatz («. v.) ell. Walpl. Val Xl
— Gefecht, Leiche. Val, Valen NO3 vale
skaldel Zer vel en kortin^ (st»ttinF, v)
av det tv3ke Walftl. orntr. 301NNauta
for Bautasten. Derimot kunde vel 3lass
mark, Zenda det kan vsere vakt til liv
ved t. Schlagfeld (N. v.), la da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
