Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Veltalenhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veltalenhed Vene.
944
mælt; *ord-vand , *tale-v. , o: kroefen
med Hens, til Ord".
Veltalenhed, or6-nN^6, f., -hæggje, f. (gl.
n. oråhegi); tale-kunst, m., ordets kunst.
Molb.
Veltcenkende (belftnbet), *væl-tænkt, *god
tænkt.
Belvillie, *hjartelag (godt), godvilje, m.,
vZelvilje, m., hol’skap, m., unnin^, f., o:
bet at unbe ®n noget; også øje: »ha’
et godt eje til en«. Jfr. Godhed.
Velvillig (hjcelpsom), *raust; unnesam, viljog,
AadviljuZ, vselviljo^. DZertil *rauste ejn,
o: bede venlig lsige, at han er *l2U3t,
om han . . .). Jfr. Gunstig.
Velvilligen, villege.
VelVozeNf *vælvaksen, væl-skapa(d), snjæl’;
*snål, *snodig. Jfr. Vakker, Velskabt.
Belvceren, Velvcere (ester t. Wohlseyn?).
jfr. væl-fær(d), f., v.-magt, f.; *v.-være?
(i likhet med *samvære, n., *nærvære,
*husvære). Molb. har uten tvil uret i at
halde på Velvcrren imot Velvceie, som
om denne siste endelse skulde være mere
tysk og dannet efter Wohlseyn «en den
ferste.
Velynder, *me6ti2i6ar, *ve’n(i), m. Jfr.
Bestytter.
Vemod (t. Wehmuth?), jfr. stur, m., hug
sot, *hug-værk, *ank, n., *overvunden,
blidere sorg. Vemod er en Sorg, der
forsaavidt er milbnet, at den ikte Icenger
nedtrytker". ©org gjør vranten, Vemod
blid". Til V. tilboielig, «sturzam, *stur.
voren. Som Vlekker f&,, "°ve6-lc^mele^.
Jfr. Rørende.
Vemodig (t. Wehmuthig), *sorggiven, *sor
gal, *kuren, *sergjeleg(y), *tung-lynd,
*sturen. Jfr. Nedsiagen, -trykt.
Vemodighed, se Vemod.
Ben, ve’n, m. (i, — væn’). Kjcere B.
*kjæren min I Ic^Zera mi! Om Sted kl.
Stilling, hvor man kun sinder faa Ven
ner", venfåt’(i). »*De’ vart’ ikkje vena
fåt’«, der blev V. nok.
Vena, Vene, åre, dlo6ale. V. poetik»,
skalde-åre, -pund, dikter-gave, diktar
gåve, f.
Senal, til.fals.’ •feTJ; ( bestikkelig"), *fa’l,
tilfals, som kan kopes, underk&pelig ?
inuteie^? (*mute– bestikke), mute-takande.
I.m. Jfr. Bestikkelig.
Vend (i TDi), *ven6, f. *Ven6a’, d: med
Vend. Mk. *vende-ty.
Bende, *vende (-e), snu (-dde). Vende en
Kjole, *snu. V. (fig) om (tåge, gaa t
en anden Retn.), *vende, *vende seg,
ven6ast, *brjote, *snu, s. seg, s. om (s.
hejm atter). *Snu om (v. om), jfr. Vrcrnge,
V. om, "vendt atter ! (for vend !). V. til
«tt vis Side, t en vis Oicttt., til den
el. den Kant, *vende, vejte (-te; også
vejt, — visste); gl. n. vita (vejt), sy.
vetta, sv. * veta (egenll. se?). Også
*snu, horve (-de), gl. n. horfa, Vende til.
«Den sida, som snur hit*. »*Det snur
rangt», o : det vender Vrangen ud. »Dæ’
glase’, som vejt åt sje’nå«. B. H?, kå
(-dde), snu, rere (-de), vende (-te); dv.
kåing, f., snuing, f. Mk. kå, f., vende,
f., den vendte HF-Rul. V. sig (om Vind),
*gange om (til nord, vest). B< sig imod,
sekje mot. «Båten s. mot vinnen, fisken
m. straumen». V. fig paa sit Leie,
*romse seg. B. (svinge, i Krydsning),
*bære om. V. af, bort fra den rette
Lime, vikje (-kte): »*v. hesten*. Mk.
*ejn-vikt, o: som joevnlig vil vige tit
den ene Side; *hardvikt. V. fra hin
anden, udåd (f. E. om Toenderne i en
Sllg), vikje (vikke, -te), veke(i, ar). «Vikje
(el. vikke) ej sag*. V. tttob hivande»,
*snu i hop. B. op (og) ned, *ende
vende, *snu op ned (ikke op og ned).
Op- og ltebbettbtf *rang-snud’, endevendt.
Jfr. *snu rangt, *stå r. B. paa Tvcers,
*tvær-snu, *tvær-vende. V. Ved Trold
dom, vikje, f. e. »v. nåkons hug til seg«,
»v. udyr*. V. : Hage at vende T?mmer
stokke med, vende-hake, m.
Vendekaabe (som vender Kaaben ester Vei
ret), jfr. vejrhane, *vindhane, *vindvisar,
ve’r-dlake, o, f., o: Flaggermus.
Vendekreds, vende-ring? SBenbefrebfette,
solvendene (I^m.). Av vende, n., o:
Vending, Forandr.?" Jfr. Kreds.
Vendepunkt, vende-må’t, n. (Måt, n. ær
Maal. Mcrrke, Punkt").
Vendereise, ven6e-rej3, f. (o: Tilbagereise
vaa Grund as Hindr.). «Gjære v.«
Vending (Svingning), vending, f., snuing,
f., snu, m. ; (en ©ang frem og tilbage),
rejs, f., vende, f., vend, f. »*Han kom
atter tri rejser*. (Gang, Tur frem og
tilbage igjen, saasom under Plpiningen),
vende, 1., vend, f. Dv. *tvi-vende, o :
gjøre 2 Vend., gaa 2 ©ange" og *tvi
vending, mots. ejnven6in^. Mk. og *tvi
kj»re (-kj^jre), o: «dele lasset, f. e. i brat
klejv* og kere 2 ganger. Rask i Bend.,
*5N2l i Bnuin^i. (Forandring, Omskif
telse), snuna(d), m., vending, vende, f.
( libet fcrugel."). V., hastig, *brå-ven
ding; jfr. *bråvende, *bråsnu. V», «hel
dig, *misvending. V., *ordlag. Jfr.
Tlllemaade.
Venditere, bjode fram, halde tillalB, fal
byde, sælje ; skryte, *kyte.
Vene (el. boene) sig, se Vaande (sig).
Vene (som fører Blodet tilbage til
Hjertet), blodåre ; se Vena og Pulsaare,
Arterie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
