Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Venefica ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
Venefica — Ventilator
Veneflca, forgift-blanderske ; *putre-kjær
ring, *fæsse-kjærring; *tror-kjærring.
Beneficium, forgift -blanding, forgiftelse
(Meyer) ; tlol6oin, trolkungtel. Jfr. Hexe-.
VeneficuS, forgift-blander ; *putre-kal ; *trol
man. Se Venefica.
Nenenys, giftig, *forgiftig, ejtrog, ejter-.
I * forgift, ikke gift. Mk. ejter, n., o:
«Edder, Forgift".
Venerabel, 2elV2el6iss, nZe^er-vZei^iss (Meyer),
hejderleg, *ære-rik.
Beneration, højagtelse, *age, m., oge, m.,
*vægje, n., vørding(y), f. Jfr. Mrefrygt,
3Erbj3dighed.
Venerere, højagte, vør(d)e(y).
Benerifl Syge, urejne-sykje, f. el. -sjuk
dom, paks, n., *fransos(er), m., den vonde
sjuka.
SBetttO, tillatelse, lov, n., forlov, n.; fri
tagelse, eftergivelse (av et vilkår). Venia
ætatis, S6XUS, efterg. av alders-, av
køns-vilkåret (vilk. at skulle være av en
vis alder el. av manken for at opna det
sekte gode). Sit venia verbo, med forlov !
(d. e. undskyld ordet, det djærye el. nybakte).
Setttul, tilgivelig.
SBettttlbe, ven, m. Se (endelsen) -inde.
Venlig, ve’nleg(i, ve’nsleg), *blid, *tyd,
*tydogblid, *ve’n-ty(d) (*vena-ty>), *tyd
leg (gl. n. tyålegr, o: Venlig), tægleg,
*blid, *blidlåten, *blidvoren, *blid-augad ;
*godvoren, *godlåten ; *hyggjeleg, *hyg
gjesam; *godlynt. Fr. Bg. B. i egen
tttjtttg Hens., *snikjen. Gl. n. snikinn.
B. (fpag, tam, om Dyr), *spa’k, *man
tamd, *folke-kjær, ven-ei3l<en(i); (k^celen,
om Dyr), ve’n-elzlcen (mk. tv6ast, hyl
last). Anstille -sig t»., *gjære seg fin.
Behandle v., *hylle (-te). Jfr. hyllande,
o: vcrrd at beh. vel, at mobtage vel.
B. Sibfccrb, blid-læte, n. B. Samtale,
blid-mæle, n.
Venlighed, *godllte (-låt), f., -læte, f.;
tyde, f., tydskap, m.; *blidskap.
Bennehnld, ve’n(i)-elsken.
Bennekreds (Venner, som ofte omgaaes),
vene(i)-lag, n., venne-ring?; (SSennet,
samlede i Lag), *venelag.
Vennelys, *ve’n(i)-laus.
Bennesalig, d. s. s. vennesoel.
Venneselsiab, vene-lag, n.
Bennescrl (1. elsket, meget yndet), ve’n(i)
sæl, o : afholdt" (gl. n. vinsæll), av
hålt, kjær, godt likt; (2. som har et
kjcrrligt ©mb), ven(i)-elsken, venne-kær
(Molb.), *kjærleg, *kjær (fore ejn).
Benstab, ve’nskap(i), m. Der er stort B.
mett. bettti »d’er så hævt med dejm*.
Stadig i 8., ve’n(i)-ste.
Benflabelig, venleg(i), vensleg.
Venfkabsftykke, *vene-vZel!c.
Venstre, *vinstre (handi, a). B. Haand,
vinstra, f., *årv(o)-handi (år-hand, åre
kjejva), *kjejva, f., *range-hand(i) (mots.
*rette-hand[i]). B. Side, *vinstra. SyM
Érttger v. Haand mest, *vinstre-hændt,
*kjejv-h.,*årv(o)-h. (år-h., aur-h.), *(v)rang
nNn<lt. Gl. n. orven^l (o: orfhendr?).
Vente (stunde), vænte(ar), *bi(d)e, ar, stunde
(ar), snærke (— snark), a-nast (— test),
®jkte(ar, — ekte), munde(ar), *varte
(sideform til *var[d]e, som ær gl. n.
varda, t. Warten), trejte (-te), *t. på,
*t»vre, tøle (-te); (hllllbe), vone(ar, —
også vonte), vonast (vene, vønast, venast) ;
gl. n. vana. »Eg vonte detta«, o: jeg
ventede netov dette, «Me tl^tte til des,
at han kom». 2)tt (efter slikt et mål)
kunde han tr^jte en Stund ogsaa" (ni.
efter mat). Asbj. Jfr. Stunde: Ved
blive. »Varte og vænte», o : «vogte paa
Ens Ankomst". B. sin Nedkomst, vZente
seg. B. idelig, *nau(6)’stun6e. B.
lcenge (paa et Sted^, pinast, sliine(al):
jfr. Stunde. Betaling for at have
ventet, vZente-penssHs. Noget, som man
ikke fatt v., sl’V2ene, f. Gl. n. dlveeni,
n. Tid at vente i, vænte-stund, f.,
-tid, f. Taal til at v., biMund, f.
(*bide*). Kjed af at v., ør-væn(t)
(-vent, -vint). Udenfor hvad man kan
v., *orvæntes(oo), især — alt for fent.
Mk. *vonom (-NOIN3, VONS) rne^l, d:
mere end man ffulbe v.; *v. *bætre, e,
d: bedre end man skulde v.; *v. l»r’(v)
el. *vono’ snøggare, o : fM osv. Som
man kan v., vonleg.
Bente: I V., *i vænte. Have i V.,
*na(ve) i vNnte. Ikke lcrnger have i
V., *være ut-or vænten.
Vente» (Stunden), *vænting, *bi(d)ing,
vårting, f., tøvring, f., tøling, f.; øjk
ting (økt.), munding. Lang V., trøj
ting, vænting, f., munding, f., sliming,
f., pinsle, f.
Ventelig, *vænteleg, *væntande; (Adv.),
*ventelege.
Benteftund, bi(d)e-stund, f. : (Ilden Stund),
tøle, n.
Ventil (Klaft), blåkke(o), f., blåke(o), f.,
blæk’, m. (Lm.), smikke, f., spjæld, n.;
luft-hul. Sikterheds-8., trygdar-skrur
(Qrn.); trygde- el. tlvsssse-blakke, f.?
Jfr. ©ifferb.eb.
Ventilation, lufting, blækking, f., luft
skifte (H. D.); (billedlig), drøftelse,
dryfting, f., overveielse, ordskifte, sam
råd, f. Jfr. Drøftelse, Debat, Raad-.
Ventilator, vind-hjul (på vindues-rate),
»træk«-rute, bedre : °"6lass-lute ; jfr. *drag
kiste, *6.-zenss for »træk«kiste, -seng.
Se Sræffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
