Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Versalier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Versalier — Vestlænding. 947
i en Sang i rette Orden, værse (ar).
«Værse ej vise«. »V. rangt». SimVel
Melodi for tmprotitf. 8., stæv-*tone,
m., stæv-*lund, IN. Jfr. Melodi.
Verfalier, Versal-Bogstaver, store forbok
stav, (til at begynne nyt stykke el. værs).
Verfllti’l, omskiftelig, ustadig, UBt^, løs,
"°tvit2enkt ; (behoendtg), *sløg, *hå’l, glat,
listig, klo’k; *infu’l, mang-fåldig, *sne
dig, i (o : god til at snu sig fram ; vond
at få fat på). Jfr. Smidig.
Versere, omgås med, gi sig av med,. *fåst
med ; »dreie« sig om, gælde, stå pa spil ;
gå (»rygte«); være. Verserer for Ret
ten, o : ær for r., ær til avgørelse f. r.
Verseret ir øvet, dreven i, hjemme i.
Versetter, mellem-spil (især i koraler på
orgel).
Versifaz, ==fej,^rim-smed, værse-maker.
SSetfiftcete, gøre værs, sætte i værs, værs
lægge? (mk. lægge en vise, et værs);
værs-sætte (H. P
. S.). V—ret (f. E.
Avis), på værs. I *ær av værs gjort
*værse, egerttl. scette i Vers", men efter
målbruket ( Sftrogbrugett") = scrtte Ver
sene el. ©troferne i den rette Orden".
Kunde vel og takes i bruk for versi
ficere ?
Versisikatisn, værse-bygning ; værse-mål,
verse-lag. Sy. Grundtvig, H. D.
Bersisiklltor, værse-kunstner.
Verfikslor, mang-farget, brandot, randot,
*brokot. Jfr. treget.
Version (eg. Vending) ; oversættelse ; ut
læggelse, forståelse, vending. «Han gav
det den vending, som om«.
Verslinie, vend, f., ve’k(i), n., veke, i, f.
Samme ord som veke, o: Uge. Eg. stykke,
avdeling.
Versur(ll), omsætniug (av varer el. pænger),
01N3i2,^3-3uininer. H. P. S.
VerSttS memoriales , hukommelses-værs
(langt og tungt ord !), *hugse-værs? (hugse,
n. = hukommelse), minne-værs ? (som el
lers ær til minne om tildragelse. Meyer).
Vert, se Vart.
Verte, vertatnr, snu om! (bladet), vend!
SBerte&rttl , »hvirvel«- el. hvirvel-bens-,
*tåvle(o)-. 8.-Dyr, o: Vertebrater, dyr
med ryg-»hvirvler<f, ryg-ben, med *tåvler,
,nvirvel«-dvr. Jfr. Ryghvirvel.
Vertere, vende, snu ; lægge ut, tolke ; over
sætte; omskape. Jfr. Forvandle.
Vertez, *svev, i, n., *omsnuing, svive-punkt,
-tap’ (som noget sviver om). Jfr. Hvir
vel. Isse, %op.
Vertikal, lod-ret, stående (Berlingsken), d.
*rag-ret (H. D.), mots. d. * Nad-ret, o:
horizontlll. 8.-Kreds, lodret kring?
(krins, kringel). 8.-Vinkler, top-vinkler.
Bertikalitet, lod-rethet.
Verve, Bvin^, liv. ild; Kun3tnel-and.
Vervielfiiltigende Kknfte", llerlaldende
IlunBter.
Vefanill, vanvet, galskap. Jfr. Vanvid,
Afsind., Galstllb.
Vesikll, blære, f., *blæmme, f. Jfr. Vable.
Vesir, Visirlz), Stor-V., første »statsc-råd
(f. riksråd — i Tyrkiet).
Vesper, aften; mid-aften, mid-kvæld (kl.
6—7); aftensang (o : eftermiddags-guds
gudstjeneste). V.-Klokke, aften-kl. V.-
Kost, inidllvselds’inat, *»kte-mat, -^dete,
Nft23-vZer(d). 8.-Prcest, aften3an^s-pr.
Vest (lat. vestis), bo’l(u), m., bolung(u), m.
(boling, -lang, belang), brjost-(brøst-)duk,
m., liv-*(ly-)stykke, vest, m. Fr. veste.
Got. vasti, Klcedning. Mk. *veste-ty, n.,
-*fikke, vest-æmne, n.
Vest (^immeregn), vest, m. Til V., *til
vest’es. «3 V», *vest i (»det klårnar vest
i»), *vesta’-til. Vestover, *vest-ette(r) ;
*ut (vestenf^Nl3). Vestenfor, *vestafn)
s^resv’’, utanpå (i det vestenfjælske). Ve
ftenfra, *vesta’ (for vestan), *vesta’-ette(r),
*vesta-til, vesta’-frå; uta(n)-til, utan,
utan-etter. «Kome utan», o : komme ind
fra Havet, fra SMnten. Hceldende
Mod V., *vest-vend. Dv. ve3t-vende, f.,
Skraaning mod V. Skybanke i V., ve
ster-bakke, n. Storm og Drev fra V.,
*vesta’-ra k(o) ; jfr. Rygen. Bind og
Beir fra V., ve^r-Nt’, f. Paa Vest
siden, vest, vesta’-til.
Vestenvind, *vesta’-vind. Kortvarig V..
vesta-kast, n. ; (langvarig V. med Skyer
og Taage), vesta-gjerje, f. (-«gyrje).
Svagere V., vesta-kjøle, f. V., lidt
nordlig, n»F-ve3t, m.
Vesterloending (mods. j2sterlcrnd., o: fra
Øfterlanbene) , *vesterlænding, Vestlæn
ding. Jfr. j2stlcending og Pfterlænbing.
Bestibule, -buluM, for-gård; for-hal (H. D.),
forsal, stor for-stue. Mk. og *sval, f.,
ingang.
Bestigere, spore op, lete op, lete efter, gøre
spurdag, -lag efter, ransake efter, røkje
(-te) etter. Jfr. Forste.
VestigiuM, spår(o), n., *fotspår, »fjet« (sv.
fjat), *fæ’t, e (gl. n. fet), *far, n.,
*fote-far ; kænne-tegn, mærke.
Vestkyst, vest(er)-strand ? Jfr. Kyst.
Vestlig, vestlig, *veBtre; (om Vind), vest
røn (gl. n. vestrænn), ut-røn (vestenfjæls);
(noget v., — om Vind), ut-leg, yt-leg.
Blive v., vestre seg; (b. mere v.), *ytre
seg. B. Bind, uta(n)-vind, IN., uta’-ver,
n., ut-røne, f. (især om havgule, u, f.).
Jfr. Vind. V. Bind i Skyerne, vesta(n)
dråt’, m., -drag, n. V- Egne: Indbyg
ger af, *vest-man, mots. *austman.
Vestlcending, *vestlænding, *vesterlænding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
