Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Veteran ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veteran — Vies.
948
Veteran, *gamling, gammel hærman?, »kri
ger«-olding (H. D.), hær-gamling?, -kal?
(hær-gubbe? ikke vel; ti gubbe i * ær
ikke — gammel); gl. »forretnings«man,
gl. lærd, gl. prøvet man. Mk. og gam
len, d: den ©amle. Jfr. Gammel.
SBeterittCCr, -narius, dyr-læke, *kur-smed.
8.-Skole, dyrlæke-skole.
Veteriucer, -naire, dyrlæke-, dyrlægelig.
H. P
. S.
Seterimå, sove-syke; dvale.
Beto, eg. jeg gamler, 2: holder på det
gamle, altså «jeg forbyder» (det nye);
forbud, lordzH(o’), n. (Lm.), nej? næg
telse, forkastelse; forbuds-ret, nej-ret?
Abfolut 8., avgørende, avgjort, ende
lixt nej? Suspensivt 8., ut- el. opsæt
tende nej ? (o : ne^-iet, ret til at sætte sit
nej imot folkerådets — stortingets, riks
dagens — vedtagelser, dets ja.
Vever, se 3Sæt>er (Adj.).
Veration, XrtenHe, tirrende medfærd, kræn
kelse.
Bexel (t. Wechsel), skifte, n., byte, n. ; (V.
brev, ©jcelb§=6.), papir, brev (Lm. jfr.
Anvisning) ; maske også skifte på norsk,
i samtnensætn. skiftes- (skiftes-ret, s.-brev)
til skilnad fra skifte- (skifte-ret, -brev).
Kortsigtig V., kort papir. Sikker V.,
fint p., godt p. Mk. svar- el. tilsvar
skifte for Reftlikvexel (skiftevis at tale og
tie, høre), ordskifte for Ordvex., brev
skifte f. BreVV., og hugskifte (i tvekamp,
— Molb.) f. Hugvexel.
Vexelarbitrage, «veksel«-regning.
Sejrel&rug, såd-skifte, n., skifte-bruk, n.,
sæd-skifte. Mk. og åker-skifte, n.,
åker-byte, n., o: Ombytn. af Ågre",
Molb. har Omdrift, Skiftedrift, Tcrgt,
SSangefJiftc.
SBeEelbrtft, se SSejelbrug.
S?ejelerer, penge-handler.
Vexelhabilitet, (at have lovlig Adgang til
at Übftebe V.), »veksel«-førhet el. -dug,
m.?; (at kunne tjene som Betalingsmid
del ved V.), veksel-førhet el. -dug, m.?
(som bare tilkommer penger, ikke varer
el. annen ejendom el. pers. arbejd). Om
dette *før, o: habil, jfr. Duelig, Dygtig.
Bezelkurs, jfr. Vexel og Kurs.
Bexelvrotest, jfr. V. og Protest.
Vexelregres, jfr. V. og 3tegre3.
ajejelrint ( Rim, der »ejte el. stifte i en
bestemt Orden"), skiftende rim? nm
skifte?
SSegelfaitg, skiftevis sang, stæv(e), n., stæv
sang. O. V.
SBegelufonce, -ufo, jfr. Ufance.
ißegeltlirlning, værknad-skifte(?). Jfr. ord
8., hug-s., o: vekselvis at orde (tale)
hugge. Mk. og *åker-s., *åker-byte
*hand-s., *hand-byte, *byte-arbejd. Se
Vexel og Vexle.
3exelVis, skiftevis, *til blands (om hinan
nen), *til skiftes, skifte-. Jfr. (at) byt
tes til, skiftes til (med at arbejde for
hinannen). Mk. *byte-arbejd , *b.-lag.
V. gjere ttøget, *skiftast (til?), bytast
til, ømsast(y) , ømsnast (imsnast). V.
synge (svare hinanden i Sang), *stæv
jast. Jfr. Vexelsang. V. Tjeneste, halv
årsvis, *halt-års-tenste ; jfr. *tene halve-
stund.
3exere (udtalt: fijeve), ængste, plage, ærgre;
gække, narre. Vexer-Boeger, -Daase,
-Speil, narre-, gække-bæger o. s. v. (o:
til at »skuffe<?, »drille«).
Sejte, skifte (-e), byte (-te), *ømsne(y),
gjære skifte på, gjære byte. Mk. og
skiftast til, bytast til. B. Penge (oni
bfytie P.), bytte, i * særskilt værsle (ar,
væsle), væksle (ar, væsle); *vikle«?«.
Gl. n. vixla, d: skifte. Mk. værsling, f.,
av *værsle. V. i Styrke, *flage, ar
(komme støtvis). Jfr. Angreb, Parox
ysme.
Vexlende, skiftande, *ujamn, *uli’k, *skjels
(»skils«).
Whig, jfr. frihets-man, folke-ven. Jfr.^Oti?.
Whim, *vi’m, n., underligt infal, påfund,
særhet, lune. Jfr. Nykker.
Whuler, eg roter el. rumler (H. P
. S.),
skrikhals? «skrålar (o : „grøftet, fEtoa=
lende Pers.").
Via, eg. vej ; (paa Brev), over, *om. Via
London, over, om L.
Viadukt, Vioed., dal-bro? lang-bru (O. V.),
vej-ledning? (over dal el. juv, ikke over
Xlv). Eller vej-val6? o: val6 el. dæm
ning at føre en véj pa over et 6vp. Jfr.
Akvcrdukt, vatnledning.
Viaticum, rejse-penger, tære-penger; vej
brev. H. D. Jfr. Pas og 3ie!ommans
bation.
2Jibe (Tringa Vanellus), vipe, f.
Vibefedt (Pingviculu vulgaris), tette-gras
(ee), n., mjøltekros’ (*mjæltekors). Sv.
tat^ras. Brukt næmlig som «tette» i
mælk. Jfr. ©olbug’.
Vibratiou, *rugging, dirring, dissing, f.,
bevr(i), m., bev(i), n., *bevring, «sving
(n)in^« (som strængens). V—§=<st)fteiJt
el. TesN, bævrings-læren, *bevr-læren?
(»svingnings»-lære, om visse natur-fore
komster som fræm»bragt« [våldt el. av
let] ved et slags bølge-rørelse [lyden,
lyset]).
Vibrere, kyngje (-de), sildre (også om to
ner), *dirre, *darre (sv. darra), *riste,
skælve, beve(i), bevre(i).
Vice-, under-, næst- ; *vara- (var-, vare-).
8.-Admiral, under- eller næst-admiral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
