Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 27. Februar 1897 - Alvilde Prydz: Et fransk Ægtepar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun skjød Kortene hen mod Nkadame Ren6e.
Vil De tage 15? —« Handskerne afl« tilføiede hun
spottende og fulgte med et Smil Ukadame Renees hvide
Fingre, der skjælvende rodede rundt mellem de smudsige
Kortblade for at finde de lykkebringende.
Hun tog derpaa de 15 Kort, stak Fingeren ind i
Ukunden hver Gang for at faa dem til at glide og
lagde dem ud i Rækker med nogle tause Grimaser, som
Iliadame Reneåe andægtig førsøgte at tyde.
Hun nikkede kort.
~Her er en Ukand ham De ser der han vil
gjøre Dem Fortræd l«
ZTkadame Renåe kastede lynende Øine paa Kortet,
der saa ud som en Kløverknægt. ~Ua, det er den gamle
2Nonsi·eurl« udbrød hun.
Den anden svarede ikke - hun havde taget frem
et andet Kortspil og lagde op Kort paa Kort: ~Der
vil blive en Flytning, en ganske uventet Flytning
ikke langt just og først om en Del Uar men siden
en igjen en lang Reise. Der ligger megen Uro til
hende«.
ZNadame Rencåe saa misforneiet ud. Det var jo
slet ikke hende selv det gjaldt, det var den gamle Mand,
der skulde flytte, og det snarest muligt og saa langt bort
som muligt.
Den gamle, der havde sænket Stemmen til en Ilium
len,.saa op: ~Der er en Dame, som hader Deml«
sagde hun skarpt: - ~en ganske blond Damel«
Madame Renåe fo’r op og knyttede sin lille Haand.
~Det er la Vase«, raabte hun dirrende af Vrede. ~Gode
Gud, det er la Vasel«
Hun sank ned paa Stolen igjen. ~Hvad vil hun
her?« udbrød hun ironisk. ~Vil hun hjælpe den gamle
ZNonsieur, tage iHuset til ham, pleie ham, saa han
aldrig dør? Hellige Ukarial Er der intet ondt, som kan
komme over hende?«
Jeg saa hen paa Ægtemanden, der hviskende for
klarede, at la Vase var en af Naboerskerne, hvem Alka
dame beskyldte for at have druknet en Kat for hende.
Spaakonen, der havde hørt disse værdifulde Oplys
ninger, vendte igjen sine listige Oine fra hende og tog
fat paa et tredie Spil Kort.
Hun slikkede paa Fingeren med en vis høitidelig
Gravitet. Kortene var mere end dobbelt saa store som
almindelige Kort, sorte i Bunden og bemalede med ild
røde Figurer.
ZNadame Renee bøiede sig ærefrygtsfuldt ned over
dem, og den Gamle besvarede hendes spørgende Blik.
~De er fra Ægypten, fra Lysets, fra Helligdom
mens Landl« Hun vendte sig imod os med et hurtig
stikkende Blik: ~Men disse Herrer kjeder sig maaske?«
Madame Renåe skyndte sig at førsikre det modsatte.
Hendes Mand havde netop glædet sig saa uhyre til at
følge hende herhen —« i det samme vendte hun sig om
mod den ulykkelige Jean, der just gjorde et mislykket
Forsøg paa at faa tændt en Cigar - og hviskede hurtig
med et Par store, truende O«ine, at dersom vi ikke sad
stille, kunde vi ødelægge hele hendes Fremtid.
Nu begyndte Oplæggelsen af de ægyptiske Kort,
og der kom en lang Historie om den gamle Herre, der
blev syg, og den blonde Dame, der lavede en styrkende
The. Lægerne var forbausede, Verden havde ikke seet
sligt før for Manden var 90 Uar og« overstod en
dødelig Sygdom.
Madame Renåe kunde ikke sidde længer stille; hun
havde reist sig op, og de sammenknugede Hænder dirrede
mellem Kniplingerne.
~La Vase! Jesus Maria, la Vasel« Og gjennem
den fintformede røde Mund lyste Tænderne frem, hvide,
spidse, med en vii-filter Grusomhed, som om de vilde
knuse la Vase og hele Verden.
~Tag det med Rol« sagde Madame Joseph stolt,
lagde Kortene sammen, lod hende tage af, spyttede atter
paa Fingrene og lagde igjen op.
~Vend dem Ryggen, de ZEslerz her lægger jeg
Skjæbnens sidste Bladt Kan De se, her stigerHLys paa
Deres Sti, og der ligger ZNorket til den gamle Mand
det er Dødenl Kan De sel« Hun løftede triumfe
rende et fedtet Kort op under Lampen og her faar
den blonde Dame ? Gange Fortræd men ? Gange
Fortræd, det er til Fuldkommenhed; hun er færdigt —-
Men Egyptens Sol skinner over dig, mit Barn; du
har Lykken og Seiren og Lønnenl Ser De kan
De se?«
Hun løftede den ene Haand op mod Himlen, og
Stemmen lød med profetisk Myndighed.
Taarerne styrtede ned over Ukadame Renees Kin
der
sin Proces med Sydamen: ~2Nin·«Gud, jeg, som kun
har Ulykker - Min Proces, min Procesl«
- ~U! DenXgamle havde igjen gjort en Opda
gelse og strøg sin ikke ganske Übetydelige Knebeløbart.
~Tag det med Ro, mit Barn! Den gode Gud er med
os, og i Tidens Bog staar underlige Ting. Lad os se
e terl«
f Og hun tog igjen fat paa de smaa Kort; ZNadame
Renåe maatte atter trække sine s 5 Lykkekort, og der be
gyndte under den mest levende Deltagelse fra Zikadame
RenåeS Side den samme langvarige Historie om onde
Mænd, der hjalp endnu værre Kvinder; men da Turen
kom til de rigtige Tryllekort, erklærede LEgyptens Sol
sig atter for Madame Renåe Og det sidste Kort blev
igjen holdt op under Lampen. ~Kan De se, kan De se!
Triumft
Vi reiste os alle glade, om end vor Glæde var
førskjellig. Madame Renåe tog sin velfyldte Silkepung,
og den gamles Øine lyste, da hun med den samme
Haand, der halvt lukkede sig om et Tifrancsstykke, ned
bad Himlens Velsignelse over den seirende og derpaa
fulgte os med sin Lampe ned gjennem de mørke Gange.
~Tak, Takl« hviskede UTadame Reneäe bevæget,
idet hun samlede Sløret om sig og nikkede tilbage for
sidste Gang. ~Men glem nu ikke at bede den gode
Gud om, at han vil lade det ske alt sammen, som han
har lovetl« ·
Skjønt detivar Uftalen, at vi kun skulde følge
Madame hjem og siden have vor Frihed, gik det dog
ikke saa glat. «
Ved at passere en elegant Hattebutik gik det nem
gg op for Madame Renee at Jean sbehesvede en ny
at.
Vi gik ind. Zlkonsieur Renee valgte sig en i al
Hast fog vilde gaa igjen. Uken han kjendte sin Kone
og lod ikke til at være synderlig forbauset over, at hun
først vilde prøve alle Lagerets Hatte paa hans Hoved.
Han satte sig taalmodig ned i en rød Fløielssofa og
lod det ske med sig, som hun vilde.
Den paafølgende Nat var meget urolig. Vi gjorde
vistnok alle den Erfaring, at et sikkert Udbytte af Besø
get hos Spaakonen uden Tvivl det sikreste - var
en aldeles utrolig Mængde Loppert «
Hz
78 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
